Her er en oversigt over hvilke særlige kriterier for farve og mønster der udover de ovennævnte kriterier lægges vægt på ved valg af de forskellige varianter

 Kohaku

Hvid koi med rødt mønster og den ældste stabiliserede variant.

Koi-holdere har tendens til at vende tilbage til denne art deraf ordsproget ”det begynder og ender med Kohaku”

Farve: Den hvide farve på Kohaku’en er meget vigtig for hvis denne er kridhvid vil den røde farve stå ekstra frem. Den hvide farve er afhængig af sundhed (en syg fisk kan blive gul eller glansløs/mat i den hvide farve). Derudover spiller vandkvaliteten ind; god vandkvalitet fremmer og dårlig vandkvalitet hæmmer den hvide farve. Sidst men ikke mindst spiller det rigtige foder en vigtig rolle idet det kan fremme den hvide farve. Derfor bør den hvide farve på en Kohaku være så kridhvid som overhovedet mulig.

Den røde farve kan som tidligere nævnt have mange afskygninger af rød afhængig af kvalitet men også genetik samt det område hvor fisken er opdrættet samt om den har fået farvefremkaldende foder. Dog skal farven uanset nuance af orange/rød være tyk og fed og gerne være elastisk (det der kaldes ”blød beni” som kan give sig når koi’en vokser).

Vær opmærksom på at øjenlåget på en Kohaku bør være hvidt for det indikerer at der ikke har været involveret Sankeblodlinie i opdrættet. Et blåt øjelåg på en Kohaku indikerer at der kan være Sanke inblandet i avlen og derved kan der fremkomme mere shimis (uønskede små sorte pletter efterhånden som koi’en vokser sig større).

Mønster: På en Kohaku bør der være hvidt fra munden til lige før linien mellem øjnene samt som tailstop i haleregionen (dvs de sidste 1-2 cm førend halens begyndelse). En Kohaku skal have rødt mønster i hovedet, men må dog helst ikke være fuldstændig rød, da det giver et meget tungt udtryk. Generelt foretrækkes det traditionelle uformet mønster på hovedet, der kun går til øjnene. Mangler der rødt mønster helt ned til øjnene kan det afbalanceres af et ”mærke” på næsen (kaldet kuchibeni). Der er dog tendens til efterhånden at honorere specielle hovedmønstre frem for det tidligere foretrukne u-mønster fordi det gør koi’en unik frem for traditionel. Samtidig foretrækkes det også hvis det røde mønster er delt mellem hoved og skulder. Større røde markeringer er at foretrække da de giver mere ro og balance end små markeringer. Før i tiden anså man det for grimt at en koi havde et rødt mærke/plet (kaldet moto aka) på brystfinnen, men det accepteres nu hvis det er med til at danne en god balance i koi’ens mønster. Rødt i halen eller på gatfinnerne er stadig ikke ”acceptabelt”, men mange dommere overser dette da disse jo ikke ses direkte ved en bedømmelse.

En generel tommelfingerregel er at den røde farve skal dække cirka 50-70 procent af kroppen når koi’en engang er ”færdig” og at både den røde og hvide farve skal være til stede i haleregionen.

Sanke:

En hvid koi med rødt mønster og sorte pletter. ”Find Kohakuen og find Shiro Bekkoen og du har en rigtig god Sanke”.

Farve: Samme kriterier som Kohaku hvad angår rød og hvid. Dvs at den hvide farve på Sanken er meget vigtig for hvis denne er kridhvid vil den røde farve stå ekstra frem. Den hvide farve er afhængig af sundhed (en syg fisk kan blive gul eller glansløs/mat i den hvide farve). Derudover spiller vandkvaliteten ind; god vandkvalitet fremmer og dårlig vandkvalitet hæmmer den hvide farve. Sidst men ikke mindst spiller det rigtige foder en vigtig rolle idet det kan fremme den hvide farve. Derfor bør den hvide farve på en Sanke være så kridhvid som overhovedet mulig.

Den røde farve kan som tidligere nævnt have mange afskygninger af rød afhængig af kvalitet men også genetik samt det område hvor fisken er opdrættet. Dog skal farven være tyk og fed og gerne være elastisk (det der kaldes blød beni som kan give sig når koi’en vokser).

