www.TOSSEHUSET.dk

Menu
Forside
Bag facaden
Havedam
KoiHold
Bonsai
Dyreparken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på det emne du gerne vil læse mere om, så kommer du til det pågældende afsnit i teksten.

 

Afløvning

Afløvning som vækststyring

Beskæring

Bind løvet op

Blødt vand

Bonsai på Sten

Ferieophold i haven

For høje træer - afkortning

Formering af bonsai

Gode bonsaigrundlag

Grenes position og vinkel

Gødning

Højde på bonsai

Jin og Shari

Jord - Typer

Jordblandinger

Knibning

Kosteform stil - Hokidachi

Ny top

Ompotning

Opad Nedad teknik

Placering af bonsai

Redskaber

Reduktion af træets højde

Rodforkortning

SharimikiSharimiki.

Skåle

Snørring

Strengt opret stil - Chokkan

Svampesymbiose

Vanding af bonsai

Vinteropbevaring

Vækstprincipper

 

Afløvning

Der er flere formål med en afløvning.  Dels gør man det for at få træet til at producere mindre blade og dels for skabe smukkere farver ved løvfald, men man gør det også på unge træer i vækst for at regulere denne.

 

Afløvning foretages i begyndelsen af sommeren omkring juni måned og kan gøres på forskellige måder.

 

Den ene er at man simpelthen klipper alle bladene af. På arter med lange bladstilke klippes stilken midt over på hvorimod arter med korte bladstilke klippes lige under bladet eller nederst på bladet.. Når bladene er klippet af skal planten klippes tilbage og skal have fjernet endeskud. Bladstilkene skal ikke fjernes, det sker af sig selv når de nye blade kommer. Træet placeres herefter solrigt men beskyttet mod blæst og stærk sol og vandes sparsomt da der ingen fordampning er fra bladene.

 

Hvis man ikke ønsker at afløve helt kan man nøjes med at foretage en delvis afløvning dvs en side og så vente med 2 uger til 1 måned med at afløve den anden side.

 

Man kan også som den tredje mulighed nøjes med løbende at klippe de største blade af dit træ, det kan alle løvfældende træer tåle.

 

Det er vigtigt at man ikke gør det hvert år, men kun hvert andet til tredje og aldrig i forbindelse med omplantning, da det er en barsk tur for dit træ, men der er dog forskel på hvilke træer det er og hvor hyppig afløvning de kan tåle. Ahorn, Elm og Zelkova kan afløves to til tre gange på en sommer, hvorimod Bøg og Avnbøg kun bør afløves hvert andet år. Frugttræer tåler ikke afløvning da det kan tvinge dem til at blomstre igen og Nåletræer kan ikke afløves.

 

Afløvning som vækststyring

Formål: mere vækst i svag gren

Metode: Afløv hele træet undtagen grenen.

 

Formål: Mindre vækst i en gren:

Metode: Afløv hele grenen

 

Formål: Mere kraft til de inderste skud på træet

Metode: Fjern de største blade på hele træet eller afløv det yderste af træet

 

Formål: mindre blade på træet

Metode: Afløv hele træet, lad evt. de eksisterende små blade blive.

 

Beskæring

Når man beskærer bonsai gør man det dels for at hæmme væksten, men det styrker rent faktisk træet hvis det er en ordentlig beskæring, for når man beskærer grene, får de lavest tilbageblevne grene mere saft og dermed mere fylde.

 

Man starter først med at beskære træet når det rigtige stammegrundlag er opnået og træet er klar til sin første træningsskål. Derfor er det vigtigt at have en plan for sin bonsai, dvs. størrelse og ønsket form da det er et langtidsprojekt.

 

Når du beskærer et træ skal du forestille dig hvordan træet vil se ud om 5 år i stedet for hvordan det vil se ud nu hvor du har klippet det. Du skal altså se ind i fremtiden.

 

Det første man gør, er at skære alle grene der er åbenlyst forkert placeret væk. Herefter er det med tanke for sin endelige bonsai at man beskærer, hvis man kikker efter hvor knopperne sidder kan man se hvilken retning det nye skud vil vokse i.

 

Du skal herefter fokusere på stammen og så vælge de primære grene der naturligt indgår i en trekant med toppen eller det sted på stammen man anser for at kunne være toppen. Er du i tvivl så klip. Du skal kun gemme de grene som er helt indlysende rigtige.

