www.TOSSEHUSET.dk

Menu
Forside
Bag facaden
Havedam
KoiHold
Bonsai
Dyreparken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At dyrke bonsai er en kunstart der har flere tusind år ”på bagen”. Oprindelig stammer bonsai fra Kina og var træer der i naturen havde fået de specielle bonsaiformer grundet hårdt vejr og vind. De blev derefter hentet indenfor i store skåle og brugt som prydplanter, heraf ordet Bonsai, der betyder ”træ i skål”.

Men japanerne tog kunstarten til sig og forædlede den til det vi kender i dag. I begyndelsen var det overklassen der havde fornøjelse af at dyrke bonsai men da det at dyrke bonsai ikke er et spørgsmål om penge men talent med de træer man har til rådighed, vandt kunstarten også indpas hos menigmand. Bonsaidyrkning blev kendt i Europa i forbindelse med verdensudstillingen i 1878. I starten var det lande som England, Holland, Tyskland og Frankrig og først meget senere nåede interessen Danmark og i 1981 blev Dansk Bonsai Selskab dannet for at fremme interessen yderligere og som samlingssted for bonsai entusiaster.

Idéen er at søge at skabe et træ i miniature som har de samme karakteristika og former som hvis det voksede frit i naturen.

Det søger man skabt ved at forme og beskære træet og ved samtidig at pleje det omhyggeligt for det kræver meget af et træ kun at have en enkelt til få håndfulde jord til rådighed.

Målet er et træ hvor der er harmoni mellem stamme, grene, blade, blomster og frugt. Og man anser bonsai for at være levende kunstværker som i øvrigt tager mange år at frembringe det helt rigtige udtryk hos.

Bonsai findes fra helt små og kun få centimeter til over 1 meter, og man inddeler dem efter hvor mange hænder der skal til for at bære dem (en-hånds, to-hånds, fire-hånds).

De fleste træer kan bruges til bonsai, dog er de mest anvendelig de hvor træet ikke vokser så hurtigt, f.eks pinus frem for pil, men alle kan bruges det er så blot et spørgsmål om hyppig beskæring og snøring.

Bonsaigrundlag kan skabes fra frøformering, stiklinger, planteskolemateriale eller opgravet i naturen (yamadori). Bonsai kan også købes mere eller mindre færdige (de halvfærdige kaldes potensai) på deciderede bonsai planteskoler.

 

BONSAI
Vores Bonsai
Hvad er Bonsai
Størrelse & Stilarter
Arter & Pasning
Tips & Tricks
Sygdom & Bekæmpelse
   

 

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©