Udover den røde farve skal de sorte (sumi) pletter tilføje yderlige balance i koi’en og den sorte farve skal være ens, tyk og skinnende og foretrækkes på de hvide områder (tsubo zumi) frem for de røde (kasane zumi).

Mønster: Der foretrækkes den traditionelle U-formet hi-markering af en Sankes hovedmønster og gerne så koi’en har en hvid næse. Det skyldes at der i forhold til Kohakuen er en ekstra farve (sort) på koi’en og at mønsteret derfor bør være så enkelt som muligt for at afbalancere denne ekstra farve, så koi’en ikke bliver ”rodet” at se på. Der foretrækkes store røde (hi) markeringer frem for små. De røde markeringer skal gerne løbe i hele koi’ens længde. Øjenlågene har i øvrigt oftest et blåt skær på Sankeopdræt. De sorte (sumi) markeringer bør starte på koi’ens skulder og også være fordelt på hele koi’en, dog kun til sidelinien og ikke under. De bør ikke være alt for mange og de der er, bør være af en vis størrelse for ikke at give koi’en et smudsigt udseende af mange små bitte pletter. Hvis muligt bør de helst ligne runde trædesten (hvilket japanerne er helt vilde med og som giver indtryk af at invitere beskueren til en ”tur langs koi’en” fra den ene ende til den anden). Der bør også være sumi markering på skulderen og gerne en stor og veldefineret én. En Sanke kan have tendens til at have for meget sort på den bageste halvdel af kroppen hvilket får den til at virke ude af balance, så hold øje med det når du skal vælge. Sanken kan have sorte striber i finnerne kaldet ”tejima”, men for mange striber kan få den til at virke ”tung”, så en tommelfingerregel er max. 3 striber.  Hvad angår farvefordelingen mellem hvid, rød og sort er en tommelfingerregel at den røde farve skal dække 70 % af kroppen mens den sorte skal dække 10 % og den hvide de resterende 20 %. Vær opmærksom på at den røde kommer hurtigere frem end den sorte farve Du bør også være opmærksom på at en Sanke rent faktisk godt under sin vækst kan miste de sorte områder den havde og få nye andre steder. Når du derfor køber en Sanke bør du finde et godt Kohaku mønster på koi’en og gå efter få sumi-markeringer der vil komme senere, men helst skal være til stede som underliggende farve. Dvs. mindre sumi på en lille fisk og større sumi på en stor idet sumi i modsætning til hi fortsætter med at dannes igennem hele koi’ens vækst, dvs. når koi’en vokser beholder den cirka hi-mønstret mens sumi stadig vil vokse sig større.  Hvis du vælger en lille Sanke så sørg for at stort Kohaku-mønster helst med tsubo zumi (hvor de sorte pletter ligger i det hvide) modsat kasane zumi (hvor pletterne ligger på det røde). Vær også opmærksom på at nogle gode Sanker afhængig af deres blodlinie først begynder at udvikle sumi når de er 2-3 år (det er en af grundene til at det er vigtigt at kende til blodlinierne idet Matsunoske sanker starter med svag underliggende blågrå sumi hvorimod f.eks Kichinai Sanker hurtigt får deres sorte pletter). Det kan derfor være en fordel - hvis du ikke kan lide at gamble - at købe en Sanke der har et par år på bagen så du er sikker på mønstret og dets placering. Alle 3 farver bør helst være til stede i haleregionen og slutfarven mod halen bør være den samme som startfarven i hovedet (dvs starter Sanken med rød bør det være rød der slutter som den sidste farve inden det hvide tailstop).

Showa:

En sort koi med rødt

mønster og hvide bånd på kroppen – den er sort når den klækkes og ud af et kuld klækkes kun ca. 10-30 % Showa’er, først senere dukker den hvide og røde farvemarkering op. ”Find Kohakuen og find Shiro Utsurien og du har en Showa”

Farve: Samme kriterier som for Kohaku og Sanke, hvad angår rød og hvid. Dvs. at den hvide farve på Showa’en er meget vigtig, for hvis denne er kridhvid vil den røde farve stå ekstra frem. Den hvide farve er afhængig af sundhed (en syg fisk kan blive gul eller glansløs/mat i den hvide farve). Derudover spiller vandkvaliteten ind; god vandkvalitet fremmer og dårlig vandkvalitet hæmmer den hvide farve. Sidst men ikke mindst spiller det rigtige foder en vigtig rolle idet det kan fremme den hvide farve. Derfor bør den hvide farve på en Showa være så kridhvid som overhovedet mulig.

