SIDE 14

08-11-08

Vi har i det sidste stykke tid leget lidt med på den nye trend ”Facebook”, men alligevel besluttet os for at lukke vores profiler ned, så vi kun findes med vores navn, når vi søges ud.

Det skyldes at vi, efterhånden som vi har lært siden at kende, også er blevet klar over omfanget af de informationer man kan søge ud om folk og som dermed også vil kunne misbruges såfremt man ønsker det.

Her tænker vi ikke så meget på de profiler man selv opretter og de billeder man selv vælger at lægge ud, men de informationer og billeder som alle andre mennesker kan lægge på deres egen profil eller under grupper, uden egentlig at være klar over at man på forskellige måder kan omgås kontrolforanstaltninger og alligevel se dem, selvom intentionen måske nok var at de var private.

Som uheldige eksempler kan nævnes billeder af tidligere og nuværende kolleger samt ægtefæller der nok skulle være forblevet private ligesom vi selv har oplevet at blive tagget på gamle og hyggelige …men private…billeder der burde være blevet i skuffen og som minimum et samtaleemne mellem os og de personer vi havde oplevelserne med.

Her på vores egen hjemmeside er vi meget bevidste om hvad vi vælger at udgive og så længe man ikke har den mulighed på Facebook synes vi det er for usikkert.

Vi har siden vi begyndte at forstå omfanget af information man kan søge ud leget lidt med det og opdaget følgende

1. Det viser sig at man faktisk slet ikke behøver at være venner med folk for at checke informationer ud. Man kan nøjes med at klikke på en af deres venner, klikke på deres venner igen og op dukker en liste med oversigt over hvad de skriver i status…dvs. at man snildt kan følge med i folks færden, hvis man har snilde nok.

2. Og det kan lade sig gøre at klikke på folks venner og derefter se deres informationer og albums afhængigt af hvor godt folk har beskyttet sig.

3. Og som det ikke var nok så viser det sig blot ved at taste vores navn ind på google og søge at den viser billede af en og fortæller man er på Facebook og viser sågar billede af ens venner!

4. Dvs. hvis man som Maria eks. sidder som sagsbehandler hvor man nogle gange må træffe nogle afgørelser som medlemmet ikke helt synes falder ud til deres fordel, så kan de faktisk gå hjem og søge navn ud på nettet og finde ufattelig mange oplysninger og derefter videre til krak og bingo så har man adressen på ”den dumme kælling der var skyld i at…

Derudover har vi nu også kendskab til at der allerede kører sager hvor arbejdsgivere har søgt folk ud på FaceBook inden ansættelsen og bruger det som et redskab såvel som, at google folks navn for at se hvad der findes om dem. Og det er hér at det kan skabe problemer fordi det netop ikke handler om hvad du selv kan stå inde for og offentliggører, men hvad andre måske uforvarende får gjort som kan koste en troværdighed uden at man er klar over det og måske først flere år efter.

Derfor har vi fjernet alle tilgængelige oplysninger og blot beholdt vores priflnavne.Det gør nemlig at man stadig kan sende os en besked via Facebook og vi kan svare herinde, men derudover henviser vi til vores private mail: maria@tossehuset.dk (Maria’s og den der går til vores bærbare inde i huset) og tosserne@tossehuset.dk (vores hovedmail som går til vores stationære ude på værkstedet og den man kan fange Patrick på).

Og som skræmmeeksempel kan sige at hvis du synes det var nemt at oprette dig, så er det absolut gjort så svært som muligt for dig at fjerne dig næsten…

Nu er det jo ikke fordi vi har fået paranoia eller ønsker at give andre det, vi synes bare man skal være bevidst om hvilke muligheder og begrænsninger Facebook har indtil videre…og så er det da stadig et spændende stykke værktøj, vi har fundet/er blevet fundet af mange gamle venner herinde og det i sig selv er jo en rigtig dejlig ting.

13-10-08

Så er efteråret efterhånden ved at have tag godt fat i os. Derfor har vi det sidste stykke tid langsomt dækket mere og mere af dammen med flamingoplader da vi efter flere forsøg har fundet ud af at det er det materiale der isolerer bedst. På denne måde sikrer vi os at holde lidt længere på den naturlige varme i dammen, inden vi selv skal til at spæde til, da det jo ikke ligefrem er billigt at pumpe varme i dammen. Da vi ikke har haft problemer med sløje eller syge fisk om foråret siden vi valgte at varme op på denne måde gør vi det samme igen i år. Dvs. vi følger temperaturen nedefter men låser varmen undervejs så den ikke får lov til at droppe mange grader over kort periode. Når vi så når de 10 grader holder vi stand. Når foråret igen nærmer sig og temperaturen f.eks af sig selv stiger til 11. grader på en dag kører vi med og holder den der til den igen stiger af sig selv osv. Her i efteråret får koi’erne også en ekstra treat i deres foder i form at tilsætning af propolis og hvidløg for at styrke deres immunforsvar op til vinteren og den kolde periode.

Vi har samtidig haft gang i spaden og har fjernet vores bonsai fra deres piedestaler. De er nu gravet ned langs endegavlen hvor de står i lunt og godt til foråret igen nærmer sig og de er klar til at komme op. Der er mange måder man kan overvintre bonsai på, men dette er en af de nemme hvis man har pladsen fordi de kan komme i jorden med skålene som også samtidig frostbeskyttes og samtidig står de stadig ude og oplever temperatur skiftene som er vigtige uden at de er direkte udsat for voldsom blæst, frost, sne og slud. Eneste minus er at det er tomt når de er væk fra deres vante pladser, men til gengæld kan vi ligesom fiskene glæde os over forårets komme hvor vi igen kan tage sunde og raske træer frem.

Godt beskyttet mod vind og vejr	Bemærk lige at der kan være flere gravet ned:-)

05-10-08

Vi har fået hushjælp, en lækker lille sag som vi har døbt Karen

Karen er en Roomba robot støvsuger som stille og roligt tuller rundt og støvsuger hele hytten når vi ikke er hjemme.

	Livet set med Karens øje
	Karen ruller sig ud

 

05-10-08

I går var vi på besøg hos Superkoi for at høre Dan fra DanKoi holde foredrag. Her fortalte han bl.a om koi’ens historie samt om sorteringsprocessen i Israel kontra Japan der gør at der er så stor forskel på kvaliteten og dermed prisen på koi’er herfra. Og Da Dan importerer fisk hovedsagelig fra Japan men også lidt fra Israel fortalte han også ganske kort om hvordan processen er mht. godkendelse og prøver af fiskene for diverse sygdomme og vira fra de to forskellige lande. En ros herfra til Dan for kun at importere koi’er fra Israel der er avlet via Bio-Secure metoden, dvs. i et lukket system frem for immuniserede/vaccinerede fisk som f. eks MagNoy producerer.

Dan viste også billeder fra sin og Pers tur til Niigata sidste år samt besøg på shows dernede, hvilket jo altid er utrolig spændende at se på og høre om. Dan var så tillige en dygtig foredragsholder, der på en humoristisk og levende måde fortalte så vi trods kulden i Natudstillingen alligevel formåede at holde varmen i et par hyggelige timer sammen med andre koi-tosser.

