|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Vi har i dag (19-12-03) mistet den ene af vores dejlige katte. Pjevs var en ener blandt katte, og han nåede desværre kun at være hos os i lidt over et år, før han blev kørt ned. Det lykkedes ham at kæmpe sig hjem til vores have og hen til terrassetrappen. Vi tror han har prøvet at komme op på terrassen og ”helt hjem” for at dø, men kræfterne har ikke rakt længere end til det første trin. Her fandt Maria ham men han var allerede død, så der var intet at gøre. Da Patrick kom hjem 45. min senere var han stadig varm. Vi fandt i første omgang ingen tegn på indre læsioner, men da vi tog ham op for at sidde med ham i vores arme, nusse ham og sige farvel en sidste gang så vi en dyb flænge over øjet og en hævelse. Vi er derfor sikre på at han er kørt over og at det heldigvis er gået stærkt, så han ikke har lidt.
Pjevs var en ener og det er helt ufatteligt at han ikke længere er hos os. Han kom til os som en lille udstødt kat Maria ikke kunne modstå at tage med hjem og det blev vi alle glade for.
Der var kærlighed nok i Pjevs til os alle, men han blev mest Mor’s kat. Maria kunne ikke lave noget uden at Pjevs skulle være med, og han brokkede sig højlydt hvis ikke lige hun havde tid, og det virkede! Han elskede at putte sig ind til Maria som et lille barn og nusse hendes næse med sit hoved med en pote på hver side af hendes hoved. Hun har også haft ham hængende i blusen som ”bæresele” mens hun lagde tøj sammen, tømte opvasker. Og sidst men ikke mindst var han som en hund: Maria skulle bare lige klappe sig selv på brystet så sprang Pjevs op i hendes arme for at putte/nusse.
Vi har desværre ikke fået taget nok billeder af Pjevs, for det kan man jo altid gøre næste gang han gør noget sjovt. Men vi har heldigvis masser af billeder inde i hovedet, som da han ”erobrede” Sascha’s dyre nyindkøbte hundeseng. Eller da Maria forleden vaskede hår og han ikke ville hoppe ned, men bare hang på ryggen af hende selv da han fik sæbe i hovedet. Eller når han om morgenen indfandt sig for at få en godbid når Patrick smurte mad. Eller når han agerede dukke i Camilla’s dukkeseng, delte hendes isvaffel med hende, eller bare puttede sammen med hende når hun var syg eller…
Vi kunne blive ved og ved men det bringer ham ikke tilbage. Her er derfor mest for vores egen skyld de billeder vi har af vores elskede kat.
Pjevs vi savner dig og glemmer dig aldrig…
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer © |