Om vores katte Eva og Kiara

Om vores  hund Sascha

Om vores papegøjer Andrea og Chili (der dog flyttede hjemmefra i januar 2009)

Katte:

Vi har efterhånden haft adskillige katte, for vi synes det er et pragtfuldt dyr hvor man skal gøre sig fortjent til deres kærlighed og fordi det er så smukke dyr med fantastiske flotte bevægelser.. Vi havde 2 med fra København (Thaimis og Sheeba), men de blev pludselig bange for hinanden. Vi måtte derfor aflive den ene (Thaimis) og den anden (Sheeba) boede indtil 2005 hos Patricks mor, hvor hun efterhånden fik størrelse som en panter af den gode levevis. I 2005 kunne hun dog ikke mere og blev aflivet grundet alderdom, men havde haft et rigtig godt liv. Det var Maria's første kat som hun og hendes første mand havde købt i 1990, så det var en fin høj alder, men det var nu alligevel hårdt at sige farvel til hende, det var hendes første kat og den der fik hende hooked på ligesom Patrick at katte bare var et "must" i ethvert hjem.

Nala fik vi da Camilla var helt lille så det må have været i 1997 cirka. Her Så skulle vores nabo på ferie og bad os passe hans killing – ovre hos ham. Det gjorde vi men det endte med at den flyttede ind hos os (vi har kattelem) og pludselig stod den her, og selvom naboen  tog den med hjem, lå den på vores spisestol og sov igen dagen efter. Den forsvandt da vi fik vores hund, kom tilbage efter en uge og da Sascha stadig var her gik hun igen og vi så hende desværre aldrig siden, selvom vi længe ledte og hængte sedler op. Vi tror at hun simpelthen er flyttet ind i et andet hjem uden hunde eller også er hun kørt over, vi vil helst tro det første og kikker indimellem godt efter når vi møder en kat på vejen...det kunne jo være hende.

Da naboens kat igen fik killinger fik vi et par år efter (trods protester fra Maria der bare var ked af at have mistet en kat og ikke kunne klar tanken om evt. at miste en igen) en fra kuldet og hende har vi stadig (Kiara). Hun er helt sin egen. Vi fik hende meget lille - faktisk mindre end hun burde have været, men vi havde ikke noget valg, for naboen ville bare have hende "ud af vagten". Men det gik nu heldigvis godt nok. Hun er en dejlig kat men med sine meget specielle vaner. Vi kan f.eks ikke få lov til at tage hende op og kæle hende. Til gengæld kommer hun fisende når hun hører bilen og kaster sig på vejen og vil kæles! Samtidig kan hun kalde helt vildt når hun gerne vil kæles - nede på jorden. Hun er en dejlig kat, men har faktisk mest knyttet et bånd til vores hund Sascha og de to har utrolig glæde af hinanden og det er Sascha som Kiara søger først før os.

Den dejligste kat på jorden - Pjevs -  var en skøn stålgrå kat der var exceptionel kælen og som var tilløber ved Maria’s forældres gård. Han peb så ynkeligt den lille killing og det kunne Maria og Camilla ikke stå imod så han kom med hjem til Tossehuset i oktober 2002. Det viste sig at blive en rigtig god beslutning. Han var den skønneste "dreng" man kunne tænke sig, totalt kælen (dog mest overfor Maria som han hang på hele tiden), men der var også nok til alle andre i huset. Maria kunne kalde på ham og så hoppede han op til hende fra jorden af, og skulle være med til ALT. Han gik fint sammen med både Kiara og Sascha, men han blev desværre kørt over i december 2003. Vi var dog så heldige at han kom hjem for at dø og det er vi ham evig taknemmelig for. Vi fik sagt farvel til ham og begravet ham et specielt sted, og selvom årene er gået savner vi ham stadig utrolig meget.

For at prøve at lindre sorgen over Pjevs, valgte vi for Camilla’s skyld at få en ny kat fra Dyrenes Internat i Roskilde. Det blev til Eva som er 4 måneder da vi fik hende den 26. december 2003. Hun er en dejlig lille tøs med vældig krudt i. Samtidig er hun utrolig kælen, så selvom det ikke er på samme måde som Pjevs, fylder hun dog et stort hul ud for os, og hun skal i øvrigt heller ikke sammenlignes. Hun elsker at ligge i arm, blive båret og så elsker hun at bide i os og er en god legekammerat for vores hund Sascha der også livede op efter en uge hvor hun havde gået og ledt og pevet. Eva er fuld af narrestreger og har allerede været faldet i bassinet fordi der er fuld fart over hende og fordi det åbenbart at sjovere at springe over et hjørne på dammen end at gå rundt om det. Jo, vi blev alle noget gladere da Eva flyttede ind selvom det nogle gange var hårdt i starten at have et lille ”barn” i huset igen med alle de unoder der hører til.

Eva er i øvrigt udover at være ekstrem tam som Pjevs var også en meget speciel kat.  Da hun blev steriliseret fandt dyrlægen kun 1 æggestok, hvorfor han ikke kunne garantere at hun blev 100 % steril. Og det må vi sige der var noget om! Året efter parrede hun sig nemlig! Vi måtte derfor ty til en sprøjte med hormonstopper og hun har siden været på p-piller da sprøjten ikke var nok. Dyrlægens teori er at der et eller andet sted i kroppen på hende befinder sig en lille rest af den anden æggestok (ligesom mennesker kan have en genetisk fejl ved fosterdannelse) og at det er den der skaber problemer for os. Det vil derfor være næsten umuligt at skære hende op igen og lede da man ikke ved hvor man skal lede. Vi er normalt imod at give katte p-piller og det var også derfor vi valgte at få hende steriliseret, men vi havde ikke noget valg her. Og en af vores bekymringer omkring p-piller er kattes tendens til at få tumor på æggestokkene, men de er jo væk i det her tilfælde, og vi har i øvrigt ikke noget valg hvis vi vil give hende et godt liv.!

Her er lidt billeder som Patrick har taget af Kiara vores ældste kat...

Magelig Kiara	Dejligt med lidt varme...

 

Close up af en tilfreds kat...	Man er vel lidt lækker...

 

Og her lidt billeder Camilla har taget af Eva der "hænger" på sin Mor

Så bli'r det ikke bedre...	...masser af kys og kram...	...og en lur mens Mor ser fjernsyn...

Hund:

Vi er også de ”stolte forældre” til en dejlig labrador som hedder Sascha. Hun er født længere oppe af vejen. Det har været en unik oplevelse at få lov til at se bevægelserne inde i maven på moderen og følge alle hundene tæt fra de blev født. Undervejs var Sascha med sin Mor på besøg hos flere gange. Oppe hos sin Mor havde hun et håndklæde vi alle havde sovet med for at hun kunne kende vores lugt. Overgangen var derfor fuldstændig problemfri og hun faldt til fra den første dag. Men hun styrer. Vi er nødt til at sikre alt i køkkenet fordi hun stjæler. Vores kat Kiara er ligeså syg med skraldespanden som Sascha er og det er for tiden noget rigtigt hø. Kiara har nemlig fundet ud af at stikke poten ind under skabet og åbne skraldespanden, så Sascha og hende hygger sig gevaldig med at splitte hele posen ad. Derfor har vi nu haft mere travlt med at "børnesikre" i køkkenet, end vi nogensinde havde da Camilla var lille.

Sascha 12 timer gammel	Sascha 1 år	Sascha 4 år

 

 

22-04-05

Her ser du Vibygårdsvej’s dyreste hund ;-))

 

