www.TOSSEHUSET.dk

Menu
Forside
Bag facaden
Havedam
KoiHold
Bonsai
Dyreparken

Side 1

03-2004 til

07-2004

Side 2

08-2004 til

12-2004

Side 3

01-2005 til

04-2005       

Side 4

05-2005 til

06-2005

Side 5

07-2005 til

09-2005

Side 6

10-2005 til

12-2005

Side 7

01-2006 til

06-2006

Side 8

07-2006 til

09-2006

Side 9

10-2006 til

12-2006

Side 10

01-2007 til

03-2007

Side 11

04-2007 til

06-2007

Side 12

07-2007 til

12-2007

Side 13

01-2008 til

06-2008

Side 14

07-2008 til

12-2008

Side 15

01-2009 til

....

SIDE 15

 

10-04-10 Vores Tancho Showa "Zoe" er død

I går da vi nettede af lå hun på bunden og var desværre død. Det må dog alligevel være sket forholdsvis kort før vi kom (men alligevel for sent til at forsøge genoplivning), for da vi tog skrab for at se hvad der kunne være galt vrimlede det bare med stort set samtlige parasitter der overhovedet findes. Æv at vi ikke lige så det komme! Vi havde jo en ordentlig tur i efteråret hvor vi troede at vi havde fået bugt med parasitterne inden vinteren satte ind. Og i den anledning var Zoe faktisk hårdt ramt og var derfor blevet tynd under dette forløb. Vi var derfor noget bekymrede da vi gik vinteren i møde og havde faktisk samme morgen snakket om at vi glædede os til at det langsomt blev bedre i vejret så vi kunne få proppet noget sul på hende, men desværre for sent! Der var ingen tegn på andre problemer, gæller var fine, så vi valgte ikke at skære hende op, det ville sgu være for hårdt!

Anyway, vi valgte at forstyrre i dammen og hive en anden koi op for at checke denne for parasitter og her var der også bingo med diverse parasitparade så vi hævede temperaturen en anelse og er nu i gang med at forsøge at udrydde costia og chilodonella som det første hvorefter vi må tage fat på fluke bagefter. De andre koi’er har overhovedet ikke vist tegn, men de er jo også velnærede og har derfor haft mere at stå imod med. Det er rigtig ærgerligt, men det viser bare hvor lumske af parasitterne kan være i det kolde vand, hvor de stortrives i forhold til koi’erne. Vi må derfor tage op til nøje overvejelse om vi forsætter vores efterårsprocedure og vinterkørsel som hidtil har fungeret og dette blot har været en uheldig start på foråret eller vi skal se ændre på nogle forhold til næste år men nu skal chokket lige lægge sig, det er faktisk første gang at vi for alvor mister en fisk til parasitter eller bakterier og uden at have haft muligheden for at kæmpe og vide at vi havde gjort en indsats og forsøgt at redde den, og så lige netop denne, det siger sig selv at det slår hårdt.

For dem der ikke lige kender historien omkring "Zoe" så var hun en Tancho Sanke som blev bestilt på EdoKoi's Japantur i efteråret 2005 hvor også Birgitte var med. Og hun blev valgt blandt to muligheder som blev sendt hjem. Hun kom fra Marudo Koi Farm og var en slags plaster på såret for Maria der havde brækket benet og som i den forbindelse valgte at bruge noget at beløbet for svie og smerte på hendes absolutte yndlingskoi en Tancho Showa. Og det var da også til Zoe at vores efterhånden berømte "gummicelle" (som John Henkel døbte vores karantænefacilitet) blev bygget, da vi tidligere havde været udefor at en Tancho skadede sig i spotten da den sprang.

Her er er par billeder samt en film af Zoe som Birgitte optog i Japan - hun vil blive savnet i dammen

Fotograf: Maria

Kamera: Panasonic DMC-FX8

Fotograf: Patrick

Kamera: Olympus E-500

Se filmene her: Zoe2.wmf og Zoe4.wmf

05-02-10 Rådyr og Fasaner i haven

Vi (eller nærmere gadgetdrengen Patrick) har opsat et IP kamera i sommerhuset, så vi kan følge med i haven, når vi er hjemme.

Kameraet er et Y-Cam med indbygget micro SD kort som bla. kan optage når der er bevægelse i et nærmere defineret område, skide smart ;-))

Her i dag er der bla. blevet optaget disse to små klip af et rådyrs og en fasans kamp med sneen.

 

 

 

08-01-10 Vi overvejer at deltage i stort Koi-Seminar i Marts i Silkeborg

Vi har netop fået nyhedsbrev om seminaret og synes for en gangs skyld at vi vil slå et slag for et spændende arrangement, hvor flere forhandlere (Edokoi, Jagro, Koisan og Nordkoi) endelig er gået sammen om at arrangere en række foredrag med personer fra ind- og udland der uden tvivl har masser af spændende viden at øse af. Skide godt initiativ! Du kan læse mere om seminaret på: www.edokoi.dk, www.jagro.dk eller www.koisan.dk ( i alfabetisk rækkefølgeJ)

 

06-01-10 Så fik vi bygget et nyt rev op i vores nye RSM250 og flyttet vores 2 klovne