Den røde farve kan som tidligere nævnt have mange afskygninger af rød afhængig af kvalitet men også genetik samt det område hvor fisken er opdrættet. Dog skal farven være tyk og fed og gerne være elastisk (det der kaldes blød beni som kan give sig når koi’en vokser).

Derudover skal de sorte bånd tilføje balance til koi’en, og være af samme sorte, tykke, skinnende farve. Den sorte farve er ikke altid oppe når du køber koi’en men snarere som underliggende grå idet den først udvikles senere på små koi’er, så lad ikke det grå afskrække dig. Der er tendens til (hvis det er underliggende grå på det hvide i hovedet) at den ”renser” op og bliver et hvidt område senere.

Mønster: En Showa skal have alle tre farver i hovedet (hvid/shiro, rød/hi, sort/sumi) og helst lige meget af hver farve. Ofte har en Showa et mønster der ligner et lyn ned igennem ansigtet, som deler det i 2 farver (kaldet hachiware/menware). Showaen har som regel også en sort bue ved det inderste af brystfinnerne (kaldet motogoro) og også sorte striber i halefinnnen som Sanken. Det ”accepteres ikke” hvis Showa’en har røde eller hvide finner. En Showa kan have samme problem som Sanken med at blive for tung bagtil grundet for meget sort farve. På de klassiske Showa’er var mønstret fordelt med cirka 40 % sort, 40 % rød og 20 % hvid, men på de mere moderne Showa'er (Modern Kindai hvor der er meget hvidt i forhold til den traditionelle Showa) er der tendens til at mønstret er fordelt med 30 % af hver farve til en overvejende procentdel hvid farve. Ligesom Sanken kan Showa også miste den sorte farve hvorefter den kan dukke op andre steder. Så også her kan det være en fordel at købe en lidt ældre koi for at være sikker på mønstrets placering.

Ideelt bør den røde farve (hi) og den sorte (sumi) være adskilt af hvid (shiro) på en Showa (medmindre det er en Hi Showa der jo er overvejende rød hele vejen igennem fra hoved til hale). Mønsteret på en Showa bør være en god Kohaku uden rødt i finner eller hale og hvor den sorte farve starter på maven og går i bånd op til ryggen. Skulderregionen på en Showa bør have alle 3 farver og alle farver bør også være til stede i haleregionen og igen bør farven der slutter op mod tailstop være den samme som begynder i hovedet (dvs starter Showaen med sort bør det være sort der slutter som den sidste farve inden det hvide tailstop). Vær opmærksom på at sort kan sløre kropsformen på koi’en da det får Showa’en til at udvise dynamik så vær sikker på at formen er i orden. Motogoro bør ideelt kun være i cirka den inderste tredjedel af brystfinnen, det krymper dog med alderen så hvis du har kik på en Showa med meget sort i finnerne kan det trække sig tilbage.

Utsurimono:

Shiro Utsuri, Hi Utsuri og Ki Utsuri er hhv. sorte koi’er med hvide, røde eller gule bånd på kroppen.). Her omtales kun Shiro Utsuri, som anses for at være nr. 4 på listen efter Go-Sankerne.

Farve: Den hvide farve (shiro) skal være kridhvid uden gullig eller pink teint eller uden at være gennemsigtig. Den hvide farve kan dog have et lettere isblåt skær over sig da det er kendetegnet for de meget smukke ”blodlinier” indenfor denne variant. Den hvide farve kan dog have tendens til at være lettere gullig i hovedet på mindre koi’er hvilket som regel forsvinder med alderen når hovedskallen tykner og farven styrkes, men det kan også være et tegn på forkert føde der indeholder caroten som er rød farve). Ligesom Showa var Utsurier før i tiden mere matte og mudrede i det sorte men de sidste årtier er de blevet meget mere sorte og klare i den sorte farve som bør være tyk og fed og skinnende sort. En Shiro Utsuri bør have begge farver i hale regionen (området ved rygfinnens afslutning og cirka 1-2 cm før halefinnens begyndelse).