 

Det flotteste resultat når du beskærer fås ved at benytte en konkavtang så såret faktisk ikke kan ses når stedet er lægt. Er det længere ude end ved stammen grenen beskæres, skal man sørge for at skære over et bladhjørne og efterlade 2-4 blade på grenen. Man kan også foretage en egentlig strukturbeskæring for at bevare en smuk silhuet og bevare grenvækstens tætte struktur

 

Hvis det er en ung bonsai hvis stammegrundlag du har beskåret, bør du lade dit træ stå i et par år, hvor du kun studser det.

 

Er det en ældre bonsai som du er i gang med at forme, kan du roligt strukturbeskære hele sommeren igennem med ca. 14 dages mellemrum afhængig af hvor hurtig væksten på din bonsai er, det eneste du skal huske er at lade bladstilkene sidde for så brydes nye knopper hurtigere.

 

Husk dog mht. stedsegrønne træer at der skal være noget løv tilbage på en gren for at den kan producere nye skud længere inde, så beskær med hård hånd men ikke uden omtanke.

 

Bind løvet op:

Det er til tider svært at komme til for løvet når man skal snøre et træ. Bind derfor en snor om den del af kronen der er i vejen og stram det lidt sammen så det ikke fylder så meget og du bedre kan overskue det arbejde du er i gang med.

 

Blødt vand:

Sådan laver man blødt vand: 10 liter vand iblandes 1 tsk salmiakspiritus. Efter et døgn ligger kalken på bunden af spanden.

 

Bonsai på sten:

Husk at bonsai på sten ikke skal placeres på toppen af den, men lidt nede, evt. på en lille afsats.  Herefter fikseres rødderne evt. med tråd der er limet på stenen. Der påsmøres en blanding af 1/3 ler, 1/3 jord og 1/3 spagnum. Stenen og rødderne omvikles herefter med mos, bast eller lign. og  plantes i en potte med jord iblandet bakkesand eller fint grus for at give et godt dræn. Efterhånden afdækkes rødderne gradvist og planten vil være klar til sit videre liv i en skål. Et meget velegnet plante er lærk da den hurtigt tiltager i vækst og danner rødder.

 

For høje træer - afkortning

For høje træer kan reduceres ved at skære ca. halvvejs igennem stammen der hvor toppen skal være. Grib fat i toppen og træk den væk fra det savede snit ind til den brækker. Træk derefter nedad så en del af vedet og barken følger med. Træk ikke barken af helt ned til jordoverfladen. Resultatet bliver en jin i toppen, der overgår i en shari.

 

Ferieophold i haven:

Alle bonsai har godt af indimellem at blive sat på ferieophold i haven, hvor de plantes næsten frit ud og for en periode får mulighed for uhæmmet at suge kraft og næring til sig – under kontrollerede forhold naturligvis. Under rødderne placeres en sten for at undgå at de søger for langt nedad og i stedet søger ud i siderne. vær opmærksom på at kuren ikke er et forsøg på at træet skal slå kraftige rødder så efter et års tid skal det graves op om omplaceres for at undgå dette.

 

Formering af bonsai

Frøformering

Man kan høste frø om efteråret eller købe frø til bonsaigrundlag hos firmaer der har specialiseret sig i netop dette.

 

Inden frøene sås om foråret, bør de forbehandles. Forbehandlingen giver frøene mulighed for at komme ud af den dvale de fra naturens side har været i siden efteråret. Forbehandlingen afhænger af hvilken type frø det er, eksempelvis har frø nåletræer godt af 1-2 uger i koldt vand, hvorimod eksempelvis frø af eg og bøg har brug for en dag eller 2 i varmt vand.

 

Frøene sås derefter udendørs på beskyttet sted og lades i fred. Jordblandingen kan med fordel købes i plantecentre, men ønsker man at blande selv er en god blanding havemuld, sand, tørvemuld og bladmuld

 

Når frøene er spiret, lader man dem stå i bakkerne, til de fleste af de nye planter har skudt et sæt blade efter kimbladene. Derefter prikles de i ud i små potter el. lignende for at vokse videre.

 

Når planten når de ca. 3 år kan man begynde den egentlige træning, dvs. at snøre og forme træet og ca. en 2-3 år derefter begynde at finde en skål til den kommende bonsai.

 

Så frøformering er altså et projekt som tager mindst en 5-6 år før der kommer en bonsai ud af det.