I weekenden var vores nye levende sten gasset tilpas af til at vi kunne begynde at bygge et rev op i det nye RSM250. Det lykkedes faktisk rigtig godt på mindre tid end forventet, selvom der var et par krav at imødekomme: Der skulle være svømmeplads hele vejen rundt, ingen sten måtte røre ruder af hensyn til rengøring, revet skulle kunne ses fra to sider i stuen og sidst men ikke mindst, skulle der være masser af huler at svømme ind i og igennem, så vores klovne fik lidt kvalitets levetid i akvariet. Og man må sige at de er glade. Den lille han Leo (Amphiprion frenatus), som ellers er lidt forsigtig, fik rigtig mod på at kurtisere den noget større hun Lisa (Amphiprion melanopus). De er ikke helt samme art, da det ikke kunne lade sig gøre at finde en han tilsvarende Lisa. Men de er så tæt beslægtet som overhovedet muligt og de er i hvert fald ikke klar over at den ene siger kartoffel og den anden siger kartøffel. Det var rigtig sjovt at se hvordan han forgæves forsøgte at få anemonen til at åbne sig så han kunne lokke Lisa ned til den og hvordan han slog slag med halen for at vise hvor lækker han var. Men anemonen er for at sige det mildt pissesur over at være flyttet, så den er klappet fuldstændig sammen og gider ikke lege med. Det tager vi nu roligt, Det har den før gjort og da den har tendens til at vandre meget, ved vi at den lige nu leder efter det, den synes er det rigtige sted, før den gider blive siddende lidt til glæde for vores 2 klovne. Derfor har vi tænkt os at tage på indkøb i weekenden og se om vi kan få endnu en anemone. Så skulle der forhåbentlig altid være en af dem der er villig til at hoste klovnene og forhåbentlig et sted hvor de kan nå den. Vi regner også med at skulle have lidt andre fisk i akvariet, og vi glæder os da også til at finde flotte koraller til revet, noget som vi har ventet med i det lille, da vi vidste at vi ville have noget større.

Så mangler der bare noget mere liv

 

05-01-10 Brrrrrrr det er sgu koldt.

Heldigvis har vi lavet den nye dam i leca blokke og dejlig firkantet, så 80-90 % af dammen er dækket med flaminco plader, så selv om det sner og er koldt, kan vi holde 8 grader uden at det koster spidsen af en jetjager, måske spidsen af  et Dash 8 ;-)

Så vi kan stadig fodre sparsomt med letfordøjeligt foder.

Herunder er der 8 grader "varmt" vand

Hyggeligt du lige gad tage termodragten på og komme ud med lidt mad.

 

 

26-12-09 Vi har købt et Red Sea Max 250 l. saltvandsakvarium…

Vi har længe gået og spekuleret på at nedlægge vores ferskvandsakvarium med malawicichlider og til gengæld få et større saltvandsakvarium end det nuværende. Dels fordi vi ikke er så meget hjemme og dels fordi vi ikke rigtig synes at malawicichliderne sniger sig op på siden af et saltvandsakvarium. Vi vil derfor rigtig gerne have vores tomatklovne ind i stuen, for de er simpelthen så underholdende at følge og samtidig er det også utrolig spændende at se på livet i saltvandet, krebs, snegle og rejer der knokler omkring. Vi har spekuleret på at ombygge hjørneakvariet til saltvand, men da vi fik muligheden for at få fingre i et RSM250 til rimelig fornuftig pris, slog vi til. Det er et helt igennem lækkert design og finish og et såkaldt plug and play akvarium der er klar til brug. Vi har dog en mere effektiv skummer end akvariet er "født med" i, det er en såkaldt deltec mc500, som er hjertet i systemet foruden de levende sten. Vi skal nu så småt i gang med opbygning når stenene er gasset af. Men vi har da sendt et lille oprydningshold ind i form af kardinalrejer og eremitkrebs som kæmper for at holde fast i den noget større strøm der er i forhold til det mindre akvarium. Og der er godt nok knald på indkøringsprocessen. De nye sten vi har købt hos Klovnfisken i København var helt friske og der er allerede et godt algeboom igang, så inden længe skulle vi være klar til at bygge op. Og så glæder vi os til at komme igang med at tilføje de utrolig mange flotte koraller der findes indenfor saltverdenen som rigtig komme til sin ret med det lys vi har i (6 stk. T5 rør fordelt på forskellige typer rør fra Aqua+ til Pink Fujii, så det er på med solbrillerne når PC skal checke tingJ

 

RSM 250

Det ligner næsten dammen på en god sommerdag

En enkelt lille skraldemand er flyttet ind.

 

 

 

 

Her er en lille film

 

Glædelig jul og godt Nytår til alle.

 

 

15-11-09 Siden sidst...

Så er sæsonen forbi for denne gang, flamingoen lagt på det meste af dammen inden temperaturen falder for meget og vores bonsai er gravet ned for enden af gavlen på huset inden nattefrosten for alvor sætter ind. Patrick havde i øvrigt et termograferingskamera med hjemme i weekenden, se her for forskellen på isolering på dammen hvad angår bobleplast og flamingo.

 

Det har dog været en noget speciel sæson for os, og derfor har vi heller ikke opdateret med hvad vi har gået og syslet med da vi ikke har haft lyst/overskud.

 

Det sidste år har nemlig været hårdt, specielt for Camilla, der i foråret fik den endelige diagnose på sine vanskeligheder i form af Aspergers Syndrom som er en mild form for autisme hos normalt til velbegavede personer. Hele processen frem til en diagnose og efterfølgende har gjort at vi har haft brug for et ”helle” hvor vi kunne komme til kræfter langt væk fra hverdagen, som har været ekstrem hård indimellem. Det har vi brugt sommerhuset til. Her trives vi alle på en naturgrund hvor bl.a fasaner, egern og råvildt færdes trygt fordi vi ikke bebor huset til dagligt, og oveni det har vi skoven udenfor døren til lange hyggelige gåture og vandet for enden af vejen, hvor Patrick og Camilla nyder at sejle ud i vores jolle og sætte garn.