På Utsuri’er skal man være opmærksom på at den sorte farve ligesom hos Sanken og Showa’en ikke altid er fremme når man køber unge koi’er men mere vil være til stede som underliggende sort i form af grå skygger/farve (kaldet kage). Den sorte farve sætter sig først rigtigt når koi’en er omkring 4-5 år. Utsuri’er er de eneste fisk hvor det accepteres at sashi (den anden farve der ses under hud/-skindoverfladen når koi’en ses forfra – modsat kiwa som er kanten bagtil) er bredere end et skæl men op til 2 er rimeligt fordi den sorte farve er så stærk at den anden farve ikke kan dække den helt selv på en voksen koi.

De to andre Utsurimono, nemlig Hi Utsuri og Ki Utusuri har en tendens til at få sorte pletter på den anden farve hvilket nemt kan få koi’en til at se ”beskidt” ud. Det skyldes at der ikke er avlet så intenst for at stabilisere disse to varianter som det er tilfældet med Shiro Utsuri.

Mønster: Hos Shiro Utsuri foretrækkes Ichimatsu (mønster som er skakternet og hvor afslutningen mod halen er modsat hovedet dvs. hvis koi’en starter med at have sort i venstre side af hovedet så skal tailstoppet være sort i højre side).

Begge farver bør være til stede i hovedet og gerne i et interessant mønster (helst hachiware som deler ansigtet) med cirka 40% sort og 60% hvid. En Utsuri kan også have ”motogoro” i brystfinnerne (dvs. en sort bue inderst), men hvide finner tolereres også hvis det skaber balance i en ellers meget sort Utsuri. Et mønster på kroppen som er ligeligt fordelt mellem de to farver er klassisk (50/50). Dog er der tendens til at dommerne ved konkurrencer foretrækker Shiro Utsuri der har mindre sorte bånd end tidligere. Samtidig bør mønstret være afbalanceret på koi’en og i hele dens længde.

Vær opmærksom på at mange Utsurier kommer fra Showa opdræt, så hold godt øje med at der ikke er små røde pletter du har overset, specielt under maven på koi’en

Bekko:

Hvide (shiro), røde (aka) eller gule (ki) koi’er med sorte pletter på ryggen. Her omtales kun Shiro Bekko.

Shiro Bekko er efterhånden kun et biprodukt af Sankeopdræt, dvs. en Sanke der aldrig har udviklet det røde mønster eller har mistet det under opvækst idet der ikke længere er særlig efterspørgsel på disse koi’er (med fare for de helt forsvinder).

De sorte pletter (sumi) skal gerne ligne de runde trædesten som japanerne er så glade for og være balanceret i hele kroppens længde. Der må ikke findes sort i hovedet på en Bekko men hovedet skal være helt hvidt. Det første sumi bør være på skulderen til den ene side (kata zumi) og bør være mere end 3 skæl i størrelse. Den flotteste farve sorte på en Bekko er den sorte der kaldes ”urushi zumi” som er blålig i farven og den hvide ishvid med et svagt blåligt skær (som på en Shiro Utsuri). Øjenlågene har som oftest et blåligt skær som er tegn på at Bekko’en kommer fra en Sankeproduktion.

Koromo/Goshiki

Ai Goromo

Koromo’en fremkom i produktionen af Goshiki hvor man krydsede Asagi med Kohaku og pludselig indimellem oplevede koi’er hvor Asagi’ens blå netmønster manglede på det hvide. Men Ai-Goromo har faktisk overhalet sit ophav (Goshikien) mht. hvilken der er bedst i linien af koivarianter idet den nu anses være at være bedre end en Goshiki.