Sascha blev pludselig dårlig mandag aften ved 21.30 tiden. Så meget at da vi tilbød hende mad som test kikkede hun kun til maden og kunne dårligt stå op. Hvis man har en labrador, er man klar over hvad det betød: At hunden var alvorlig syg/ved at dø! Patrick fik uanede kræfter (Sascha er jo ikke en lille pige) og bar hende ud til bilen og ræsede ned til vores lokale dyrlæge. Han tog røntgenbilleder men kunne ikke se noget på dem. Sascha’s tilstand blev imidlertid værre og derfor henviste han  Patrick til Københavns Dyrlægehospital og adviserede om situationen. Her scannede de Sascha’s bughule mv. men kunne ikke umiddelbart se noget unaturligt. Det kunne de til gengæld på den blodprøve de tog. Der var næsten ingen hvide blodlegemer tilstede i den (hvide blodlegemer bekæmper infektion), derfor besluttede de at operere med det samme. Patrick blev sendt hjem for at vente, og vi havde godt nok nogle frygtelige timer vi aldrig glemmer. Endelig klokken 02.30 ringede telefonen. Det viste sig at Sasca havde haft en livmoderbetændelse der var perforeret og havde medført betændelse i bughulen – en situation som er ekstrem smertefuld og som både mennesker og dyr dør af med få timers varsel hvis de ikke behandles. Vi havde derfor været meget heldige at den ikke var perforeret om natten hvor vi sov, for så var vi vågnet op til en død hund!

 

Det har selvfølgelig været en særdeles hård omgang for Sascha og derfor fik vi hende først hjem torsdag aften. Hun får antibiotika og smertestillende medicin og skal have renset drænsår, men det var dejligt at se hende igen og det gør vi hellere end gerne.

 

Det var dog ikke så dejligt at se regningen. 14.000 kroner til dyrehospitalet og 2.000 kroner til vores egen dyrlæge! Tja, I kan vel nok regne ud at det ikke er i år der sker store ændringer i dammen!

 

Men, vi kunne ikke handle anderledes og tror at mange andre i vores situation havde gjort det sammen. Vi havde været klar til at aflive hende hvis det eks. var uhelbredelig kræft eller lignende eller hun havde været for langt ude da de åbnede hende, men ikke som situationen endte med at blive nu. Vi har fået vores dejlige hund igen, og hvis ikke man lige vidste det, så kan man altså ikke se på hende at hun har været igennem en sådan tur – lige med undtagelse af det kæmpesår hun har på maven, og så selvfølgelig hendes ”lampeskærm”.

 

Men… et godt råd til alle hundeejere er seriøst at overveje at tegne en hundeforsikring der dækker mod alvorligere sygdomme mv. Som I kan se af ovenstående kan det virkelig godt betale sig. Vi skal f.eks nu holde øje med at hendes almene tilstand ikke bliver værre. Der kan nemlig ske det i 1-3% af sådanne operationer af organerne vokser fast til bughinden fordi den har været betændt, og så skal vi til det igen… Samtidig med den frygt er vi meget bekymrede for hun viste jo ingen tegn på at være almen dårlig og senere på at have voldsomme smerter denne gang, hvordan skal vi så kunne opdage hvis den efterfølgende bliver gal igen?

 

Og så lige et stort TAK til vores egen dyrlæge og til Nils fra Københavns dyrehospital

 

Nå, vi vil se at komme i gang med at se om vi kan samle brændenælder til lidt suppe eller måske kan man spise mælkebøtteblade – agamerne kan da godt lide det så hvorfor ikke…

Og så lige et billede af guldhunden der tager en slapper ;-)

 

Amazonpapegøjen Andrea:

Andrea flyttede ind i vores hus den 13. august 2007. Hendes historie er at hun var ejet af nogle naboer til Anita (Kleffel), som tog på ferie og ikke helt havde fået styr på pasningen af Andrea. Da hun havde stået på deres terasse i solen et par dage, valgte Anita at tage hende med hjem og passe hende til familien var tilbage. Forinden havde Anita skrevet et brev til dem omkring de forhold Andrea levede under. Naboerne kontaktede herefter Anita, de havde ingen interesse i at få Andrea tilbage da hun havde været en gave til deres 8-årige dreng for 5 år siden og han efterfølgende havde mistet interessen! Anita tænkte derefter på os da hun ikke selv havde plads og det kunne vi selvfølgelig ikke sige nej til, dyretosser som vi er.

 

Så Andrea flyttede altså ind og da det bur hun har levet i, i 5 år i vores øjne er alt for lille, så har vi været ude at investere i et rigtig stort papegøjebur som samtidig kan transporteres rundt på hjul.