Vi vil derfor gerne opfordre SuperKoi og Dan til at holde flere af den slags arrangementer måske delt i 2 gange, hvor grunddelen som denne gang gennemgås den ene gang, og hvor man den næste gang kunne gå i dybden og se endnu flere billeder og film og også gerne få gennemgået hvorfor f.eks enkelte koi’er er valgt frem for andre samt hvad der forventes af dem i fremtiden i forhold til f.eks opdrætter/blodlinier - sådan en slags overbygning for nørder

09-09-08

Vi har længe gået og bøvlet med om det nu også var rigtigt at købe Chili og sammenføre med Andrea (til daglig kaldet mange ting såsom André, bassemand, tyrkerbassen osv) for glæden har mildest talt ikke været til stede. Det eneste de har kunnet bruge hinanden til er at næbbes og stjæle fra hinanden –både foder og legetøj. Men for et stykke tid siden begyndte Andrea at gøre tilnærmelser til Chili der ikke fattede en brik (hun er dog også først ved at blive kønsmoden nu). Men endelig i forgårs ved et tilfælde får Patrick set ind i buret. Og til sin store forundring sidder Andrea og nusser Chili og omvendt. Ærlig talt så troede Maria og Camilla at det var løgn til de så det selv samme syn – også ved en tilfældighed dagen efter. Derfor satte vi kamera på dem for at se om det var to enkeltstående tilfælde eller om tyrkerbassen alligevel var en ”scorekarl” som Camilla kalder ham og havde fået kæreste på. Og det ser ud til at ligne begyndelsen til… hvis ikke en romance… så et rigtig godt venskab. Så vi er bare rigtig glade, for så er vores mission lykkedes: at skal man holde papegøjer som i vores øjne kun  burde være i naturen og ikke bag tremmer…så skal de altså ikke sidde alene og kun knytte sig til mennesker, men have en artsfælle at leve sammen med.

 

 

 

08-09-08

Vi har haft vores fisk oppe og måle og tage de årlige billeder så vi altid har et sammenligningsgrundlag fra år til år (selvom det ikke altid er lige rart at se udviklingen - se bare vores tancho sanke der er for nedadgående). Samtidig giver det en god mulighed for at checke dem godt igennem inden efteråret for alvor sætter ind så vi sikrer os at de er "fit for fight"til vinteren. Og de havde det alle fint. Vi har jo også haft et rigtig godt år hvor vi heldigvis har været forskånet for diverse parasit og bakterieangreb. Til gengæld har væksten ikke være så stor på de fleste. Det skyldes at vi indtil for en måned siden kørte med kun et filter og derfor har haft som hovedmål at have sunde fisk som måske ikke voksede så meget men som til gengæld heller ikke fik bakterielle problemer fordi vi fodrede for meget i forhold til hvad vores filter kunne klare.

Billederne er ikke så gode som vi kunne ønske, vi må nok på kursus hos Louise, men de giver da et billede af hvordan udviklingen har været. Her nedenunder kan lige ses to af vores hjælpere der gjorde processen lidt stressende mht. at holde et vågent øje både på koi'erne og vores "medhjælpere".

 

04-09-08

Da Koisan jo var hjemtagere af en hel masse præmier ved det hollandske koi-show havde de en pæn rabat på deres fisk. Så vi skulle da lige ned og hilse på og så samtidig hente en lille goshiki til, denne noget mørkere en den vi købte tidligere på året, så vi har to forskellige typer og kan følge deres udvikling.

 

ikke særlig stor men det skal foderautomaten nok rette op på

 

16-08-08

Som vi skrev sidste år 28-11-07, så taber vores Tancho Sanke Leika spotten. Og i øvrigt er det jo ikke det eneste der har ændret sig – det viste sig nemlig at være en hun i år, selvom den var købt som en han, deraf navneændringen til Leika. Men tilbage til spotten: det ser ikke ud til at spottens tilbagetog for en periode er i stilstand, tværtimod. Prøv at se på de nye billeder vi har taget af hende, der ser det ud til at den hastigt er på vej væk ”for good”. Rigtig ærgerligt fordi den hvide farve på hende er rigtig god, og også det sorte der er til stede (det kan jo ændre sig meget i årenes løb på sanker og at det i en periode er trukket tilbage bekymrer os ikke). Men det er jo altså spotten der gør at man forelsker sig i netop den variant! Hvad vi gør med hende fremover ved vi endnu ikke, men nu beholder vi hende foreløbig for at se hvor galt det kan gå og hvor hurtigt eller langsomt det sker, og så fordi hun er speciel for os og derfor sværere at skille sig af med.

 

 

26-07-08

I fredags var vi en tur i Jylland Vi var bla. forbi Edo Koi og vi var en tur i Tivoli Friheden. Og da vi var i det jyske skulle vi altså også lige forbi  Solbjerg Havecenter,. Vi har nemlig læst på internettet at de både har færdige bonsai men også grundlag (potensai’er) at arbejde videre på og at der indimellem afholdes kurser hos dem, så vi var nysgerrige. Og vi blev bestemt ikke skuffet. Det var hyggeligt at møde ejeren og høre hvordan han selv laver alle grundlag og bonsai der sælges og hvordan han brænder for det. Og det blev da også til et bar gode grundlag i form af en 25 år gammel cottoneaster, en 40 år gammel dværggran og en 5 år gammel lærk. Cottoneasteren er næsten færdig, den skal blot have den rigtige skål samt lidt kærlig guiden i rigtig retning. Dværggranen derimod blev ”renset” godt op og så får den lige lov til at stå og blive kikket an mht. hvor meget der yderligere skal af. Lærken var renset op og det er meningen at den skal kombineres med en lavasten. Både lærk og dværggran skal derudover snøres. Og så skal de have de selvfølgelig også have skåle. Men her venter vi til der kommer udsalg hos Nordic Bonsai for det er lidt større flade skåle de skal have og de er ret så bekostelige.

 

Cottoneaster, lærk og dværggran	Dværggran inden oprensning	Lavasten købt i København
5 årig to-stammet lærk, kommer nok til at arbejde sammen med lavastenen	25 år gammel cotttoneaster, stedsegrøn med røde bær	40 årig gran, utrolig flot stammegrundlag med mos på

 

Her i weekenden blev vi også færdige med at lave skyggedæk/gangbro over dammen så koi’erne kan svømme i hhv. sol og ind under og få skygge afhængig af hvad de helst vil. Og vi må sige at det har været en succes på alle måder. Koi’erne elsker det og ungerne ikke mindst. De kan nemlig gå ud på broen og sætte sig med fødderne i vandet og så kommer koi’erne susende og sutter på tæerne. Så de sidste par dage har Camilla og hendes vender været totalt opløst af både at svømme i hendes 15.000 liters pool men også af efterfølgende at ligge og sole sig på broen med fødderne i vandet. Patrick synes nu heller ikke det nye skyggedæk/gangbro er så ringe endda. For Maria havde lovet ham en hængekøje og den er fed at ligge i efter en varm dag og bare flade ud og nyde vores bonsai og  koi’er i Indtil videre står hængekøjen på et stativ for jorden skal sætte sig ordentligt over det næste års tid før der kommer pæl ned til en rigtig mexicaner køje.

 

Ren afslapning	Der blev brugt mange timer	Så de var helt opløst til sidst

 

Samtidig med at vi fik lavet skyggedækket fik vi endelig fundet en overdækning vi var tilfredse med. Vi har jo længe gået og luret på hvordan vi skulle greje hejren for der er gang i de fugle her og som regel står de oppe ved søen eller nede ved åen og spiser og flyver lige over for at checke for dessert. Så det er vigtigt at dammen er dækket godt til når vi ikke er hjemme. Det løste sig faktisk da vi lavede gangbroen. For vi havde været i SuperKoi og købe skyggenet som var meningen at vi bare ville lægge ud til vi fik lavet nogle letvægtsrammer i aluminiumsprofiler. For at det var til at styre hæftede vi det på nogle lægter. Det viste sig så da vi havde lavet det og det skulle på plads at det første lægte kunne ligge op ad/lige inde under gangbroen og den sidste kunne spændes mod granitkanten på dammen. Og så er vi faktisk så tilfredse med udseendet at vi nok lige venter med at få lavet rammer, da dette er nemt og enkelt og ikke fylder meget foldet sammen.

