www.TOSSEHUSET.dk

Menu
Forside
Bag facaden
Havedam
KoiHold
Bonsai
Dyreparken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1996:

Da vi købte huset var denne af del af grunden et underligt stykke jord. Der havde engang stået et par fyrretræer og da man fældede disse fjernede lavede man en lille vold omkring stubbene i stedet for at fjerne dem. Vores have skrånede nede fra vejen og op mod hønsehuset og så nærmest halvfærdigt ud, det måtte vi gøre noget ved. Vi fjernede stubbene og gravede alle budskadser op.

1996

1996

 

1997:

Vi lavede et slags ”plateau” heroppe (stærkt inspireret af at vi have fræset op til køkkenhave og stod med tonsvis af græstørv der skulle væk herfra). Derefter fik vi banket et hønsehus på benene (Maria’s Far gjorde) og fik lukket af ind mod naboen og fik samtidig et hyggested, der lå på højde med vores terrasse med græsplænen nedenfor.

1997

1997

1998:

Vi beslutter os for at bruge stykket på bedre vis. Vi planter en troldpil (fra Maria’s Mormor og Morfar) og laver en bålplads, omkranset af træstubbe. Her hygger vi os rigtig meget med snobrød og bål om aftenen. Og det er også alle tiders legeplads for ”barnlige sjæle”.

1998

 

1999:

Vi tilplanter hønsehuset med vin og sætter hvide buskroser langs kanten og ellers er der bare græs for resten af pengene. Vi sætter også en sommerfuglebuske heroppe (fra Maria’s Mormor og Morfar), og det år vælter det ind i haven med så mange sommerfugle at vores katte er helt døde om aftenen af at prøve at fange dem i løbet af dagen.

 

2000:

Sommerfuglebusken bliver flyttet. Vi laver plads til Camilla’s sandkasse heroppe og laver en kasse med siddeplads og en enkelt dværghængepil i. Vi prøver også med en enkelt rododendron der skulle være creme/hvid sartgul når den blomstrer næste år.

2000

2000

 

2001:

Rododendron'en står i knop og vi venter på en eksplosion. Men, eksplosionen kommer aldrig for pludselig er busken blevet syg og alle knopper er faldet af…tror vi! Det viser sig dog at Camilla med legekammerat har manglet føde til hønsene og har plukket næsten alle knopper af. Det gør dog ikke så forfærdelig meget, for da de sidste knopper springer ud er de nærmest nikotin/urinfarvet og absolut ikke som forventet en flot sart cremehvid/gul. 

 

2002:

Den store rododendron ryger op, og vi får Camilla overtalt til at hendes sandkasse vil stå meget bedre nede ved hendes legehus og gyngestativ. Årsag: vi skal bruge stykket til en havedam, så det er godt vi har en forstående datter der kan bestikkes, så vi får stykket ”tilbage”.

Vi tilplanter hønsehuset med hvid, pink og blå klematis for vi kan allerede se dammen ligge der og hvordan de skal spejle sig i vandet…

2002

2002

2002

 

2003:

Da havedammen endelig står færdig skal den til at have ”krop”. Vi hegner den ind med træ og laver et rododendron-bed ved enden af det. Det tilplanter vi med lave rododendron frem mod dammen og lidt højre azalea bagved. Samtidig lægger vi sten i bede, så tilfældigt at Maria nok efterhånden har rykket rundt på dem mindst 30 gange for at få det til at se ”tilfældigt ud”. Vi sætter også en bambuspost der skal give lidt risle-hyggeulyd og det virker. Naboerne har et par gange ”klaget” over at vi har haft slukket for den for det er så hyggeligt for dem at kunne høre fra deres have.

Nu mangler der pludselig en kant/afgrænsning langs hønsehuset. De hvide buskroser graves op og flyttes ned i et stengærde for endegavlen af huset ved køkkenhaven. I stedet laver vi et lille stengærde som plantes til med røde flittiglise, en stærk flot farve mod hønsehusets klematis’er og mod det grønne græs og ikke mindst mod havedamen, som er det vi nu centrerer al arbejdet omkring

2003

2003

2003

 

2004:

03-04-2004

Klargøringen af området omkring den nye dam er begyndt, hønsehuset skal væk, nyt hegn, og lidt græs til at starte med.

 

Undervejs ved nedrivningen af hønsehuset dukkede dette fyrtræ op som står på naboens grund. Vi forestiller os at det vil være enormt flot, såfremt vi kan få fældet træet der står foran (men det er altså naboens, så vi må ind og spørge MEGET pænt). Forestil Jer engang at få 30-40 år forærende som baggrund for vores japanske mini-have anlæg…

PS. Det regnede hele dagen, men pyt, vi elsker jo vand :-))

Bemærk kæmpefyren (th) i naboens have, den kommer til at stå flot sammen med den nye dam.

 

12-04-04

Så har Maria været i gang ved dammen, Patrick har desværre arbejdet det meste af påsken (det blev kun til at fjerne de gamle rødder fra syrenerne), men nu er plateauet ved  dammen udvidet så det kan nå at sætte sig før vi skal grave op til den nye dam.

Jorden er kommet oppefra hønsegården, samt fra udgravningen til fliser under Camilla's svømmebassin.

Så mangler der bare noget hegn og lidt græs.

Maria knokler, så nu glæder hun sig til at komme på arbejde og "slappe af" ;-))

Det begynder sgu da at ligne noget.

 

14-07-04

I går ringede Maria’s forældre og spurgte om vi ville have nogle stedsegrønne planter. Det kan man jo ikke sige nej til så vi snakkede om at vi kunne sætte dem i nogle krukker til vi var klar til at plante. Hvad vi ikke var klar over var at det drejede sig om 10 store og gamle planter, så vi måtte i gang med at plante med det samme.