 

Andrea har været tam før men var skræmt fra vid og sans da Anita tog hende til sig og passede hende. Men Anita har alligevel gjort et kæmpe forarbejde for os, for vi kan sagtens få lov til at nusse hende og klø hende og give hende jordnødder inde i buret, så hun skal nok ”blive vendt helt igen” og få tilliden tilbage, så hun kan komme ud.

 

Vi ved endnu ikke om det evt. senere bliver muligt at socialisere hende for hun har jo en stor menneskeprægning bag sig, så tiden må vise om hun bliver ”enegøje” eller hun kan få en mage med årene.

 

Lige nu nyder Camilla hende bare i fulde drag og synes at vi er jordens heldigste at få sådan en dejlig gøje forærende mod at give hende et godt hjem. Og vi forguder bare det gøjebarn selvom det er noget af en opgave at give hende de rigtige forhold at leve under i fangeskabJ

 

Her et et billede af det gamle bur hun har boet i så længe (Det er Anita, der har tilført legetøj og grene af naturtræ, førhen var der kun et par plastikpinde) samt et billede af det nye ”gøje-hotel”

 

Og så lidt billeder af en glad gøje …..

 

Og vil du se en lille film af hvordan hun tumler rundt i bure, så klik HER

 

27-08-07

I dag har Andrea været hos os i 14 dage. Og vi må sige at vi nyder hver dag til fulde, for hun er simpelthen bare så dejlig. Men, hun er absolut også en stædig gøje der er ved at blive vænnet til pellets som er et fuldfoder til gøjer der ligesom katte- og hundemad indeholder alle vigtige ingredienser og vitaminer samt mineraler. Men, det har bestemt ikke været nogen dans på roser.

I går havde Maria ligget død hvis øjne kunne dræbe og først da det blev aften og hun fik sine elskede frø sendte hun kærlige tilgivende blikke. I dag fik Camilla så lokket hende til at smage ved det "ældgamle trick" at se ud som om hun selv spiste dem og ved at smaske højlydt over det lækre mad. Og det kunne Andrea altså ikke stå for og smagte endelig på de forskellige farver og former for dem (det er nemlig så visselig indrettet at gøjer vil have valgmuligheder og derfor er pellets i forskellige farver og former for at de tror at de tager forskellige ting).

Nu kæmper vi bare videre for det er tydeligt at hun har levet af en temmelig ensidig kost og derfor har vi samme problem med frugt, hvor hun kun spiser æble, rønnebær og allernådigst en lille smule agurk. Men det er absolut kampen værd at få hende over på bedre kost, for hun er hurtig blevet et "must" i vores tossede familie:-)

Her er et billede af en glad gøje

 

og en lille film af en hyggestund. Klik HER

 

12-10-07

Vi har nu haft Andrea i 2 måneder og vi må sige at hun fylder godt i vores liv. Hun har været kilden til et par udgifter/ændringer (nyt bur, nyt bord, ny dør osv), men hvad gør man ikke for ”dyr i nød”. Vi havde dog aldrig troet at en fugl kunne få ligeså stor indflydelse på vores liv som vores hund og katte, men det er absolut tilfældet. Andrea er utrolig intelligent og følger ivrigt med i hvad der sker omkring hende og kommenterer på det. Hun taler ikke menneskesprog, men har sit eget gøjesprog med mange forskellige lyde alt efter hvad det er hun vil og ”har gang i”, og det foretrækker vi ærlig talt, da det er naturligt og ikke tillært efterabning.

For 1 måned siden var hun ude for første gang inde i soveværelset. Vi har tidligere haft lågen åben uden at hun turde komme ud. Men denne fredag tog hun mod til sig og kravlede ud på lågen. Pludselig fløj hun…lige ind i væggen og faldt ned bag sengen! Heldigvis skete der ikke noget, hun kom selv spankulerende og kravlede op på sit bur. Desværre var det på den forkerte side, så hun kunne ikke finde ud af at komme ind, men måtte lokkes med æble og over på en pind hun ikke var glad for, men ind kom hun da og vi alle pustede ud ovenpå den rædselsoplevelse.