Det afhænger helt af blodlinien hvornår ”Ai” (den blå farve) udvikles på koromoer, nogle kan tage helt op til 3-4 år før det sker. Derfor kan det være svært at købe Ai-Goromoer fordi de ser så nussede ud som små. Der findes flere typer af koromoer:  På en Ai-Goromo er den yderste del af de røde skæl dækket af indigoblå, heraf navnet Ai. På en Sumi-Goromo er alle de røde skæl på kroppen og hovedet overlagt med sort farve, hvilket giver den røde en mørkere farve end på en Ai-Goromo og tillige er den yderste 1/3 af skællet belagt med sort. Den sorte overlagt farve er dog ikke så flot i netmønstret som på en ai og derved opstår der let ”fnidrede områder” med sorte pletter. På en Budo Goromo er hvert enkelt skæl overlagt med en halvmåne af blå farve. Men det er ikke så præcist som på en Ai-Goromo og det ligger mere i klynger hvor den røde farve eventuelt også enkelte steder skinner igennem hvilket giver effekten af klynger af druer - budo hvoraf navnet stammer. Den meget mørkere blå farve overlagt på hele skællet giver den kaffebrune til blåviolette farve. Der er tillige lavet krydsninger for at udvikle Koromo Sanke og Koromo Showa. Det gælder også når man leder efter en god Koromo om at  finde et godt Kohakumønster med balance, uden at fisken bliver for "smattet" grundet netmønstret og den derved ændret farve. Generelt kan siges at en Ai-Goromo helst ikke skal have overliggende blåt i hovedet men først på skællene samt at flere lidt vildere mønstre ofte ses og accepteres på Koromo kontra Kohaku. Der bør være et hvidt område mellem ”Hoved-Hi” og ”Skulder-Hi” samt hvid som det sidste i ”Odome” (dvs. området fra efter rygfinnens slutning og frem mod halen).

Goshiki’en fremkom ved at krydse Asagi med Kohaku. De er ofte grimme og nussede som små men byder på store overraskelser efterhånden som de udvikler sig. Goshiki’er er også en krydsning og derfor kan man finde meget lyse Goshikier samt meget mørke afhængig af deres genetiske ophav. Dvs. koi’er der er meget mørke har meget stærke gener fra Hajiro’en og ikke så stærke fra Asagi’en og omvendt med de lyse.

Køber du en Goshiki skal du være opmærksom på at den helst skal have et hvidt hoved og ingen sorte mærker på dette.

Asagi/Shusui 

Asagi

Shusui

Asagi’en er en blå fisk der har rød/orange farve på underkroppen og oftest rødt/orange på alle finnerne og den røde farve kan også komme op fra maven og dække gællerne og række hen til munden. Der findes flere forskellige blå farver/typer af Asagi fra grå til stålblå afhængig af blodlinien der er avlet fra, men en lys asagi er at foretrække. Yderst på hvert blåt skæl er en tynd ring af lysere farve der får det til at se ud som et net er lagt over koi’en. Det er derfor meget vigtigt at holde øje med at ingen skæl er beskadiget når du køber en Asagi. En Asagi skal også have et helt klart hoved uden pletter. Derudover er det en fordel at købe din Asagi så lys som mulig da vandet her i Danmark på grund af sin hårdhed har en tendens til at gøre Asagi’en mørkere end oprindelig samt får den til at danne mørkere pletter (shimis). Bemærk at det røde har en tendens til at bevæge sig op af maven med alderen. Unge Asagi’er kan være tyndhudet og derved kan kraniet fremtone. Det er fordi huden endnu ikke er tyknet og det bør man prøve at se bort fra hvis det er en lettere gullig teint.

Shusui’en er den skælløse version af Asagi’en og derfor gælder samme kriterier når du køber denne type udover at holde øje med at de skæl den har ligger rigtigt. Shusui’en har det også med at ændre voldsomt udseende grundet hårdt vand og shimis og derfor ses sjældent store og flotte eksemplarer af denne type fisk, så den bør nydes mens den er lille. Hold øje med at det røde bør ligge under sidelinien medmindre du går efter at købe en Hi Shusui hvor det er betydelig mere rødt også over sidelinien.

Tancho:

Tancho Kohaku

Tancho’er fremkommer ikke ved at avle Tancho med Tancho (endnu) men er et produkt der opstår ved opdræt af hhv. Kohaku, Sanke og Showa og er derfor som sådan ikke en stabiliseret variant (en variant er stabil når man ved avl af eksempelvis to Tancho’er kan frembringe Tancho’er på samme måde som man avler Kohaku med Kohaku for at frembringe Kohaku). Dvs. når man opdrætter Kohaku, Sanke og Showa udvikles der indimellem koi’er der kun har et enkelt rødt mærke på hovedet. Det er dette mærke, der kaldes ”Tancho” (rød plet). Tancho’en skal sidde mellem øjnene og er at foretrække helt rund. Den må ikke gå op til skulderen (på skællene) på koi’en eller helt ned på næsen. Der må ikke være rødt nogen andre steder på koi’en. Hvis det er en Tancho Showa må en sort mærke godt krydse den røde spot. Ingen andre variationer med plet i hovedet må vises indenfor Tancho klassen. Tancho’er er en god vare i Japan, specielt Tancho Kohaku’en som nærmest er deres nationalsymbol i en koi, men det er dog Tancho Showa’en der anses for at være den sublime i kategori’en grundet dens dynamik og som anses for at være de andre Tancho’er overlegen. Det er derfor vigtigt at følge reglerne for hhv. Sanke og Showa mht. den sorte farve’s kvalitet og placering, hvis du ønsker at købe en hhv. Tancho Sanke eller Tancho Showa.. Der kan forefindes både urushi zumi (blåsort) og kasane zumi (ibenholt sort) og den første findes generelt på Tancho Sankerne og den sidste på Tancho Showa’erne. Man skal være opmærksom på hvis man leder efter en koi man gerne vil fremvise, at Tancho’er er notoriske mht. at udvise stress. Specielt Tancho Kohaku’er får lynhurtigt et pink skær af blodlinierne der bliver fremtrædende ved stress, hvorimod det ikke er helt så slemt på en Tancho Showa.

Gin Rin/Kin Rin

Gin Rin Kohaku

Tag en hvilken som helst variant og læg et skær af sølv eller guld henover den og du har en Gin Rin eller Kin Rin koi. Mange koi-variationer har enkelt Kin Rin el.Gin Rin skæl og tit refereres der til disse som eks. Niigata Gin. Men har de flere end to rækker Kin Rin el. Gin Rin skæl vises de under denne klassifikation. Når du køber en Kin Rin el.Gin Rin koi skal du være opmærksom på ikke at lade dig forblænde af dens ”skinnen”. Husk alle de almindelige grundregler samt de ting der gælder for den klassifikation du køber og glæd dig så i tilgift over koi’ens strålende glans når du er tilfreds med de første ting. Du skal også være opmærksom på at Kin Rin el. Gin Rin effekten vil aftage med årene således at en voksen koi mere har en slags glans end et strålende skær over sig. Der findes fire forskellige typer Gin Rin for mere information, se under: Farver/Skind/Skæl

Kawarimono:

Chagoi

En samleklasse for alle de koier der ikke rigtig passer ind i de andre klasser såsom: Chagoi (der er en brun fisk), Midori Chagoi (der er en grønlig fisk), Soragoi (der er en grålig fisk), Benigoi (der er helt rød), Midorigoi (der er grøn og som senere vokser sig brunlig), Ochiba Shigure (der er en blanding af Chagoi’ens og Soragoi’ens farver), Kanoko GoSanker (som er Kohaku Sanke og Showa med orangefarvet pletter i stedet for det røde mønster), Kikokuryu og Kumonryu varianter (som begge er fremavlet at Karasugoi og Hajiro), samt mange mange flere. Når du køber ensfarvede fisk, er det vigtigt at farven er helt ensartet og at der f. eks på Chagoi’en og Soragoi’en ikke må være fejlskæl, der vil ødelægge netmønstret. Køber du en Kumonryu skal du være opmærksom på at denne ændrer farve og mønster efter de forhold den lever under samt at temperaturudsving også forårsager farve/mønsterskift hos den.

Hikari Utsuri

Kin Showa

Metalliske udgaver af Showa (Kin Showa)og Utsuri Typer (Gin Shiro Utsuri, Kin Ki utsuri og Kin Hi Utsuri). Derfor gælder de samme ”råd” ved køb af disse som ved køb af Showa og Utsuri. Du skal dog være opmærksom på at det sorte har tendens til at smatte ud og se gnidret gråligt ud på det hvide, røde eller gule grundet det metalliske genskin. Men den røde kan også have tendens til at blive gul-orange så finder du en Kin Showa der er ret rød, så køb den på stedet! Husk at gå efter den klare farve hvor der gerne må været meget hvidt til at bære det metalliske skær og de flotte store brystfinner der gerne må have flot motogoro og hvor den hvide helst skal skinne som sølv. Specielt hovedet bør være klart og uden fnidder.