Det var egentlig meningen at vi skulle have planet stykket ud, men det var der ikke tid til så vi blev hurtigt enige om at få planterne i jorden og senere plane ud.

Kl. 23.00 i går aftes var vi så færdige. Og pudsigt nok viste det sig at være et held at vi ikke havde tid til at plane ud. Området ligger nemlig fint nu med små forhøjninger og sænkninger, præcis sådan som vi gerne ville have men ikke ville kunne have lavet ligeså naturligt selv ;-)) 

I dag har vi så tilføjet lidt farve og en enkelt bambus samt acer…og så selvfølgelig nogle granitsten der stort set er sat som de faldt da vi ”kastede” rundt med dem.

Nu vil vi så gå og kikke lidt på bedet for at finde ud af om der skal være vand i form at en sten, bambuspost el. lign, men er ellers godt tilfredse med at have fået gjort noget ved området.

Vores nye planter, de nåede knap nok ind i haven før Maria kastede sig over dem.

Så kom de på plads --- næsten.

God nat.

Så kom planterne på plads.

Og lidt granit.

Her "kunne" der være en lille bæk og hyggepyt.

 

16-07-04

I dag har Patrick været ovre hos Marias forældre og hjælpe med at lægge en ny græsplæne, da det ikke var mere end ca. 140 m2 havde de valgt rullegræs, genialt produkt, det tog kun 3 timer for 3 mand, inkl.. øl og kaffepause, så var der en ny plæne (forarbejdet med at plane ud, var lavet). Der var et par kvadratmeter tilbage som vi fik med hjem, det var lige nok til vores skråning ved dammen.

Skråningen som bare ikke vil tage imod græs frø.

ca. 10 m2 rullegræs.

Bingo, det var det - tak morfar.

 

Mens Patrick hyggede sig med Svigerfar og Svoger, tog Maria et smut ud til Kastanie Gårdens planteskole for at finde lidt vækster til haven.

Det blev da også til et par små træer med en indre bonsai der bare måtte med hjem, så efter et lynkursus i bonsai beskæring, ræser Maria hjem for at klippe i de sagesløse stakler ;-))

Sørg for en behagelig arbejdsstilling.

Nu mangler der bare lidt ståltråd, og et par billeder mere, men vi føler os allerede i en indre Zen lignede ro ;-))

 

18-07-04

Udover at nyde vores fisk indendørs og udendørs har vi knoklet for at få det sidste færdigt i bedet. Det der med at se den ”indre sten” for sig i går da vi flyttede rundt blev mere til et ”indre stenskred” så vi opgav de sidste og ventede til i dag. Så var den der til gengæld og nu siger ryggen også at der ikke skal flyttes mere rundt på dem! Det blev også til en lille bakke med en sten for Camilla’s vedkommende for det mente hun manglede lige netop der og det brugte hun rigtig lang tid på at lave og var pavestolt da der i morges sad en snegl på hendes bakke.

 

Vi har også fået gang i vores bambuspost. Vi har gravet en balje ned dækket med net og lagt granitskærver og en vandsten, så vi har endelig fået rislen i haven igen – skønt.

Sidst men ikke mindst har vi fået ryddet alt det sidste skrammel væk fra området og fået planeret jorden så godt som muligt. Vi har også gravet græstørv op langs dammen, for med elhegnet kan vi ikke komme ind og slå græs tæt på dammen. Det ender nok med skærver, men vi tænker lige… 

24-07-04

Vandposten:

Ak ja, af skade og iver bliver man klog! Efter at have fået gang i vores bambuspost måtte vi konstatere at der simpelthen forsvandt for meget vand trods baljen nedenunder. Vandet sprøjtede for meget på stenen og kostede alt for mange liters påfyldning af vand hver dag. Altså i gang med at fjerne sten og granit og gøre det på den rigtige måde i anden omgang: bassinfolie et stykke ud over kanterne af baljen. Et godt råd er derfor at gøre forarbejdet ordentligt første gang. ;-))

Et lille stykke folie

Og så skal der granit på igen.

 

16-08-04

Weekenden er gået med at færdiggøre det "japansk" inspirerede bed ved havedammen.  Først plantede vi lige de sidste planter, lidt timian og lyng. 

 

Dernæst lavede vi ”søen” med bambusposten og lanternen færdig (der er lagt en kant af granit rundt omkring skærverne med 2 lidt større trædesten at stå på når man skyller (jord:-) af hænderne. 

Så lagde vi trædesten i en sti hen til vandposten og plantede trædebregner imellem for at bløde op for al granitten. 

Så kom det værste: I etaper blev der skåret fibertex til og fyldt op med granit (det blæste så vi kunne ikke skære til på hele området og efterfølgende køre granit på). 

Der blev kørt skærver på og skærver på og skærver på og skærver på

 

Vi var godt trætte da weekenden var slut, men synes selv at resultatet blev rigtig godt. Når stenene er tørre kan man tydeligt se forskellen da de er våde i ”søen” Nu mangler der kun lidt finish mht. kanten langs hækken samt en enkelt plante eller 2 op mod filterhuset samt en lille sti denne vej, og MANGE og nok lange overvejelser omkring hvilken type granitlanterne vi vil have stående (en oribe er flot og enkelt, en yukimi er mere detaljeret og giver et helt andet billede, osv…)

 

Tja…idéen med lidt "japansk" inspireret miljø ved dammen er jo netop at give en ro i sjælen. Det har vi da grint noget af i weekenden da vi knoklede røven i laser og absolut ikke fandt meget ro ved haven ;-))

 

Haven
Forhave
Køkkenhave
Ved terassen
Ved hønsehus/dam
 

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©