 

Vi har derfor ikke haft den helt store fokus på vores dam og fisk såsom nyindkøb, årlig fotografering og måling af eksisterende koi mm, andet end den gængse vedligeholdelse, som vi må indrømme også har haltet lidt indimellem. Det betyder at vi har haft en del alger i år og først rigtig sent opdagede at vi havde massivt udbrud af chilodonella sammen med fluke som vi måtte behandle for (førstnævnte typisk reaktion på for dårligt vedligeholdt vand). Heldigvis har vores fisk ikke kvitteret for vores negligering af dem med yderligere bakterielle angreb som nemt kunne have fulgt med i kølvandet på parasitangrebet. Dette er dog nok mere held end noget andet, men dejligt alligevel at se at de har været stærke nok – og at dammen er kørt nok godt ind til at modstå os.

 

Vi regner med at have flere kræfter og mod på næste sæson, så vi ikke forsømmer fiskene i samme grad for det fortjener de selvfølgelig ikke, så kan man ligeså godt tage beslutningen og nedlægge dammen. Der er vi ikke nået til og tror heller ikke det kommer så vidt. Men vi er klar over at dammen fremover ikke kommer til at fylde så meget som før, fordi vi virkelig er splittet mellem sommerhuset og det fantastiske frie naturliv og smukke område som skarp kontrast til den meget stringente dam og bonsaihave herhjemme. 

 

Så kunsten vil fremover være at finde en gylden middelvej hvor vi kan vedligeholde dammen på den nemmest tænkelige måde og samtidig nyde den og vores bonsai når vi er hjemme, for vi holder stadig alle tre meget af vores dejlig håndtamme koi’er som har hver deres skønne personlighed og hvor en del af dem faktisk har været med helt fra starten af …

 

12-06-09 Lidt update siden sidst....

De sidste 2 måneder er gået med at hygge i sommerhuset samt nyde diverse pytter hvor foråret rigtig holdte sit indtog til stor glæde for os alle.

 

Så smukt var kisebærtræet i Nyråd

og vores egen smukke sakura herhjemme

 

I vores 250 liters hjørneakvarium i stuen, er der godt gang i ynglestemningen. Tidligere har de flotte gule ”Caerulus” været i gang med nu er ”Chinteserne” også kommet efter og er ved at ommøblere hele akvariet i deres forsøg på at tiltrække lækker hunner til en lille elskovsstund i ”gryden”. Det er selvfølgelig altid dejligt at se at vores mbuna cichlider stortrives i en sådan grad at de kun tænker på at yngle, men vi kunne godt have tænkt os om de ventede, fordi de så kan brænde ud ved at gå for tidligt i gang. Men…det er jo lidt svært at tage blomster og bien snakken med dem og det er jo heller ikke altid den virker på os mennesker, så vi må bare se hvad tiden bringer. I øvrigt trives de små ”Caerulus” unger vi flyttede tilbage fint – de gemmer sig for de store slemme drenge i akvariet og har lært hvornår de skal kikke frem og hvornår de skal holde snuden væk.

 

Og der er også kommet godt gang i vores 160 liters saltvandsakvarium i gangen. Her har vi købt de første beboere da vandværdierne efterhånden ligger rigtig godt. Det blev til et 3 kardinalrejer samt 2 eremitkrebs og 1 turbosnegl. De skal fungere som et slags oprydningshold førend vi går videre med fisk og koraller. Derudover er rejerne utrolig sjove at følge og de er også lidt skægge for børnene fordi de griber fat om fingeren hvis man stikker den i akvariet og begynder at rense med deres små kløer. Derudover er der begyndt at dukke liv op som fulgte med de levende sten, i form af et par rørorme, en brun og 1 orange som er utrolig spændende og søde at følge, fordi de reagerer på ændring i lysforhold når vi går forbi. Fredag den 24. april, var vi  i øvrigt til et spændende foredrag hos Thomas fra Klovnfisken på Frederiksberg netop om saltvand for begyndere. Og det hjalp jo rigtig godt på interessen for alle de smukke koraller at vi sad lige ved hans store uformede akvarie til disse under hele foredraget:-).

 

 

Udenfor hygger salamanderne sig rigtig godt i den lille naturpyt. Det er helt utroligt så mange der strømmer til hvert forår og der foregår en kæmpe redningsopgave med at fiske dem op alle andre steder fra hvor de får forvildet sig hen (store dam, filter osv.). Men, det er bare helt utrolig fascinerende at se hvordan hannerne vimser rundt og gør sig lækre og med deres hale opfører parringsdans for hunnerne. Det er sket hvert år siden Camilla og hendes kammerat Josh grundlagde pytten og vi glædes stadig over det og synes det er utrolig spændende at følge det mangfoldige liv der er i en ellers lille pyt på kun 1000 liter.

 

 

Og for at slutte med den største pyt vand vi har, nemlig vores 30.000 liters dam, så er vores koi’er glade for foråret og har ikke glemt at man kan få mere mad i hovedet når man tigger kontra gennem vinteren hvor der ikke blev håndfodret. Zetus, vores allerældste chagoi kræ på 70 cm er bare eminent til nærmest at stå på halen i vandet og tigge så meget at vi kan se hvor hendes tænder sidder og de sidder ellers langt nede. Og hun kan stå sådan op at man kan smide en god håndfuld mad direkte ned i gabet på hende uden de overhovedet rammer vandet. Jo, det kan godt være hun ikke er særlig køn (fuld af shimis) men hun har personality og hun er bare havedammens labrador hvad angår madglæde...

 

 

Derudover har vi været på lidt bonsaiindkøb. Det startede med at vi skulle ud og købe gødning efter vi havde pottet om. Så turen gik til Nordic-Bonsai. Og de havde som sædvanlig rigtig mange smukke bonsai på hylderne foruden Ole Clæfers meget smukke egne bonsai, der også er kommet frem og som altid er en runde værd.

 

Det endte med at vi købte en fantastisk ildrød acer og en hvidtjørn som begge har været i privat eje i en snes år, men som nu sælges grundet tidligere ejers alder. Og så fandt vi desuden en af Ole's egne "aflagte" gule acere som også har en del år på bagen. Det er altid sjovt at finde andet end "stangbonsai" og at de har en historie med synes vi også er hyggeligt. Nu har Maria fået besøgsforbud indtil Bonsai Camp løber af staben hvor vi naturligvis skal ud og se workshops samt udstillede arbejder.

 

Hvidtjørn med en snes år på bagen

Ole Clæfers gamle gule acer

Fantastisk gammel rød acer

 

 

Her er lidt billeder af vores Clematis Montana i fuldt flor og vores grønne bregner...

 

 

Nå ja... og så nyder Camilla og Patrick at sejle ud og prøve fange lidt fisk, her er det Camilla med sin første fangst. og naturligvis førte det til den perfekte fars-dags-gave...en Garmin Fishfinder...

 

 

 

14-04-09 Så er jollen i vandet, bonsai på piedestaler og det går fremad med saltvandsakvariet

Påsken er gået med at hygge os i sommerhuset og for Camilla og hendes kammerat med at klatre i træer, hygge sig ved bådbroen og fange rejer i vandkanten.

 

Kirsebærtræet er alletiders klatretræ og til hængestol

Ligt hygge ved bådbroen mens de voksne kæmper med jollen

 

Vi fik vores nyindkøbte jolle "Mille" som hun nu hedder i vandet og prøvesejlet den og det var rigtig fedt - nu er fiskestængerne købt og de gode fiskesteder luret af og der kommer nok et net til at stryge rejer med og en ruse til også i løbet af sommeren...

Endelig klar til at komme ned for enden af vejen hvor broen er

Det går som smurt og hun kan skubbes direkte i vandet

Og så skal der gennemtestes, naturligvis med redningsveste på

 

Se en lille film HER

 

Vi fik også gravet vores bonsai op igen og checket dem efter for eventuelle frostskader, inden de kom på plads på vores bonsai piedestaler ved dammen. Vi var så heldige at overlevelsesprocenten var 100, så det er et rigtigt godt sted ved vores vestvendte husmur hvor vi har et gærde til sommerblomster, at vores bonsai med skåle kan stå nedgravet hele vinteren.

Dejligt at se vores bonsai igen, de har været savnet

Knopperne på lærken er bare klar til at springe

Vores 25 år gamle elmeskov ser stadig godt ud

Den er helt klar til udspring og en ny sæson

 

Men…så greb lysten til at se på nye bonsai sig og vi besøgte Nordic Bonsai som netop har

åbnet deres dørene for en ny sæson. Her faldt vores øjne på en af Ole’s ”aflagte” grundlag – en hvidgran som han jo allerede havde begyndt og vi derfor som nybegyndere kunne se hvad vi videre kunne gøre noget ved. Derudover faldt vores øjne på en hassel som vi ikke tidligere har set i udbud som grundlag/bonsai så vi har lært at nappe sådanne ting når muligheden byder sig i forhold til de mere almindelige ting der som regel er en del af i udbud.

Hvidgran med muligheder

Hassel er agressiv så den skal holdes nede ved hård beskæring

 

Og sidst men ikke mindst så nyder vi vores totalt tilalgede saltvandsakvarium fordi det tydeligt viser, at processen nu er godt i gang. Luftskummeren filtrerer ulækkert grønt stads fra og stenene er begyndt at ændre farve til hvide og rosa/lilla efterhånden som de flotte kalkalger tager over. Så det går den rigtige vej med en god portion tålmodighed. Og så har vi jo allerede lidt liv som fulgte med stenene i form at en lille krabbe, snegl og en rørorm samt diverse spændende pods at kikke på indtil vandværdierne er klar til at huse et par fisk, koraller og lidt andet godt fra havet.

Føj for en ... men nu lysner det da

Skummeren, saltvandets hjerte sammen med stenene

Rørorm som folder sig sammen og forsvinder i hullet når den ser skygger

 

 

29-03-09 Vores mbunaer hænger lidt med skuffen.

For cirka 3 uger siden synes vi at en enkelt af vores Caerulus begyndte at se lidt sølle ud. Da vi kikkede efter et par dage senere synes vi at det var blevet værre. Det så faktisk ud som om hun havde skuffe (dvs. æg i munden). Men alderen passede bare ikke, så vi slog det lidt hen – indtil en lille uges tid senere hvor hun helt tydeligt viste tegn på at have unger i skuffen (og to andre hunner også begyndte at vise tegn).

Da vi alligevel var i Cichlidecentret sidste søndag spurgte vi til hvornår de cirka var kønsmodne og forklarede vores situation. Ejerne fortalte at de normalt først skulle være kønsmodne omkring 9 måneder, men at det hænder at det sker tidligere, hvis hannen er tilstrækkelig lækker og de rette betingelser er til stede i akvariet. Og begge dele har vi jo i form af Elvis, ”King og the Caerulus”, superlækker han som virkelig fører sig frem, og uanede små grotter at gemme sig i. Eneste minus ved det er at tidlige kuld af unger kan hæmme væksten

Vi har indtil nu ventet på at hunnen med den største skuffe, tillige med de 2 andre hunner som Elvis har ”forført” spytter ungerne. Men i går blev det for hårdt for hende. Hun synes ikke at kunne finde ro nogetsteds og derfor valgte vi at gøre et lille akvarium klar til børnehave og fange hende ind så hun ikke gik helt til. Det lykkedes fordi hun selv svømmede i nettet, men hun spyttede desværre ungen (der var kun en men den er til gengæld stor) og har ikke taget den igen. Nu regner vi med hun lige kan komme til kræfter og så komme tilbage til det store akvarium igen.

Her er en lille film af mbuna-mutti.

 

22-03-09 Så gik startskuddet mht. saltvand.

Siden vi så det nye Red Sea Max saltvandsakvarium hvor du stort set sætter stikket i kontakten og er køreklar, har vi været mere end lune på saltvandshobbyen. Men jo mere vi undersøgte mht. disse begynderakvarier jo flere problemer synes der stadig at være mht. det tekniske setup. Det ender derfor ofte med at rigtig mange bygger om/videre og så er det en for dyr løsning i forhold til slutproduktet, selvom selve akvariet ser rigtig flot ud. Vi valgte derfor at afholde os fra sådan et og har siden ledt efter et passende mindre saltvandsakvarium og helst et lidt tykkere i glasset end ferskvand og med gode mål der kunne arbejdes videre på og også gerne et åbent system hvor overfladen ikke er dækket for at undgå brug af køler. Det lykkedes via Saltvandsforum og i fredags hentede vi det så hjem.

Akvariet er på 160 liter og målene er 80x45x45 (160 liter) som skulle give gode muligheder for stenopbygning samt mulighed for et par fisk og forskellige blødkoraller og invertebrater. Der er ikke en masse teknik i det, drives blot af det oprindelige princip om at de levende sten er dit filter, en god proteinskummer fjerne affaldsstofferne fra vandet og at et varmelegeme opretholder temperaturen og så selvfølgelig et par gode pumper som sørger for masser af cirkulation som er specielt vigtigt i et saltvandsakvarium

Akvariet kom med et bord som nok skal skiftes hvis vi beslutter at udbygge og lave sump nedenunder da det er delt med skilleplade men indtil videre bliver det stående som det er. Vi fik også 2 luftdrevne skummere med (red sea samt aquamedic) og nu må vi hvilken en der klarer "baljen" bedst eller vi evt. må opgradere.

Så fandt vi et vi synes om

Også at det har buede kanter

 

Lørdag tog vi derfor ud og shoppe. Her var vi blandt andet i Cichlidecentret for at købet BTN (back to nature) slimline moduler til akvariets bagvæg. Der er mange forskellige løsninger til baggrund: Nogen bruger intet, andre toner selv ruden i blå, andre igen køber udvendig baggrund. Vi valgte at brug lidt ekstra på baggrunden fordi akvariet står op af en væg og vi gerne ville have lukke af og samtidig afdækket den lille sump i højre hjørne. Derudover skulle der vælges sten og sand. Til saltvandsakvarier gælder den tommelfingerregel at min. 10% af volumen skal udgøres af sten. Vi valgte så at købe lidt ekstra, så det endte med i alt 20 kg levende sten fra Caribien som vi købte hos Akvarieudstyr. Der er også mange forskellige typer sand og delte meninger om hvorvidt der overhovedet skal sand i og hvilken type samt om det skal være levende eller ej. Vi valgte en midt i mellem kornet (Natures Way Aragonite Levende Sand 1-2,5 mm), som ikke er helt fin så det pakker sig, men heller ikke er så grov at evt. bundsøgende fisk ikke kan bruge den ordentligt. Også hvad angår salt hersker der mange forskellige holdninger til type og sporstoffer (ja vi kender jo turen fra koi-verdenen mht. holdninger til filter, vandskifte osv osv osv, så det overrasker os ikke). Vi valgte Marine Environment hvor både salt og sporstoffer fulgtes ad så vi ikke kunne dumme os så voldsomt når vi tilsatte det. Det blev blandet fredag aften i køkkenet i en kæmpe tønde og så kørte vi varme på så vi nående en temperatur som de levende sten havde det godt med (over 20 grader).

Så renses der - naturligvis i saltvand

her bobler stenene løs mens vi venter på btn modulerne tørrer

Godt vi ikke er så sarte med boligen

BTN moduler klar til pålimning

Så er det bare med at vente

 

Søndag blev så byggedagen. Her skulle ”revet” bygges op på den rigtige måde så både stenene låste for hinanden så der ikke kommer stenskred, men der samtidig er grobund for masser af små huler til de kommende beboere og mulighed for god cirkulation i akvariet. Vi synes selv det er lykkedes meget godt med de 20 kg. sten vi købte, vi mangler dog lige lidt sten til at skjule tunzen (pumpe) i venstre side (mest et skønhedsproblem men alligevel)

Med masser af huler og plads til god cirkulation bagved

Set fra siden hvor skummer, varme mv. er placeret i "sumpen"

 

Så blev det tid til at pumpe saltvandet fra køkkenet og ud i gangen i akvariet og til at se om vores cirkulation virkede. Det gjorde det heldigvis. Undervejs fyldte vi også det levende sand i så det kunne komme helt på plads.

Så er akvariet fyldt op og noget grumset

Close up af vores lille rev

Billede taget gennem akvariet for at se forskellen senere

 

Nu er det bare at vente på at der kommer gang i algevæksten og at vandværdierne tager en ordentlig tur førend hele baljen er kørt ind og klar til nyt liv. Men allerede her til aften var der betydelig klaring i vandet - de levende sten er altså et fantastisk effektivt filter.

 

Så klart er det efterfølgende

Det ser da ret godt ud synes vi selv

Det her simple set up skulle virke...nu får vi se

 

17-03-09 Nyt båd projekt i sommerhuset. 

Patrick har længe gået og drømt om at få en lille jolle, han snakker stadig om sin tid som elitesejler i sine unge dage ( Optimistjolle i Peblingesøen ).

Derfor er Den Blå Avis www.dba.dk blevet nærlæst de sidste par måneder, og lørdag kom en mail fra dba’s annonceagent med et godt tilbud.

 

En god lille jolle med en lille Suzuki påhængsmotor som Patrick og Camilla glæder sig til at få i vandet, når den lige har fået en ny bundmaling.