 

Her er overdækningen rullet af og ses ved gangbroen	Sådan ser det ud når dammen er dækket til	Fiskene kan stadig ses af os i skrå vinkel men oppe fra er de "usynlige"

 

16-07-08

Nu hvor gydesæsonen er godt i gang giver det en enestående god mulighed for at mærke efter på dine koi’er hvad de virkelig er til. Hannerne bliver nemlig ekstra ru på gællerne og får flere kønsvorter på finnerne end på andre tidspunkter af året. Så her på det sidste har vi hængt med hænderne i vandet og skilt fårene fra bukkene. Indtil videre har vi fået bekræftet vores anelser om at vores Shiro Eris ikke er en hun men en han og at vores Tancho Sanke Loke ikke er en han men en hun. Så nu skifter Loke navn til Leika og Eris skifter navn til Ares. Tja, vi var ligeglade om de hed det ene eller det andet, men Camilla synes simpelthen bare ikke at drengene kan have et pigenavn og omvendtJ

 

I øvrigt med alt det kønsskifte der foregår i Tossehuset i disse dage, så er gøjerne også hoppet med på vognen. Søde lille Andrea viser nemlig udpræget tegn på at være en lille elskovssyg drenge-gøje der kurtiserer Chili som til gengæld er lidt rundtosset og ikke rigtig ved hvordan hun skal reagere på den nye opmærksomhed, da de indtil nu har brugt mest tid på at småskændes og hakke ud efter hinanden.

 

Nedenunder lidt billeder af hvor besværligt det kan være at stripse nye grene fast i buret, når man samtidig skal kæmpe for at gøjerne ikke stjæler stripsene.

 

Hva'så - den der skal jeg sgu da lige splitte ad	HIT MED DEN DIT SKALDEDE ÆG !!!	Glem det grønært Den strips er MIN! Slip eller du ryger på Weberen

 

15-07-08

I dag fik Maria en lille forsinket fødselsdagsgave – en kratlusker spade som vi straks har døbt denJ

Det er simpelthen en spade der kan foldes og som ikke fylder særlig meget. Den skal bruges til efterårets kratlusker ture – på japansk også kaldet yamadori som er en betegnelse for de bonsai emner man finder og graver op i naturen. Det bedste tidspunkt for yamadori ture er dog fra oktober til april, så vi venter lidt endnu, men indtil da kan man dag godt drømme og læse tonsvis om egnede emner…

 

11-07-08

Da Maria fyldte 40 sidste onsdags fik hun af sit arbejde samt deres klub gavekort til Nordic Bonsai. Så vi måtte af sted og se hvad de kunne ”indløses” til.

 

Det blev til denne smukke rhododendron indicum samt malus (paradisæble). Derudover tankede vi lige noget tråd som vi skal bruge til et andet projekt, men de får lige vente til vi har lidt mere tid.

 

Her er lidt billeder af de nye bonsai. Maria sender samtidig mange tak til sit arbejde/sine kolleger.

 

04-07-08

I går var vi nede hos KoiSan i Slagelse og hente de to sanker hjem som vi tidligere har reserveret. Og som altid er det en fornøjelse at kikke dybt i karrene, for der er fest for øjnene hvad angår lækkerierJ

Sankerne er fra SFF og er hhv. 23 og 25 cm og vi glæder os meget til at følge deres udvikling. Sammen med den goshiki vi købte sidste måned og indtil næste år skal de gå i vores indendørs karantæne, så de kan vokse sig større inden de skal ud og leget med de andre i dammen..

Så vinteren bliver ikke helt så sur når der er noget at nærkikke på i karantænen, og de lover godt. Beni udviser elasticitet og dybde og den sumi der er oppe er også dyb og fed og knaldhamrende laksort, så det bliver spændende at se dem udvikle sig over de næste par år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©