Et par dage efter prøvede vi igen og hun kravlede selv ud og sad lidt på lågen men skulle stadig have hjælp til at komme ind igen. Det er som om hun ikke rigtig har kunnet greje at komme ind når hun er kommet ud (i bagklogskabens lys havde Andrea været bedst tjent med et bur med en flyvelem, det kan være vi skal ud og investere i sådan et bur senere).

Nå, men for at få lidt gang i processen, arrangerede vi det sådan at der er en tværpind inde i buet lige foran lågen som hun kan kravle ned på og sidde og kikke ud fra og det gjorde lykke.

Og det fik hende til at kravle ud mens Maria sad på sengen og snakkede og nussede hende. Og så skete det sørme: hun kravlede helt af sig selv fra lågen og over på hendes skulder det var bare så skøn en fornemmelse (årsagen var at hun var helt syg med Maria’s bluse der havde nogle sjove tykke kanter at tygge i). Eneste minus var at hun som sagt er lige lovlig ”bideglad” og Maria’s ører stod derfor for skud. Anyway, efter at have siddet der et stykke tid fløj hun op på en t-stander som Patrick har lavet, et fint flyv hvor hun cirklede to gange før hun landede. Her sad hun så et stykke tid før hun fløj tilbage på buret og kravlede rundt her.

Og så gik det stærkt: For hver time der gik, blev hun modigere og modigere. Hun var stort set ude hele dagen og endte med at kravle over på skulderen og sidde i alt 4 gange og ellers udforske sit bur fuldstændig fra top til tå. Hvor var det dejligt at se hende udfolde sig og hvor er det altså imponerende at hun efter så kort tid er kommet så langt og har så stor tillid til os, hendes situation taget i betragtning.

 

Efterfølgende er det gået stærkt, nu kommer hun ud af buret hver dag i et par timer og hun nyder det i fulde drag. Hun er nu kommet ind i stuen hvor vi har fået sat en foldedør i så vi i den periode kan have kattene ude, for med den dræbermis til Eva vi har så tør vi ikke løbe chancen for at hun får fat i Andrea. Vi har sørget for at stuen er blevet gøjevenlig; vi har sat to standere hun kan flyve til, men hun sidder helst på sit bur eller Maria’s skulder endnu, det er jo en noget større verden, men det skal nok også komme.Vi har også måtte sikre vores halogenstander med nettet af en.....køkkensi (ja nogen gange er det s.. dejligt at være gift med sådan en kreativ mand) der kunne finde en god, nem og hurtig løsning da Andrea pludselig synes at det kunne være sjovt at prøve at lande dér).

Hun er stadig ikke til at få til at gå op på hånden, hun tror det er en leg, hvor hun smager/nipper til hånden. Men når man tænker på at hun tidligere er håndteret med en stålhandske så er det trods alt store fremskridt at vi kan få lov, så resten skal nok komme efterhånden. Men vi har heller ikke trænet målrettet med hende endnu, vi har syntes at hun lige skulle falde til før vi begyndte at træne (nej,vi tænker ikke på at hun skal lære at stå på rulleskøjter o.lign, men blot kunne simple kommandoer som ”op”, indflyvning o.lign.).

 

Her de sidste nye billeder af Andrea

 

 

Og en lille bade film HER

 

Amazonpapegøjen Chili

 

23-11-07

Vi var i Zoocity i sidste weekend for at kikke på legetøj til Andrea (vores Venezuela Amazon Papegøje). De af jer der besøger Zoocity kender sikkert den stakkels Ara ”Jakob” der sidder på en stander og med jævne mellemrum skriger så man tror at trommehinderne ikke kan holde til mere.
Anyway, lige ved siden af Jakob i et lille papegøjebur sad en gulkindet amazone og ville bare SÅ gerne snakke og have lidt kontakt. Hun sad der i konstant larm fra Jakob og alene som ham i forhold til de andre bure hvor de har flere amazoner og pionus gående sammen, og en masser mennesker der tonsede forbi på alle fire sider og ville snakke. Vi havde godt nok snakket om at vi på et tidspunkt efter al sandsynlighed ville have en kammerat til Andrea, for vi synes det er synd med gøjer i bur, men når vi nu havde hende skulle hun også have en artsfælle at kommunikere med. Men, vi havde nu ikke regnet med at det skulle være allerede, for vi købte altså gøjen i Zoocity – stik imod al fornuft!