 

Stiklinger:

Stiklinger kan tages på flere forskellige måder, men det bedste grundlag er grenstiklinger.

En god længde på stiklingerne er 6-8 centimenter og det bedste resultat er med halvbløde skod fra sommermånederne, men man kan også bruge de helt bløde fra foråret eller de mere hårde fra efteråret, selvom de kan være vanskeligere at få til at danne godt rodnet.  

 

Inden stiklingen plantes i jordblanding, fjernes de nederste blade og den dyppes i roddanner, som er et hormonpudder til fremmelse af rødder.

 

Selve jordblandingen bør være halvt bakkesand og halvt tørvemuld og være godt fugtig uden at drive af væde. Der prikkes et hul med en pind og ca. 1/3 af stiklingen stikkes i jorden som trykkes til omkring den.  Herefter dækkes potten eller bakken med plastik og stilles lyst.

 

Så snart stiklingen har dannet rodnet skal der pottes om til godt pottemuld, så planten kan få noget næring.

 

Podning:

Benyttes som regel ikke ved bonsaigrundlag da der som regel kommer en knude ved podesteddet.

 

Aflægning:

Aflægning foregår ved at man bøjer skuddet nedunder jorden og holder det fast med en u-nål, krog eller lignende til skuddet har dannet rødder. Der findes også en type aflægning kaldet luftaflægning. Man skærer her et par cm. langt snit i barken, og dækker området med fugtig spagnum omviklet med plastik. Alt afhængig af sorten går der et par uger førend der begynder at dannes rødder. Herefter er det bare at vente på at tilstrækkelig mange rødder er dannet førend man skærer grenen fra moderplanten og dermed har et godt grundlag med stamme at arbejde videre med.

 

Gode bonsaigrundlag:

Kik efter stammens kvalitet, at stamme og grene er velproportionerede, at der er en god forgrening af rødder-nebari, at der er en god fordeling af grene i spiralform opad, at træet er sundt og i vækst og at træet har en god bark der giver indtryk af alder.

 

Grenes position, vinkel

Grenene på bonsai bør helst starte ca. 1/3 op af stammen og den vinkel den første gren har skal helst søges opnået i de andre også.

 

Gødning
Bonsai har ligesom andre planter godt af gødning, for med den meget lille mængde jord den har til rådighed kontra sine naturlige artsfæller så udvaskes salte hurtigt af jorden. Derfor er gødning godt, men vel og mærke i rette mængder. Det er derfor vigtigt ikke at overgøde for så vil væksten på træet være enorm og det er jo ikke meningen. Samtidig tjener for lidt gødning heller ikke noget formål, så den rette mængde til den rette plante er vigtigt. Og træer der har haft sygdomme og som er svækket eller træet som er nylig ompottet skal man også holde sig langt væk fra at gøde, det skader mere end det gavner.

Men gødning kan ligesom beskæring være med til at styre den ønskede vækst, megen gødning giver megen vækst og omvendt.

Man kan med fordel købe forskellige typer gødning specielt fremstillet til bonsai, så er man sikker på at være dækket ordentligt ind.

Man kan dog også selv sammensætte gødning, og her findes mange forskellige bud på det, så prøv at spørge i en klub hvis du er medlem eller søg på internettet.

Når man gøder bør det kun gøres i vækstsæsonen som rækker fra ca. maj – oktober afhængig af temperaturen men det anbefales at man holder en pause i juli-august hvor varmen er på sit højeste. En god tommelfingerregel er at gøde ca. hver anden uge perioden igennem med en langsom opløselig organisk gødning.

 

Højde på bonsai - proportioner:

Højden på din bonsai bør helst være ca. 6 gange tykkere end stammen. Den samlede længde af grenene fra høje til venstre el. omvendt bør ikke være mere end 6-8 gange stammens diameter.

Hold et stykke papir eller andet op som afskærmning så man kun kan se det nederste af stammen. På den måde kan man bedre skabe en illusion af den ideelle højde på det træ man forestiller sig bag ved papiret og dermed lettere ved at træffe beslutning om hvad der skal klippes af eller ej for at træet på længere sigt skal blive harmonisk.

 

Jin og Shari,

Jin er en grenspids der er behandlet, shari er et større område. Begge dele forekommer mest naturligt på ene fyr, gran og. lign. Det kan f.eks udover den dekorative effekt være nødvendigt at lave jin hvor et træ har for mange grene og det vil danne et unaturligt beskæringssår eller hvor et træ er for kraftigt i toppen og man gerne vil styrke de underliggende grene. Jin kan laves hele året, men barken slipper bedst sommerhalvåret. Shari bør kun laves i april maj til midten august så der er tid til at komme sig. Man skærer med en skarp hobbykniv og pensler sårkanterne med sårsalve for ikke at det giftige svovlkalk man afbleger med kommer ind under den resterende bark. Indtil sårene er helet og man kan pensle med svovlkalk, kan man bruge lime-ekstrakt (lemonjuice) som forbehandling.

 

Jord:

Kompost:

Dvs. køkkenafffald og. Lign der er komposteret. Specielt grønne blade afgiver ammoniak, fosfor og kvælstof til komposten og det trives træer med.

Tørvemuld

Spagnum: uden næring og surt.

Grus:

Skal være groft og kantet bakkegrus som ikke pakker. .

Ler:

Almindeligt eller dekorationsler. Tørt og knust.

Skovmuld:

Fyrremuld, bøgemuld o.lign. findes i skoven og særlig godt til de typer bonsai, da de lever i symbiose med svampen Mykorrhiza og derfor vigtig at få med i dine bonsai.

Trækul.

Knust trækul kan anvendes i forholdet 1 del trækul til 20 dele kompost

Akadama:

Japansk ler, som regel blandet med 20% sand. Indeholder meget lidt næring men er til gengæld bedst til dræning, giver luft omkring rødderne og fremmer roddannelsen.

Leca grus, Kattegrus(moler):

Bruges evt. som drænlag

 

Hverken ler, grus, tørvemuld eller lign indeholder næring, der skal derfor tilføres langstidsvirkende gødninger..

 

Jordblandinger

Der findes mange typer af jordblandinger fra de almindelige du selv kan blande til færdige produkter du kan købe på bonsai planteskoler og som er importeret helt fra Japan.

 

Her er et bud på ”hjemmelavet jordblandinger” du selv kan give dig i kast med

Generel blanding

1/3 kompost, 1/3tørvemuld, 1/3 bakkegrus

 

Nåletræer:.

½ kompost, ½ sand

Blomstrende træer:

½ kompost, ½ muld


Surbundsplanter:

1/3 jord, 1/3 tørvemuld, 1/3 grus

 

Udendørs stedsegrønne

1/3 af træets egen jord, 1/3 akadama, 1/3kiroyo

 

Udendørs løvfældende

1/3 af træets egen jord, 1/3 groft bakkesand, 1/3 akadama.

 

Knibning

En anden måde at ”beskære” din bonsai på er at ved knibning. Det foretages hovedsagelig på nåletræer og løvtræer som ahorn, og er i øvrigt et helt kapitel for sig selv, da f.eks forskellige type nåletræer skal knibes forskelligt. Generelt handler det dog om at man kniber de nye skud af efterhånden som de vokser frem igen for at holde grenens form og tvinge træet til at være kompakt.

 

Acer:

Knibes ved at fjerne det nye skud helt. Hvis man ønsker at grenen skal gro længere, skal man først fjerne skud når det tredje par kommer frem.

 

Azalea:

Alle blomster uanset alder fjernes. Hvis man ikke fjerner blomsterne vil planten bruge energi på at danne frugter og frø i stedet for at gro. Derfor skal alle blomster fjernes umiddelbart efter udspring.

 

Ene

Samme som Gran. Vær forsigtig med ikke at tage gamle nåle af. Gør det med pincet da ene stikker

 

Frugttræer:

Knibning eller beskæring foretages bedst efter blomstringen men inden højsommeren for at sikre optimal blomstring næste år. Efterlad 2 blade eller skud på de stærkeste grene og 3-4 på de svageste.

 

Fyr:

Fyrtræer inddeles efter hvor mange bundter dens nåle sidder i. De fleste har to nåle (skovfyr, sortfyr, pinus mugo). Men den japanske hvidfyr pinus parviflora har fem nåle.

 

Et fyrtræ vokser kraftigst i de yderste og øverste grene. Derfor er det vigtigt at beskære og knibe toppen mest mens man skal være lidt mere varsom længere nede på træet for hele tiden at bibeholde harmonien i træet.

 

En tommelfingerregel er at man helt fjernet de stærkeste lys for så vil de svageste blive fremmet og de svagere grene komme i vækst og harmonien blive større.