 

 

09-03-09 Råvildt i Nyråd og stigende saltvandsfeber

I weekenden var vi igen nede og rydde op i sommerhuset i Nyråd. Og da vi trængte til en pause tog vi en tur til Vordingborg for at kikke lidt. Det skulle vi aldrig have gjort: der nederst i gågaden i en butik så vi saltvandsakvariet Red Sea Max 130. Det så faktisk så godt ud at vi ikke kunne modstå fristelsen til dette plug and play reef aquarium som skulle være rigtig godt til begyndere. Men meget mere herom senere, her er blot lige et par billeder samt videoklip af forårsstemning i Nyråd, hvor råvildtet holdt komsammen i vores have og nød de dejlige solstråler (selvom de ligner noget der er løgn fordi de er midt i et pelsskifte)

 

02-03-09 Vi har installeret lidt natlys hos Mbunaerne

Da det som regel er stjerneklart i Malawi, måtte vi gøre noget for vores små nye Mbuna venner. Derfor var Patrick  forbi vores cichlide pusher efter arbejde og købe et måne-look-alike blåt diode lys. Dette er nu blevet installeret i en vinkel på 73,5 grader mod vandoverfladen, da dette er den gennemsnitlige månevinkel over den nordøstlige del af malawisøen, hvor lige netop vores Mbunaer kommer fra. Så nu skulle de kunne "sove" roligt om natten....

 

Nej...spøg til side...det kan også blive for meget af det gode...

 

Men vi syntes at der var lidt for stor forskel på dag og nat i akvariet, og ligefrem at investere i en lyscomputer, som automatisk regulerer lysstyrken, syntes vi også var i overkanten og ren gadget, når det blot handlede om en slags "orienteringslys".

 

Derfor blev det til et blåt diode lys som lyser konstant (3 watt) og det giver da lidt nat stemning, når det almindelige lys slukker. Det var i øvrigt ikke nemt at placere lyset så det ikke så alt for kunstigt ud eller lavede en alt for kraftig koncentreret blå stråle a la Mr Bean's intro.

Malawi by night

3 watt diode

 

01-03-09 Dejlig weekend i sommerhuset

Patricks Mormor (og afdøde Bedstefar) ejer et sommerhus med helårsstatus i Nyråd, cirka 1 times kørsel fra os og 3 km fra Vordingborg. Det har dog ikke været beboet de sidste 7 år, siden de flyttede til anden helårsbolig i nærheden.

 

Egentlig havde vi ikke troet at det kunne reddes grundet fugtskader samt generel tæring på et ikke vedligeholdt træhus. Men da vi grundet personlige årsager havde brug for at flytte fokus væk fra dagligdagen og komme lidt væk valgte vi at gå i gang.

 

Og det har været hårdt. Huset var fyldt op med bøger som Patricks bedstefar samlede på i stor stil. Men nu lysner det og hvor vi også har fået malet køkkenet samt hevet gulvtæpper af og vasket gulve, vægge, loft mm. begynder det at ligne noget vi kan bruge til at slappe af i (vi skal dog arbejde hårdt på at forbedre det såkaldte toilet – her ville Camilla og Maria ønske de var født med tap så de kunne stå op).

 

Men samtidig har det været utrolig hyggeligt at gå og bakse med, for omgivelserne er helt fantastiske, da huset ligger tæt på skov og strand, så Camilla og kammerater har ikke været til at hive hjem igen. Og ikke nok med det, så kommer der både fasaner og råvildt og græsser på naturgrunden – og det er nok det meste fantastiske syn at se dem så tæt på og nyde deres adfærd.

 

Her er billeder fra før og nu, lidt vinter- og forårsbilleder samt en film af råvildtet

 

27-02-09 Lidt billeder af selve akvariet samt dets indbyggere.

Rart at skabet skjuler pumper, slanger, foder mv.

Algerne gror nu i fint lag, så naturen er efterlignet

Hvor bliver maden af...

En træstump, hvor især "chinteserne" holder til

Monsieur Lækker der har fået den bedste hule

 

25-02-09 Vi har fået hjørneakvarie med cichlider

Vi har længe været bekymret over at vi ikke synes at vi kunne tilbyde vores 2 dejlige papegøjer Andrea og Chili nok. Ikke forstået sådan at de ikke har haft det godt hos os, for de har haft et kæmpebur (som gjorde at vi måtte have nyt spisebord og stuemøbler for at kunne være i vores lille stue også) og de har fået masser af god mad og ikke mindst masser af kærlighed.

 

Men vi har jo altid haft vores 2 katte og derfor har det været utrolig svært at få puslespillet om udetid til at blive mere end 1-2 timer fra vi kom hjem og til vi skulle i gang med at lave mad. For døren ind til stuen skulle være lukket og der var nødt til at være en hele tiden for at sikre at der ikke skule ske dem noget.

 

Og det syntes vi bare ikke var godt nok når vi nu kunne se at de længtes ud efter os og mere udetid (ikke fordi de fløj særlig meget rundt, men blot det at være udenfor tremmerne betød tydeligt fornemmelse af frihed).

 

Det førte til frustrationer for specielt Chili der blev meget aggressiv overfor Andrea når f.eks Camilla gik forbi buret så han fik et ordentligt hak. Og når han så fik nok, ja så hakkede han igen. Det var som om at deres kemi ikke længere passede selvom de godt kunne sidde og nusse hinanden i løbet af dagen, men når vi så kom så glemte de at være gøjer og ville ud til os.

 

Derfor valgte vi at træffe den tunge beslutning om at søge et bedre hjem til dem, hvor de havde mulighed for evt. at danne par med en anden gøje end den vi havde valgt.