Af de oprindelige salgspapirer og DNA test fremgår det at hun er pige fra 19. maj 2006 som hedder Chili.

Zoo City sagde at hun ikke kunne flyve og kun talte uforståeligt mumlen – begge dele ret forkert! Hun skvadrer løs som en anden sladdertante og siger blandt MANGE ord, jeg elsker dig, kom så, hej, dengang jeg drog af sted både ord og fløjten, pifter af os og efterligner mange af de fuglestemmer hun har hørt i Zoo City. Hun er en ren båndoptager på vinger, så vi skal passe meget på hvad vi siger
Generelt er hun en glad forsømt pige…men med et voldsomt næb, det arbejder vi på at få pillet af hende så hurtigt som muligt. Hvad angår at flyve, så tror vi hun har været stækket/er delvist stækket og at de måske er ved at vokse ud igen, for hun flyver lidt tungt, selvom det hjælper dag for dag. Andrea synes også hun er spændende og snakker til hende når burene står ved siden af hinanden. Men hun er ikke helt tryg ved at Chili er ude endnu. Andrea flyver meget til Maria og er blevet en rigtig dygtig flyver. Men da Chili hurtigt aber efter fløj hun også hen og ville lande på Maria’s hoved og der blev de begge forskrækket og fløj i hver deres cirkler. Men de bed dog ikke ud efter hinanden, så det tegner da rimelig godt. Vi håber selvfølgelig på den bedste af alle situationer: At Chili med sit uadvendte væsen kan give Andrea lidt mere mod og at Andrea med sin rolighed og ikke særlig meget skræppen op kan påvirke Chili i denne retning. Hvis det til gengæld går den modsatte vej…ja så flytter vi sgu ud på værkstedet

 

 

05-01-08

Nytårsaftensdag fik vi nok! Vi tænkte; Nu må det briste eller bære, vi prøver at sætte dem i det samme bur og ser hvad de siger. De er jo ikke perlevenner når de er ude sammen, men accepterer hinanden og vi stod ligesom i dødvande uden fremskridt derfra. Så vi lavede lidt om i Andreas bur for at gøre hende lidt usikker, så hun ikke var så territorial og så satte vi Chili ind og håbede på det bedste. Da de lige havde kikket hinanden an, skyndte vi os igen at sætte Andreas velkendte legetøj ind til dem, for Andrea er jo lidt af en noia-gøje og skulle hun også i længden holde øje med den nye beboer og nyt legetøj, ja så var hun død af stress! Og det er faktisk gået rigtig godt, alt taget i betragtning de her efterfølgende dage. De er selvfølgelig meget opmærksomme på hinanden, men er begyndt at bevæge sig mere rundt i buret og prøve hinandens madpladser af (vi havde lavet mad/vand/frugt plads i hver ende af buret for en sikkerheds skyld). Og ude kan de nu også godt lande på hver deres skulder uden at blive uvenner. De har heller aldrig bidt hinanden, det er kun nået til at puste sig op og lettere ”skinangreb” mod hinanden hvor det er tydeligt at det ikke er meningen at de ramme, blot true. Så mon ikke de to piger skal blive gode venner, de har jo ca. 35 år til det projekt

 

Herunder er lidt billeder og videoklip af de 2 gøjer hvor de hygger sig hver især, Andrea lidt afdæmpet med at binde knuder op (damn hun er god) og Chili noget voldsommere med at hærge en papkasse (hun er rigtig i lømmelalderen). Et hit er også de små hundekødben som der kan bruges lang tid på at hærge og så er Sascha jo også glad når de falder på gulvet og ”bliver glemt” til hende

 

I øvrigt vil vi gerne sige tak til alle de der har skrevet til os og fortalt om, hvordan de også har set Chili i Zoo City og har snakket med hende og hvor glade de er for at vi har købt hende og nu givet hende et godt og varigt hjem. Tak, det varmer virkelig og vi er helt overrasket over hvor kendt vores ”lille pige” er

En lille film af Andrea klik HER

En lille film af Chili klik HER

 

30-03-08

Da der er flere der spørger til hvordan det går med gøjerne i deres nye hjem er her lige lidt opdatering fra deres nye domicil. Buret et så stort som det kan blive i vores hjem og fylder hele det ene hjørne, så vores 2-personers sofa måtte lade livet. Men vi synes at når man skal holde gøjer i fangenskab, og når de tilbringer så meget tid i bur som de gør, så skal de også have ordentlige forhold. Så vi 3 tosser samt tossehunden er nu forvist til en 3 personers sofa og en lænestol og det går hårdt ud over den slapper vi nogen gange kæmper om når vi kommer hjem fra arbejdeJ

 

Til gengæld har gøjerne det pragtfuldt. De har masser af plads og kan uden problemer tage vingetag inde i buret og også flyve lidt rundt/op når de laver et stunt der går galt og de mister balancen.

 

Perlevenner er de ikke, men i det nye bur er der masser af plads til at komme væk hvis de er uenige og tit kan de da også sidde tæt på hinanden når de er i gang med et fælles projekt, såsom at flå en af pindende totalt fra hinanden, som er deres absolutte favoritbeskæftigelser.

 

Og det er jo bare skønt at se dem knokle løs med at afbarke samtlige grene, men det går så hurtigt at vores egne frugttræer allerede har fået en VOLDSOM beskæring. Det betyder også at hver gang vi er ude at køre i grønærten, så har vi nærmest kikkertblikket på for at se om folk er i gang med at beskære frugttræer, og hvis de er så er det bare hen og spørge. Det er lige før vi skal overveje at sætte en donationsboks op på grunden og så annoncere med at når folk beskærer deres frugttræer, så må de gerne køre forbi og smide gode grene i, og skulle der komme koi-tosser på besøg så husk at en buket grene siger mere end blomsterJ

 

Hvad angår Chili, så har vi fundet ud af at hun er opdrættet hos Inge og Benny Kløppel som har følgende hjemmeside: www.parrot.dk. Da vi kikkede deres opdræt igennem kunne vi på nogle billeder se Chili fra hun var helt lille og kan tydeligt se hvor de små gøjer hyggede sig. Vi skrev herefter til dem og fik historien om hvordan hun fra dem kom videre til et par der ikke magtede hende alligevel, hvorfor hun ulykkeligvis havnede i ZooZity. At hun ikke er blevet ”ødelagt” af at tilbringe næsten et år dér i megen larm og uro,  kan vi nok takke en engageret dyrepasserelev for. Vi har netop hørt fra Tobias, der passede Chili og som havde hende ude hver dag, afgjort en årsag til at hun forblev social og håndterbar, så tusind tak for detJ

 

Her er lidt billeder af gøjerne samt billeder af Chili som lille

(gengivet med tilladelse fra Inge Kløppel)

Og en film med Chili HER,  samt af dem begge der hærger lidt nye grene HER

 

Billeder fra det nye domicil

 

 

Billeder fra Benny & Inge Kløppel

Tænk at noget så grimt kan blive så smukt senere	Allerede lidt kønnere	Jeg er da ikke bange for den store verden
En lille hyggestund med en af brødrene	Her en nussetur af en vinrød amazone	Chili i midten med sine brødre på hver side

 

30-01-09

Den 30. januar 2009 flyttede Chili og Andrea til et dejligt hjem hvor de har større mulighed for udetid hver dag, som var vores største problem og hvor vi ikke synes vi kunne byde dem nok hvilket længe har været et stor nagende samvittighedskval for os.

Så selvom det var noget at det sværeste for os at gøre, valgte vi at sætte deres behov først og finde et andet sted. Og vi har oven i købet så heldige at finde et sted hvor begge kunne komme sammen hen og der i forvejen var 2 andre så de blev en lille flok og ikke mindst til erfarne gøjeejere der ved hvad de går ind til så de forhåbentlig ikke bliver vandrepokaler. Vi har efterfølgende haft kontakt med deres nye familier og fået både sms’er og mms’er med billeder af dem hvor de rigtig har det godt så selvom savnet er ufattelig stort, så ved vi at det var det rigtige at gøre og vi ønsker dem held og lykke.

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©