|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Maria er årgang '68 og arbejder som a-kassemedarbejder i den lokale 3F afdeling i Roskilde. Patrick er årgang '66 og arbejder som elektriker i Avedøre Holmes El, men har dog været fast tilknyttet Akzo Nobel Inks A/S de sidste mange år. Vi har kendt hinanden siden 1995 hvor vi mødtes som venner. Patrick fik dog hurtigt tanker for andet og det lykkedes heldigvis for ham at overtale Maria. På Patrick’s fødselsdag den 24. december 1995 blev vi ringforlovet. Vi har ikke være uden kriser undervejs, men vi ved at det er for hele livet. Vi glæder os til at blive gamle sammen og sidde og diskutere om, hvem der skal starte rollatoren op og trisse over til den anden for at få et kys.
Vores kærlighed til hinanden bar ret hurtig planlagt frugt. Den 23. maj 1996 kom Camilla til verden og det var en stor gave vi fik idet hun vejede 5400 gram og var 58 cm lang. Fødslen var desværre fuld af komplikationer for både Maria og Camilla. Derfor måtte vi blive lidt længere på hospitalet end forventet, men til gengæld kom vi alle hjem til Tossehuset på vores 1-årsdag og vi var blevet en familie.
To tosser med hang til at glemme ringforlover sig selvfølgelig først på den enes fødselsdag og gifter sig så på den andens. Så står begge datoer i ringene og man kan smugkikke hvis man er i tvivl. På Maria's fødselsdag den 2. juli 1996, blev vi derfor gift på rådhuset et par huse længere oppe ad vejen. Efter vielsen gik vi alle tilbage til Tossehuset, hvor der ventede os en stor overraskelse. Mens alle havde været på rådhuset havde Maria’s far fået sine ansatte til at køre forbi og sætte æresport op og pynte op med flag. Vi fejrede selvfølgelig brylluppet hjemme i haven og det blev en skøn dag med mange gode minder.
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer © |