|
www.TOSSEHUSET.dk |
| Menu |
| Forside |
| Bag facaden |
| Havedam |
| KoiHold |
| Bonsai |
| Dyreparken |
Koi Pond
 |
Denne side koncentrerer sig om parasitter, bakteriesygdomme, svampesygdomme, vira samt andre tilstande/sygdomme og behandling. Du kan læse nærmere om de forskellige typer af bedøvelse og medicin samt andre behandlingsformer til havedammen under menuen bedøvelse/medicin samt læse om hvordan du foretager skrab og undersøger dette for diverse parasitter mv. under mikroskopi/skrab.
Ligesom der kan være forskel på hvordan en læge ordinerer og benytter typen af udskrevet medicin er der også forskel på hvordan forhandlere og dyrlæger anvender samme medicin men på forskellige måder og i forskellig dosis afhængig af deres erfaring. De forskellige medicinprodukter er listet i den rækkefølge de er mest effektive, dvs. hvis eks. Dimilin står før Paradex under Ankerorm er det fordi det er det middel der er bedst resultater ved at anvende efterfulgt af næstbedste/næstmest nævnte middel osv.
Du bør derfor aldrig behandle din dam selv første gang eller søge råd på internettet omkring dosering mv. Kontakt altid din lokale forhandler og dyrlæge for at få udskrevet den korrekte medicin i korrekt dosering. Det er også her at du kan få ”tanket op til dit hjemmeapotek” afhængig af dine tidligere problemer, foruden selvfølgelig på dit lokale apotek mht. ikke receptpligtige varer.
Hav altid styr på hvor meget vand du har i dammen i det tilfælde at du skulle få brug for at medicinere. Det sikrer dig mod overdosering som kan slå hele din koi-bestand ned. Vær samtidig opmærksom på din vandkvalitet inden du medicinerer dammen, dvs. check værdierne i dammen (ammoniak, nitrit, nitrat, ph, samt evt. hårdhed og mængden af opløst ilt), da de fleste problemer i dammen opstår grundet problemer med vandet (det er jo et kunstigt ”øko”-system vi har kørende).
Gør samtidig din forhandler opmærksom på om du har andre fisk end koi’er i dammen. Det kan have betydning idet f.eks stør ikke tåler kaliumpermanganat som koi’en gør, og skal op og have mindre dosering for at overleve behandlingen.
Siden er inddelt i følgende undermenuer:
|
Som oftest den første infektion der rammer koi’erne Parasitter er snyltere der har brug for en vært for at gennemføre deres livscyklus. De kan leve både udenpå (ektoparasitter) fisken hvor de nemmere opdages men kan også snylte indvortes (endoparasitter) hvor man desværre først opdager parasitten i et fremskredent stadie eller hvis fisken får følgesygdomme (eks. bakterieinfektion).
Man kan som oftest finde en eller to slags parasitter i dammen uanset hvornår man skraber. Såfremt der kun er 1-2 parasitter behandler man som regel ikke. Det er først når dine fisk bliver stressede at deres immunforsvar daler og de er modtagelige for et større angreb fra parasitter.
Parasitter kan overordnet inddeles i de encellede organismer/protozoer (flagellater og cilliater) og flercellede organismer/metazoer (cestoder/bændelorme, nematoder/rundorme og trematoder/ikter).
Følgende er inddelt med det engelske navn først (det er som regel denne betegnelse de fleste benytter om sygdommen) efterfulgt af den danske |
|||
|
Sygdom |
Parasit |
Symptomer |
Medicin |
|
Anchorworm/Ankerorm
Se flere billeder her Se andres videoklip her: |
Lernaea 5-12 mm dog helt op til 2 cm.
Læs mere her |
Gnubben/kløen/springen Små bomuldsagtige totter Sammenklappede finner Manglende appetit/hurtige gællebevægelser hvis mund og gæller angribes Rødlige områder/sår og rejste skæl hvor ormen har boret sig ind i huden |
Ormen fjernes. Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
Chilodonella
Se flere billeder her Se andres videoklip her: http://www.youtube.com/watch?v=Rzi6C4ZIOho http://www.youtube.com/watch?v=xsEHGrQ6mIU http://www.youtube.com/watch?v=Q-sYfKpQSVo
|
Chilodonella Cyprini 40-70 my
Læs mere her |
Sløvhed Søger hen til meget luft Sammenklappede finner Gnubben/kløen Gisper i overfladen Øget slimlag Symptomer ligner apiosoma og trichodina |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
Se flere billeder her Se andres videoklip her: http://www.youtube.com/watch?v=HTqadRGpfEI http://www.youtube.com/watch?v=DqD9F81wqdo http://www.youtube.com/watch?v=HL9UPQ8PREY
|
Ichthyobodo necator tidl. Costia Necatrix 6-12my
Læs mere her |
Hvidligt/gråligt slimlag Røde områder/ødelagt hud Rejste skæl Blodudtrækning Blege gæller |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
Epistylis Red Sore Disease
Se flere billeder her Se andres videoklip her: http://www.youtube.com/watch?v=5wUJNy2QqBo http://www.youtube.com/watch?v=S6fJdgueHRk http://www.youtube.com/watch?v=sN3YaJvpmTk
|
Epistylis
Læs mere her |
Små vatagtige belægninger Gnubben/kløen/springen V/svær infektion vil huden flosse og skæl rejse sig og falde af og der vil opstå områder med sår |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
Eye Fluke/Øjenikte Se flere billeder her Se andres videoklip her:
|
Diplostomum spathaceum
Læs mere her |
Hvidlig sløring af øjnene. Blindhed v/svært angreb Manglende øjenrefleks |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Der kan herefter forsøges dambehandling med Praziquantel, men der er ingen effektiv behandling pt. |
|
Fish Lice/Karpelus Se flere billeder her Se andres videoklip her: http://www.youtube.com/watch?v=10DfVPYJ0jg http://www.youtube.com/watch?v=-xm2PQSbEgU http://www.youtube.com/watch?v=fBt2KUcvpnw
|
Argulus 4-8 mm.
Læs mere her |
Gnubben/kløen/springen Sår/rejste skæl hvor ormen har boret sig ind i huden Sammenklappede finner Rødlige områder/Sår/Rejste skæl hvor ormen har boret sig ind i huden
|
Lusen(e) fjernes. Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
Gill Fluke/Gælleorm
Se flere billeder her
Se andres videoklip her: http://www.youtube.com/watch?v=rXgPUrAhXTw http://www.youtube.com/watch?v=vuhtfPSAmLE http://www.youtube.com/watch?v=0Oc0rW5Obwc
|
Dactylogyrus 0,1-2,0 mm.
Læs mere her |
Manglende appetit Sløvhed Hurtige gællebevægelser Hævede gæller Misfarvning af gællerne Sygner hen Klappede finner |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
Gill Maggots
Se flere billeder her Se andres videoklip her: |
Ergasilus 2mm
Læs mere her |
Misfarvning af gællerne Gællen rådner bort Små tråde ved gællen Gnubber/klør sig |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
Hexamita
Se flere billeder her Se andres videoklip her:
|
Hexamita spec. 10my
Læs mere her |
Manglende appetit Isolerer sig Opsvulmet mave Slimet og hvidlig afføring Sår langs siden og i hovedet |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: Metronidazole |
|
Nodular Disease ”Frog Face”
Se andre billeder her Se andres videoklip her:
|
Myxobolus 10 my, sporer 1-2 my
Læs mere her |
Ikke så almindelig Kan ramme krop, finner og gæller. Hvidlige til gullige cyster op til 5 mm i diameter. Øget slimlag Sløvhed Manglende appetit Søger områder med megen ilt
|
Ingen behandling Bør overveje at slå bestanden ned og sterilisere dammen da sygdommen er ret smitsom. |
|
Oodinium Se flere billeder her Se andres videoklip her:
|
Oodinium Pillularis. 10-100 my Afhængig af art
Læs mere her |
Ikke så almindelig Hvidt/gulligt udslæt Øget produktion af slimlaget Bitte små hvide prikker |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
Parasitic Gill Disease/ Glossatella
Se flere billeder her Se andres videoklip her:
|
Apiosoma
Læs mere her |