 

Så selvom det var noget at det sværeste for os at gøre, valgte vi at sætte deres behov først og finde et andet sted. Den 30. januar 2009 flyttede Chili og Andrea derfor til et dejligt hjem hvor de har større mulighed for udetid hver dag – ja de er faktisk ude hele dagen til de skal sove og det er jo mægtige forhold. Parret har selv 2 papegøjer så der er mulighed for at danne anden parkonstellation end den vi havde valgt for dem og så ved vi at de er erfarne gøjeholdere der ved hvad det handler om.

 

Vi har efterfølgende haft kontakt med Chili og Andreas nye familie og fået både sms’er og mms’er med billeder af dem hvor de rigtig har det godt så selvom savnet stadig er ufattelig stort, og det er svært at se de billeder, så ved vi at det var det rigtige at gøre og vi ønsker dem held og lykke og tænker med glæde på den tid de var hos os, for der er ingen tvivl om at en papegøje er uhyre intelligent og et aktiv for en hver familie der har tid.

 

Der var selvfølgelig ufattelig tomt da de var taget af sted. Og tårerne trillede hver gang vi kikkede over i det tomme hjørne og der var fyldt med larmende stilhed!. Derfor endte vi med at bruge weekenden på at opbygge et 250 liters hjørneakvarie som vi fik foræret af Chili og Andreas nye ejere da de jo skulle have plads til vores store gøjebur.

 

Da Patrick er gammel akvarist og har haft utallige akvarier i sin tid og Maria som Patrick er vild med saltvand (vi synes i øvrigt Jacob Lihns lille saltvands akvarium er spændende af følgeJ) men det kan være besværligt og bekosteligt, var der ingen tvivl om at det skulle være malawicichlider.

 

For det første fordi malawicichlider i vores øjne er det tætteste man kommer saltvandsfarver i et ferskvandsakvarium, da arterne er utrolig farvestærke. Dernæst minder vandet i malawisøen i sammensætning om det danske vandhanevand så der er ikke så meget at være opmærksom på her (i forhold til eks. koidammen hvor vores vandhanevand ikke er det bedste). Og sidst men ikke mindst så kræver malawicichlider en temperatur på cirka 25 grader hvilket vi snildt kan holde i stuen ved naturlig opvarmning fra stuetemperatur samt pumper og lys i akvariet (igen en forskel fra koi'erne hvor vand temperaturen holdes kunstigt højere om vinteren)

 

Og så er malawicichliderne oven i købet utrolig sjove og spændende at følge fordi de mosler rundt i akvariet, graver i sandet/gruset og laver/finder huler der skal forsvares og så fordi de er mundrugere, en adfærd der er utrolig spændende at følge.

 

Der er mange forskellige biotoper indenfor malawicichliderne ( klippekyst, sandkyst, overgangszone, de frie vandmasser og det dybe vand.) Det siger sig selv at skal man forsøge at skabe det naturlige i et akvarium, så må man vælge en enkelt biotop. Og da vi  gerne ville have en baggrund i vores akvarium samt få planter valgte vi derfor klippe kyst biotopen til vores mbuna akvarie.

 

Mbuna er den underart at malawicichliderne som lever tæt ved klippekysten og som går og græsser alger på stenene og æder de smådyr der er i algerne.  De er ret små i størrelsen (op til ca. 15. cm) men til gengæld er de utrolig aktive. De leder efter og graver passende huler og kan være ret så territoriale i deres adfærd (afhængig af art) og holder man dem i flokke, så der er altid gang i en kamp mellem hannerne om at være alfahan, samt kamp om at tiltrække de hunner der lever i akvariet (derfor er det også vigtigt at have flere hunner til en enkelt han). Læs evt .meget mere om mbuna akvarium og opbygning på  Kim Jacobsens fantastiske side.

 

Hvad angår opbygning af baggrund har vi valgt at bruge lavasten, som vi købte hos Planteimporten (et sted Patrick har handlet siden han var barn) samt en enkelt større stykke træ hvoraf det meste ligger under gruset og kun en lille overflade er synlig ovenvande. Lavasten fylder godt nok i akvariet, men da det er et hjørneakvarium, har vi rigtig god mulighed for at skabe et godt dybdeperspektiv med de sten.

 

Skulle det have været helt rigtigt i forhold til naturlige levevilkår, skulle det have været "blødere sten" såsom granit, kalksten el. lign. Men vi syntes der manglede noget farve spil i akavariet, derfor valgte vi lavasten.

 

De forlydender der i øvrigt er om at lavasten kan skade fiskene ser vi roligt på, for Patrick har holdt malawicichlider i mange år uden en eneste skade, så vi tror det går. Men der kan være problemer med at de græsser for hårdt eller skraber sig på lava hvorfor mange vælger andre sten.J Fordelen ved lavasten er til gengæld, at at vi med et hjørneakvarium kan skabe et rigtig godt dybdeperspektiv da der er mere plads. Og sidst men ikke mindst skaber lavastenene rigtig gode muligheder for huler modsat en færdigstøbt baggrund da vi samtidig også har valgt at bygge i højden og ikke kun fremad, igen for at give dem muligheder for at skjule sig (og man er nødvendigvis også nødt til også at gå i højden enten med færdigbygget baggrund eller som os os med opbygget baggrund for at efterligne et lille stykke natur ind mod selv klippekysten)

 

Eneste minus ved at bygge et godt værested til cichliderne op af mange lavasten er, at det kan være besværligt hvis man har behov for at fange en fisk, men det tager vi med – vi synes det var vigtigere at de havde det så godt som muligt i deres nye hjem. Og vi har hele tiden tænkt at vi en gang om året alligevel skal have hele pivtøjet op og bygge nyt/ændre undervejs, så vi ser det ikke som et problem.

 

Bundlaget vi har i er akvariegrus og simpelthen fordi det fulgte med. Nutildags kan man få masser af rigtig godt akvariesand - og også specielt til cichlider, men i gamle dage havde det sand man kunne købe faktisk tendens til at danne lommer og halvrådne. Vi beholdte også akvariegruset fordi der var et godt spil i det og en rimelig god kornstørrelse, men det kan da godt være at vi laver om næste år, det skal ikke kunne siges, nu må vi først se hvordan de bruger gruset når de bliver større og graver om det bliver nødvendigt.

 

De fiskearter vi har valgt er alle valgt udfra deres størrelse, adfærd og selvfølgelig også hvad der typisk lever sammen. Og så har vi som sagt valgt at holde et par enkelt arter i flokke. For det første for ikke at skabe farveladeforvirring i et lille akvarium, men også fordi de er nødt til at holde sig på dupperne hannerne imellem og derfor vil have et flottere farvespil og intensitet end hvis de blot blev holdt parvis. Men det var bestemt svært at vælge mellem de mange smukke arter. Vores første valg var pseudotropheus demasoni som er en lille blå og turkisstribet cichlide. Den er ret aggressiv i sin adfærd og man oplever derfor gang i akvariet med denne fisk der hele tiden søger og kæmper for sin hule. Det næste valg faldt på den farvestrålende citrongule labidochromis caeruleus som har en sort kant på rygfinne og gat og bugfinner. Den græsser også klipper men er ikke så territorial som demasonien hvorfor de gør sig godt sammen. Den sidste art vi valgte er pesudotropheus sp. acei. Chintese, for at binde idéen om et klippe kystbillede sammen med de to andre arter og så få en farvemæssig bro mellem de gule og de turkisstribede. Det er en art som lige går lidt længere ude end de to andre, dvs på kanten af klippekysten mod sandkysten i overgangszonen.  Den er lys blåviolet med gule finner og har et utroligt spil i farven på kroppen og ellers ret rolig i forhold til de to andre arter. Denne art er mere en stimefisk og det kan vi tydeligt se i akvariet hvilket er ret sjovt. Fælles for alle 3 arter vi har valgt er at der ikke er den store forskel på hunner og hanner andet end farvemæssigt hvor hunnerne er lidt mere matte i samme farve når de bliver kønsmodne (det samme kan også gælde for kuede hanner). Nu kører vi som sagt med dette til de er kønsmodne. Herefter skal vi sortere i de fisk vi har. Og så kan det da godt være der bliver plads til en enkelt art  mere, men vi vil virkelig bestræbe os på ikke at overfylde akvariet med arter.

 

Vi valgte at holde os fra de vildtfangede voksne cichlider og i stedet købe F1 generationen (1 generation født i fangeskab af vildtfangede forældre). Det gjorde vi ud fra råd fra Cichlidecentret hvor vi handlede (og som udelukkende handler med cichlider samt diskos og derfor har et kæmpeudvalg og erfaring i disse). Ved at købe mindre men flere fisk skulle vi kunne undgå at de blev for få i det nye akvarie og dermed sky og søgte ind i hulerne. Samtidig får vi også med en F1 generation en stærkere fisk i vores akvarium når vi nu starter helt fra bunden. Ja, og så synes vi ærlig talt også det er totalt synd at indfange de smukke malawi cichlider fra en kæmpe sø, sende dem på en jordomrejse og lade dem havne i et lille akvarium efterfølgende (men vi er jo også dyretosser, men synes stadigvæk det er anderledes end f.eks koi'er der klækkes i mudponds og fra starten holdes presset og ikke kender til andet). Eneste minus at vi skal vente lidt længere på de bliver voksne og sortere ud. Men det gør heller ikke noget, der er flere der allerede er interesseret i at aftage når vi om et lille års tid skal omrokere. Ja, og så var der naturligvis også prisen, men da vi endte med at købe flere små end vi ville have gjort hvis de var voksne gik det faktisk lige op…

 

Nu har vi så haft akvariet i en måned og man må sige der er gang i den. Vi har kørt med en del lys for at få gang i algevæksten og det er nu lykkedes. Der er ved at være et fint lag alger på lavastenene så vi kan give vores fisk så naturlige forhold som muligt, nu venter vi blot på at de brune alger forsvinder og skiftes ud med den grønne.

Selvom et mbuna akvarie typisk ikke indeholder planter, har vi alligevel valgt at sætte

et par enkelte planter ned til dem som de kunne græsse af indtil algevæksten kom i gang. Og vi må sige at det også har været en succes – selvom det selvfølgelig ikke ser så smukt ud med afgnavede blade, men det er jo det samme som når vi om sommeren giver vores koi’er flydeplanter at aktivere sig med – så skidt pyt hvordan hvordan det ser ud, bare det virker.

 

Selve opbygningen af akvariet og sammensætningen har også vist sig klart været en succes. Der er masser af huler både foran og mod bagsiden af akvariet så det var godt vi købte en del fisk.. Samtidig er der også små listige steder mellem de få planter der er, så der er liv og glade dage.

 

Og netop de mange hulemuligheder gør det utroligt sjovt at følge fiskene i deres adfærd: hvordan de konstant prøver huler af og når de har fundet en hvordan de forsvarer den. Vi har også lige set en af af dem i gang med at grave hule ud under en lavasten og som klemmer sig ind under og kommer ud og spytter grus ud og tager turen tilbage igen…

 

Der er i øvrigt flere af fiskene som Camilla kan kende forskel på og de har selvfølgelig fået navne (ja der er Elvis, Monsiur Lækker, Sølle osv., og det kunne vel næppe være anderledes i en fiskeglad familie, så alt i alt et hyggeligt og rart familieprojektJ

 

Her er en lille film film af de nye beboere i hjørnet

 

Havedam
En ide bliver til
Tidligere Dam
Nuværende Dam
NaturPytten
Fiskene
Fiskehejre
Egne erfaringer
Havedams link
Webcam
Dagbog
Dam Data
Filter
Koi Pond

 

 

 

 

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©