Hikari Muji

Yamabuki Ogon

Hikari betyder metallisk og denne klasse er metalliske koier med en enkelt farve i nuancerne hvid, til gul til orange til rød (Platinum Yamabuki, Orenji og Hi Ogon) samt med Asagi’ens netmønster hvorefter betegnelsen Matsuba bruges (Gin matsuba (hvid), Kin matsuba (gul til orange), Kin Hi Matsuba/Aka Matsuba (rød). Da der ingen mønstre er at tage hensyn til, er det vigtigt at farven er helt ens og at koi’en har smukke skinnende finner, hvilket er at foretrække. Koi’en bør have smukke ensfarvede velformede skæl og smuk fukurin som er skæret i huden der overlapper hvert enkelt skæl/hvor hvert enkelt skæl hæfter. Vær opmærksom på at Ogon foretrækker blødt vand og kan udvikle shimis (uønskede små sorte pletter) hvis de placeres i meget hårdt vand afhængig af deres blodlinier. Køb derfor ikke for billigt. Ogon blev i øvrigt fremavlet omkring 1955 som en guldmetallisk fisk. Der blev skabt sølvmetalliske fisk der blev til Orange Ogon og Yamabuki ogon  og senere blev Yamatonishiki og Kujaku og Kin Showa udviklet. Ogon har gener for stor vækst. Ogon skulle også genmæssigt (grundet deres lange avl) være mere menneskevenlige så har man et par stykker skulle de andre også blive tamme.

Hikari Moyo

Kujaku

Koi’er med to til flere metalliske farver såsom Kikusui (metallisk Kohaku), Yamatonishiki (Metallisk Sanke som blev skabt ved at mikse Sanke med platinum), Shochikubai (Metallisk Ai Goromo) og Kujaku som i farver er en Kohaku med Matsuba’ens koglemønster i det hvide mønster på ryggen som bliver sølvfarvet metallisk). Da den indeholder stort set alle slags f.eks Kohaku, Sanke, Kujaku mv. gælder de råd som er nævnt under disse fisk, dvs. find de generelle ting først og nyd som det metalliske skær som tilgift. Skarp kiwa og mønstret afhænger af varianten, eks, Sankeregler gælder for Yamatonishiki som er en metallisk skælløs version af denne, Kohaku-regler gælder for Kikusui som nu til dags er den tætteste metalliske skælløse version af kohaku’en osv. Det er dog vigtigt at det metalliske skær ligger jævnt på koi’en og giver en ekstra dimension. Gode koi’er med metalskær er svære at finde da skæret har tendens til at sløre mønstret og dermed gøre dem ekstra fnidret i stedet for at øge deres skønhed.

Doitsu

Doitsu Sanke

En koi uden skæl på kroppen på nær en række skæl langs ryggen og/eller langs siden. Doitsu’er blev importeret fra Tyskland i 1904 og er også kendt som ”German Leather Carp” og blev ophavet til alle de skælløse varianter der findes i dag som er fremkommet ved at krydse den oprindelige skælløse karpe ind i den forfinede varianter såsom Kohaku, Sanke, Showa osv.

Det er vigtigt når du køber en Doitsu uanset type og uanset om har Gin Rin skæl eller er metallisk i de skæl den har at de skal sidde i en lige række og at der ikke findes fejlskæl andre steder på kroppen. Vær også opmærksom på at en Doitsu lettere kan skades end en Wagoi (koi med skæl) idet skællene er et ekstra beskyttende lag, men til gengæld heler hurtigere og flottere. Til sidst men ikke mindst skal du være opmærksom på at Doitsu’er ikke er så højt sat som ”Wagoi-versionen” af den idet der er flere ting der skal spille sammen for en koi med skæl hvorfor de har en højere værdi end en Doitsu når de er i orden.