Angriber gæller, finner, hud Øget gråligt slimlag Klappede finner Gisper i overfladen Virren med hovedet Appetitløshed/Vægttab Symptomer ligner chilodonella og trichodina |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
Skinfluke/Hudsugeorm Se flere billeder her
Se andres videoklip her: http://www.youtube.com/watch?v=AZe_IykYGvA http://www.youtube.com/watch?v=xD_uEVpVYZA http://www.youtube.com/watch?v=rudMoriCEHA
|
Gyrodactylus 0,3-1,0 mm Læs mere her |
Manglende appetit Sløvhed Hurtige gællebevægelser Hævede gæller Misfarvning af gællerne |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
Tapeworm/Bændelorm
Se flere billeder her Se andres videoklip her:
|
Bothriocephalus
15-23 cm lang 3 mm bred
Læs mere her |
Opdages sjældendt førend evt. dødsfald og opduktion idet koi’en opfører sig normalt. Kan dog virket oppustet og nogle kan have tendens til øget appetit hvor andre omvendt kan have tendens til at miste appetitten. |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles med: Thiabendazole Mebendazole |
|
Trichodina Se flere billeder her
Se andres videoklip her: http://www.youtube.com/watch?v=gjjsddBQ0Ik http://www.youtube.com/watch?v=pGB854VihD4 http://www.youtube.com/watch?v=3ExJslgqDYk
|
Trichodnina 50my
Læs mere her |
Fisken ryster sine finner Hvidlige pletter på huden Øget gråligt slimlag
Symptomer ligner apiosoma og chilodonella |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
White Spot/Fiskedræber Se flere billeder her
Se andres videoklip her: http://www.youtube.com/watch?v=3EZpfl9WZnc http://www.youtube.com/watch?v=jQs3ezQhFec http://www.youtube.com/watch?v=danisQXywpg
|
Ichthyophthirius multifiliis (Ich) Op til 100 my
Læs mere her |
Sammenklappede finner Søger ofte bunden Halvsløv Hvide runde pletter |
Hvis nødvendigt sårbehandles.
Herefter behandles dammen med: |
|
Som oftest den sekundære infektion der rammer koi’erne efter et parasitangreb Er encellede organismer som findes i mange former og størrelser. De kan optræde både indvendigt og udvendigt på fisken. De fleste bakterier deler sig binært dvs. 1,2,4,8 osv. og formerer sig derfor ved uhyggelig stor hastighed. Der vil altid være et vist antal bakterier tilstede i dammen, det er først ligesom med parasitter at når fiskens immunforsvar er nede, så tager bakterierne over og udgør det reelle problem. Uanset hvilket bakterielle problemer der opstår, er det en god ide hvis det er muligt at hæve temperaturen i dammen idet helingsprocessen forkortes ved varmere temperaturer. Du skal være opmærksom på at man generelt ikke kan se bakterier i de gængse mikroskoper, undtaget de største (elektronmikroskop) Derfor kan man heller ikke positivt identificere hvilken bakterie der er tale om medmindre man får en prøve dyrket hos dyrlægen. Man benytter derfor som regel bredspektret antibiotika og oftest følges den tommelfingerregel at er der ikke sket nogen bedring efter et par dage med et præparat skiftes til et andet med anden virkning. Nogen giver også begge præparater på en gang for at sikre at man rammer gram-strengen med det samme (eks. baytril og gentamycin) mv. |
||
|
Sygdom |
Bakterier/Symptomer/Behandling |
|
|
Dropsy
Se flere billeder her Se film her: http://www.youtube.com/watch?v=gkt8Edul1fA&feature=user
|
Mulig aktiv bakterie Aeromonas, Pesudomonas, Flavobacterium Columnaris, Mycobacter Symptomer Sammenklappede finner, sløv, rejste skæl, udstående øjne, opsvulmet bug med væske, blødning ved gattet, balanceproblemer Behandling: Hvis der er sår udføres generel sårbehandling dvs rense og lukke såret eks. med brintoverilte og malakitgrøn samt propolisspray eller lignende produkter efterfulgt af bredspektret antibiotika eventuelt via foder, alternativt via injektion afhængig af angrebet. Behandler man med foder i vand bør man være opmærksom på at intet ligger tilbage da lavdoser af antibiotika i vandet kan medføre resistens på længere sigt. Man kan også prøve med kaliumpermanganat eller chloramine T for at nedsætte bakterieniveauet i dammen. Hvis sygdommen er fremskreden og der ikke sker nogen bedring i løbet af et par dage bør man overveje at aflive sin koi. Se mere om de forskellige produkter under menuen bedøvelse/medicin.
|
|
|
Fin Rot
Se flere billeder her
|
Mulig aktiv bakterie Aeromonas, Pesudomonas, Flavobacterium Columnaris Symptomer Hvidlig på finnerne, finnerne smelter væk og fortsætter angrebet til vævet rådner finnen simpelthen væk. Oftest angribes fisken samtidig af svamp. Behandling: Er der ikke store sår/ødelagte områder og det må karakteriseres som et tidligt stadie af råd kan man prøve at smøre ufortyndet malakitgrøn på området samt spraye propolis (eller lign. produkter) på eller alternativt give koi’en et malakitgrønbad. Såfremt infektionen er voldsom kan det være nødvendigt at klippe det ødelagte finneområde bort og derefter lukkes med malakitgrøn samt propolis spray (eller lign. produkter). Herefter bør man overveje at behandle med bredspektret antibiotika eventuelt via foder, alternativt via injektion afhængig af angrebet. Behandler man med foder i vand bør man være opmærksom på at intet ligger tilbage da lavdoser af antibiotika i vandet kan medføre resistens på længere sigt. Man kan også prøve med kaliumpermanganat eller chloramine T for at nedsætte bakterieniveauet i dammen. Se mere om de forskellige produkter under menuen bedøvelse/medicin. |
|
|
Gill Rot
Se flere billeder her
|
Mulig aktiv bakterie Aeromonas, Pesudomonas, Flavobacterium Columnaris Symptomer Sløv/Manglende appetit Søger oftest bunden hvor den står stille eller Overfladen hvor den søger områder med megen ilt Virren med hovedet Øgede gællebevægelser Hvidlig/grålig på gællerne Klistret på gællerne i det tidlige stadie, øget slim lamellerne smelter/rådner væk Behandling: Malakitgrønbad Antibakterielt bad med f.eks. acriflavine Behandlingen af dammen med kaliumpermanganat eller chloramine T for nedsættelse af bakterienievauet. Se mere om de forskellige produkter under menuen bedøvelse/medicin. |
|
|
Mouth Rot
Se flere billeder her
|
Mulig aktiv bakterie Flavobacterium Columnaris (Aeromonas, Pesudomonas) Symptomer Hvidlig på munden oftest startende med lille prik på næsen, munden smelter væk og fortsætter angrebet rådner munden simpelthen væk. Oftest angribes fisken samtidig af svamp. Behandling: Er der ikke sår og det må karakteriseres som et tidligt stadie af råd kan man prøve at smøre ufortyndet malakitgrøn på området. Er området større eller er man utryg ved at holde fisken fast under behandling, kan man give et malakitgrønbad eller bade i andre svampedræbende produkter. Såfremt infektionen er voldsom bør man overvejen at behandle med bredspektret antibiotika eventuelt via foder, alternativt via injektion afhængig af angrebet. Behandler man med foder i vand bør man være opmærksom på at intet ligger tilbage da lavdoser af antibiotika i vandet kan medføre resistens på længere sigt. Man kan også prøve med kaliumpermanganat eller chloramine T for at nedsætte bakterieniveauet i dammen. Se mere om de forskellige produkter under menuen bedøvelse/medicin. |
|
|
Skin Columnaris (Cotton Wool)
Se flere billeder her |
Mulig aktiv bakterie Symptomer Øget slimlag Små hvide områder med hvidlige/gullige vagtlignende totter Gnubben/skuren mod kanter og lign. i dammen Rødlige områder ved større angreb Klappede finner og søger bunden ved svært angreb Rejste skæl/Skæl falder af ved svært angreb Behandling: Tidlige stadier behandles med malakitgrøn og propolisspray (eller lignende svampedræbende og antibakterielle produkter). Såfremt infektionen er voldsom bør man overvejen at behandle med bredspektret antibiotika eventuelt via foder, alternativt via injektion afhængig af angrebet. Behandler man med foder i vand bør man være opmærksom på at intet ligger tilbage da lavdoser af antibiotika i vandet kan medføre resistens på længere sigt. Man kan også prøve med kaliumpermanganat eller chloramine T for at nedsætte bakterieniveauet i dammen. Se mere om de forskellige produkter under menuen bedøvelse/medicin. |
|
|
Tuberkulose
Se flere billeder her |
Mulig aktiv bakterie: Symptomer: Sløvhed, manglende appetit, udstående øjne, opsvulmet bug, åbne sår. Sygner hen, hul i gællerne Meget smitsomt. Oftest pga. dårlig vandkvalitet eller følgesygdom til andre sygdomme. Behandling: Check vandkvalitet og få styr på denne. Benyt sulphafurazole, oxytetracyklin eller gentamycin. Se mere om de forskellige produkter under menuen bedøvelse/medicin. Undgå kontakt med fisken da bakterien kan inficere/smitte mennesker. |
|
|
Ulcer Disease
Se flere billeder her
|
Mulig aktiv bakterie Aeromonas, Pesudomonas, Flavobacterium Columnaris Symptomer: Små/store åbne sår der er røde i kanten, manglende appetit, halvsløv. Behandling: Generel sårbehandling, dvs rense og lukke såret med brintoverilte og malakitgrøn samt propolis (spray) eller lignende produkter. Såfremt infektionen er voldsom bør man overvejen at behandle med bredspektret antibiotika eventuelt via foder, alternativt via injektion afhængig af angrebet. Behandler man med foder i vand bør man være opmærksom på at intet ligger tilbage da lavdoser af antibiotika i vandet kan medføre resistens på længere sigt. Man kan også prøve med acriflavine bad, eller behandle dammen med kaliumpermanganat eller chloramine T for at nedsætte bakterieniveauet. Se mere om de forskellige produkter under menuen bedøvelse/medicin. |
|
|
Som oftest den tredje type infektion der rammer koi’erne ved et parasit og efterfølgende bakteriangreb Svampe lever af dødt plante- og dyrevæv, men kan sagtens brede sig til det levende væv efterfølgende. De formerer sig via sporer og nogle svampetyper er oven i købet tvekønnet. Svampe angriber/opstår kun hvor fisken i forvejen er svækket grundet sygdom og er derfor typisk den 3 infektion hvor de to forudgående er hhv. parasitangreb efterfulgt af bakterieangreb der åbner op for muligheden med dødt/beskadiget væv at leve af. Der findes mange forskellige svampetyper men de to mest almindelige er nedenstående. |
|
|
Svamp |
Symptomer/Behandling |
|
Branchiomyces
Se flere billeder her
|
Symptomer: Mælkehvide, gélélignende plamager på hud og finner (og evt. gæller). Behandling: Områderne behandles/pensles med malakitgrøn, acriflavin eller lignende svampedræbende midler. Er det gællerne der er angrebet er det noget vanskeligere men man kan alternativt bade koi’en i antibakterielle podukter. Da branchiomycosis oftest er en følgesygdom til bakterieangreb er det vigtigt at man finder den oprindelige årsag og behandler antibakterielt herfor med foder, injektioner, dambehandling (kaliumpermanganat, chloramine T) mv. Er der sammen med svampeinfektionen opstået sår skal disse behandles med brintoverilte, malakitgrøn samt propolis spray (el. lign). |
|
Saprolegnia
Læs mere her |
Symptomer: Hvidlig til senere brunlig vatlignende belægning på området. Behandling: Områderne behandles/pensles med malakitgrøn, acriflavin eller lignende svampedræbende midler. Da saprolegnia oftest er en følgesygdom til bakterieangreb er det vigtigt at man finder den oprindelige årsag og behandler antibakterielt herfor med foder, injektioner, dambehandling (kaliumpermanganat, chloramine T) mv. Er der sammen med svampeinfektionen opstået sår skal disse behandles med brintoverilte, malakitgrøn samt propolis spray (el. lign) |
|
Virua kan kun ses med meget kraftigt elektronmikroskop, da de er uhyggelig små. De lever ved at invadere levende celler og formerer sig heri på levende væv/organismer. Virus kan være utrolig modståelig overfor temperaturændringer og andre forhold og kan også leve uden en vært i en given periode afhængig af typen af virus, hvilket gør det ekstremt vanskeligt at behandle. Vira kan også ligge latent i koi’eni lange perioder for derefter at bryde ud ved de rigtige/gunstige forhold dvs når fisken igen er stresset og immunforsvaret er svækket. Den bedste måde at undgå virus på er at sørge for optimale vilkår for dine fisk således at deres immunforsvar er stærkt. Rammes de alligevel er de bedre i stand til at komme sig efterfølgende - akkurat som hos mennesker og f.eks influenza (om de så får lov at overleve f.eks ved Koi Herpes Virus er jo en helt anden sag). På de alvorlige vira arbejdes der for at finde en egnet vaccine så man ligesom mennesker kan beskytte ad den vej. |
|
|
”Harmløse” Vira |
Symptomer/Behandling |
|
Carp Pox
Se flere billeder her |
En virus. Den smitter fra fisk til fisk og igen er denne ikke dødelig, snarere skæmmende. Læsioner er bløde og voksagtige (hvorfor man kan kende forskel på carp pox og lymphocystis da carp pox heller ikke forårsager celleforandring/celler der vokser) og bør ikke skrabes af. Nogen mener at de ligesom lymphocystis kan vokse fra sygdommen |
|
Lymphocystic
Se flere billeder her |
En virus. Den angriber fisk når der er en skade på mund eller finner eller kroppen. Læsionerne er vorteagtige og hårde. Der kan være en enkelt eller mange. Sygdommen er ikke dødelig snare skæmmende og forsvinder som ofte af sig selv som regel sommeren efter infektionen når det bliver varmt. Ingen pt. kendt effektiv behandling. |
|
Papilloma
Se flere billeder her
|
En virusinfektion som minder om carp pox i alle henseender bortset fra at der kan opstå røde områder/cyster som kan være nødvendig at fjerne kirurgisk. |
|
Alvorlige Vira |
Symptomer/Behandling |
|
Koi Herpes Virus
Se flere billeder her
|
Fakta om sygdommen: * KHV blev opdaget omkring 1980 som mistanke, men først i 1998 konstateres der udbrud i Israel hvor det med sikkerhed slås fast at det er KHV. * KHV rammer almindelige karper og dermed koi’er der er en forædling af disse. Den smitter ikke mennesker. * KHV er ”sæsonbetinget” og optræder hovedsagelig når temperaturen når op på 17-24 grader (Amerikansk rapport siger 18-27 grader). * Inkubationstiden er afhængig af temperaturen og er cirka mellem 7-21 dage (evt. længere ved lav temperatur). * KHV er vandbåren hvilket vil sige at smitten selvfølgelig spredes via vandet men også med kontakt med det smittede vand mht. redskaber samt hænder når der eks. fodres. * Har man mistanke om KHV skal man kontakte sin dyrlæge, men man kan også indsende fisken til Sektion for Fiskesygdomme til test (efter telefonisk aftale til en pris på ca. 1000,00 kr.) * Der er ikke anmeldepligt i Danmark hvis man rammes af KHV * Når KHV rammer slår den typisk 70-90 % af din bestand ihjel. * Rammes du af KHV skal du tage stilling til om du vil aflive hele din bestand eller køre videre med de evt. overlevende koi’er der dog menes at være potentielle smittebærere fremover (dvs. du skal køre i et lukket system og leve med risikoen for at nyindkøbte fisk smittes samt at du selv er potentiel smittebærer hvis du ikke husker at desinficere hænder inden du evt. stikker hænder i andres vand).
Symptomer på KHV: Bleghed, læsioner på kroppen og i gællerne. Forøget slimproduktion specielt på hovedet. Farven på fisken vil også blive plettet af læsionerne og de indre organer vil blive væskefyldte. Svømmer med hovedet nedad, virker træt, indsunkne øjne, overfladen bliver som sandpapir, fisken vil søge mod overfladen og ventilere gællerne kraftigt. Er temperaturen høj nok vil de første dødsfald indtræffe få timer efter de første symptomer.
Behandling: Der findes pt. ingen behandling, men der arbejdes hårdt på at fremstille en vaccine. Ønsker man at prøve at redde sine fisk kan man nedsætte antallet af dødsfald ved at opvarme bassinet til 30,5 grader. Man kan derudover behandle med chloramine T, kaliumpermangangat mv. for sekundære parasitangreb og behandle med bredspektret antibiotika (eks.batyril og gentamycin) for indre bakterieangreb på fisken. Man kan også saltbade for at lindre fisken og give vitamintilskud for at hjælpe immunforsvaret. Man bør overveje at slå hele bestanden ned for derefter at desinficere dammen med læsket hydrat kalk samt filter og andre redskaber med først sæbevand og derefter Virkon S.
Blodprøvetagning på koi se her: http://www.youtube.com/watch?v=tYZHqIYq9yw&feature=user
|
|
Spring Viremia of Carp
Se flere billeder her |
Fakta om sygdommen: * SVC blev opdaget for mere end 40 år siden * SVC rammer almindelige karper og dermed koi’er der er en forædling af disse. Derudover rammer den også guldfisk, men smitter ikke mennesker. * SVC er ”sæsonbetinget” og optræder hovedsagelig når temperaturen er over 7 grader (alvorligst ved 10-15 grader) og fiskenes immunforsvar er svækket. Den kan dog også optræde om efteråret når temperaturen igen daler til under 17 grader. (Amerikansk rapport siger 5-18 grader) * SVC er vandbåren hvilket vil sige at smitten selvfølgelig spredes via vandet men også med kontakt med det smittede vand mht. redskaber samt hænder når der eks. fodres. * Der er anmeldepligt i Danmark, men sygdommen anses for at være udryddet. * Har man mistanke om SVC bør man kontakte sin dyrlæge, men man kan også indsende fisken til Sektion for Fiskesygdomme til test (efter telefonisk aftale til en pris på ca. 1.000,00 kr.) * Når SVC rammer slår den 20-30 % af bestanden ihjel. * Rammes du af SVC skal du tage stilling til om du vil aflive hele din bestand eller køre videre med de evt. overlevende koi’er der dog menes at være potentielle smittebærere fremover (dvs. du skal køre i et lukket system og leve med risikoen for at nyindkøbte fisk smittes samt at du selv er potentiel smittebærer hvis du ikke husker at desinficere hænder inden du evt. stikker hænder i andres vand).
Symptomer på SVC: Sår og blodunderløben, sprængte blodkar, rødlig svømmeblære, opsvulmet krop, gullig eller brunlig væske i bughulen, farven blegner. Udstående øjne, sløve, står nær vandoverfladen, mister balancen.
Behandling: Generel behandling/kur eksisterer ikke. Man kan dog starte med at hæve temperaturen til over 20 grader for at prøve at minimere udbruddet i dammen. Men man kan behandle med chloramine T, kaliumpermangangat mv. for sekundære parasitangreb og behandle med antibiotika for indre bakterieangreb på fisken (eks. oxytracyklin). Man kan også saltbade for at lindre fisken og give vitamintislkud for at hjælpe immunforsvaret. Man bør overveje at slå hele bestanden ned for derefter at desinficere dammen med læsket hydrat kalk samt filter og andre redskaber med først sæbevand og derefter Virkon S. |
|
Botulism
|
Angrebne fisk er ukoordinerede hvorefter de bliver paralyseret/lammet og dør. Sker dog kun i dybe jorddamme med hæftigt slamlag og skulle derfor ikke kunne ramme en koi-dam med gummidug eller en glasfiberdam. |
|
Hi-Kui
|
En sygdom hvor de røde pigmenter/celler simpelthen nedbrydes og forsvinder. Opstår ved god kvalitet af beni. Det starter med et lille område der ser falmet ud og kan se lidt indsunken ud. Derefter kan det antage et lidt brunligt udseende. Man har undersøgt fænomenet og er kommet frem til at det efter al sandsynlighed skyldes at koi’en har været udsat for for meget solskin og/eller evt. er blevet solbrændt, en slags hudkræft. Der er i øvrigt nogen der mener at koi’er holdt i grønt vand/alger ikke er så modtagelige. Man kan ”behandle” det ved at skrabe det hævede lag af og indkapsle såret eller man kan prøve med en creme med steroider. Sygdommen er ikke livsfarlig, men selvfølgelig skæmmende og ærgerlig på ”high class” koi’er |
|
Popeye (Exophthalmia)
|
Symptomerne herfor er udstående øjne, manglende appetit, evt. udstående skæl. Hvis det fanges hurtigt og hvis man forudsætter at det intet med vandkvalitet mv. har at gøre men at det er et bakterielt problem kan man prøve med antibiotiske øjendråber. Hvis stadiet er mere fremskredent bør man forsøge med bredspektret antibiotika eventuelt via foder, alternativt via injektion afhængig af angrebet. Behandler man med foder i vand bør man være opmærksom på at intet ligger tilbage da lavdoser af antibiotika i vandet kan medføre resistens på længere sigt. Man kan også prøve med kaliumpermanganat eller chloramine T for at nedsætte bakterieniveauet i dammen. Se mere om de forskellige produkter under menuen bedøvelse/medicin. |
|
Scoliose
|
Scoliose forårsages af forskellige omstændigheder, ingen af dem er dog smitsomme. Den mest almindelige årsag til scoliose er mangel på vitamin C. Dette kan undgås ved at give dine koi’er en varieret diæt inklusiv grønt såsom salat, spinat, broccoli mm. Husk at mad generelt ikke holder sig mere end 90 dage og vær sikker på at der er tilsat ascorbinsyre. |
|
Sovesyge
|
Optræder som regel kun i de kolde måneder og i damme der ikke er opvarmede når temperaturen falder til kun et par grader over frysepunktet. Det er en tilstand snarere end en sygdom og angriber kun unge koi’er mens koi’er over 2 år som regel vokser fra det. Koi’erne synes døde. Når man forstyrrer dem vil de bevæge sig, men kun i en kort periode førend de igen falder tilbage til samme stadie. |
|
Solskoldning
|
Rammer koi’er med store områder af hvid og som er lidt sarte i forvejen, f.eks Tancho Kohaku. Der vil optræde røde områder, som kan hæve op og der kan komme blister. Vær opmærksom på eventuelle sekundære bakterielle infektioner og beskyt evt. koi’en med propolis-spray |
|
Svømmeblæreproblemer
|
Hvis den flyder på overfladen og ikke kan dykke tyder det på et problem med svømmeblæren. Den kan dog godt leve med dette i overfladen hvorimod en koi der tilter om på siden og ikke kan rette op grundet svømmeblæren har bedst af en aflivning. Der kan dog også opstå det problem med en koi på/i overfladen at den kan få tryksår på maven idet den ikke på samme måde kan bevæge sig men har tyngdepunktet på samme sted på kroppen hele tiden |
|
Tumor problemer
|
En tumor kan opstå af mange forskellige årsager og kan kun fastlægges ved obduktion. Såfremt koi’en ser ud til at leve med det uden problemer er det kun skæmmende for vores øjne idet de fleste tumorer er ganske harmløse. Men såfremt den vokser og koi’en udviser tegn på besvær bør man lade sin koi aflive på human vis og ikke lade den dø af skader grundet tumoren. Er den en udvendig tumor kan man overveje et kirurgisk indgreb hvor man forsøger at bortskære tumoren men det er ikke for hobby-læger som os havedamsejere men en opgave for en dyrlæge idet du kan gøre væsentlig mere skade end gavn ved upræcist indgreb. En tumor hos en hun kan også være æg problemer |
|
Æg problemer
|
En hun kan have problemer med æggene/ovarierne. Æggene kan sidde forkert hvorfor hunnen får en tumorlignende udbuling ved æggestokken. Er det tilfældet kan man være heldig at problemet retter sig når hun har gydet. Problemet er straks værre såfremt hun ikke gyder. I de allerfleste tilfælde vil hunnerne absorbere æggene, men hos enkelte hunner kan det ske at æggene ikke absorberes men derimod rådner og skaber en indre infektion der uden tvivl vil føre til døden hvis den ikke opdages i tiden og man får åbnet hunnen og fjernet de inficerede æg. Igen er ikke for hobby-læger som os havedamsejere men en opgave for en dyrlæge idet du kan gøre væsentlig mere skade end gavn ved upræcist indgreb. |
HUSK
Spørg din forhandler eller dyrlæge til råds inden du begynder at behandle.
| Koi Hold |
| Oprindelse |
Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©