 

Gran:

Fjern det nye skud. Anvendes på ræer med sparsomt/ringe forgrening for at øge tætheden

Fjern 2/3 af de kraftigste skud. Anvendes på tærer der allerede har deres struktur og form og denne skal fastholdes.

 

Kinesisk ene:

Fastholde: Knib spidsen tilbage ved at holde om nålen med fingrene og forsigtigt fjerne spidserne /yderste 1/3 Knib ikke for meget, så bliver de brune. Er det nødvendigt at

 

Kosteform:

Stilform kendetegnet ved at alle grene helt eller delvist udgår fra samme sted på stammen. Specielt egnet er elm og zelkova.

Bonsai grundlaget må gerne være 4-5 år eller ældre hvis muligt. Lige inden træet springer ud startes. Stammen saves over i ønsket højde og eventuel pælerod  fjernes i bunden. I toppen, saves der skråt ned i stammen fra begge sider så der bliver en fordybning så såret bedre kan lukke sig mod midten . Lige under savsteddet vikles bast eller lign. omkring stammen. Træet plantes i en god stor potte med luftig jordblanding. I løbet af foråret vil stammen skyde både fra selv stammen men også fra snitfladen imellem bark og ved. Basten forhindrer grim fortykkelse. Skud der kommer direkte fra stammen fjernes løbende.

Når de nye skud er ca. 50 cm klippes de tilbage cirka i midten af juni ellers først det efterføglende forår. Ved gentagne gange at lade gro, klippe tilbage og lade gro opbygges træets krone. Husk at fjerne skud fra stammen og klip grene efter på hvilken side af green knopperne sidder.

 

Ny top:

Mår toppen ikke længere harmonerer kan man skære den af og tvinge en gren til at være den nye top. En af de almindelige måder at gøre det er at forkorte træets højde og danne en ny top af en sidegren. Men når en sidegren rettes op til top vil den danne et knæk og det kan nogle gange se ikke så pænt ud og nogen gange beskadige barken. Det kan man ændre ved at lave et længere snit hvorved grene bliver mere bøjelige. Man kan også lave et langt tyndt snit under den gren man vil bøje.

 

Ompotning:

Når en bonsai har begrænset mængde jord til rådighed kræver det selvfølgelig noget ekstra og indimellem at træet pottes om. Det tjener to formål, nemlig at få skåret rødderne tilbage samt tilføre den ny jord og dermed ny næring.

 

Ompotningstidspunkt

Hyppigheden af ompotning afhænger af hvilken type bonsai det er samt selvfølgelig hvor meget jord den har til rådighed og sidst men ikke mindst dens alder (jo ældre træet jo længere kan der gå imellem hver ompotning). Men en tommelfingerregel er at nåletræer bør ompottes ca. hvert 3-5 år og løvtræer hvert 2-3 år samt frugttræer hvert år til hvert andet år.

Tidspunktet for ompotning er heller ikke ligegyldigt og varierer også lidt fra art til art men generelt bør det gøres om foråret inden de nye blade springer ud.

 

Tidspunkter for ompotning:

Marts:

avnbøg, berberis, birk, pinus mugo, wisteria, cotoneaster, japankvæde, kinesisk elm, zelkova, japansk lærk, paradisæble, tempeltræ, kastanie

April:

ahorn, ask, atlasceder, cypres, eg, kryptmerie, libanonceder, lærk, potentil, rødgran, sageretia, pinus sylvestris skovfyr, pinus nigra -sortfyr, taks, cypres, østrisk fyr

Maj:

ene, serissa, berberis

September:

atlasceder, berberis, bjergfyr, libanonceder, pinus parviflora, pinus sylvestrisl, sortfyr, cypres, østrisk fyr

Oktober:

blåregn, bøg, hassel, hestekastanie, japankvæde, kinesisk elm, tjørn, acer buergeranium,

November:

lærk

 

Arbejdsgang ompotning

Når du skal ompotte er det bedst at have tørstet din bonsai et par dage forinden, så jorden er tørret ud. Træet tages op af skålen. Herefter fjernes al jorden og rødderne redes ud med en gaffel, spisepind
eller lignende uden at beskadige dem. Fjern så alle døde og evt. syge rødder og skær forsigtigt rodnettet tilbage til 2/3 eller hvis man skal være hård 1/3 af det oprindelige. Da du arbejder med fritlagte rødder er det derfor bedst at gøre det et sted hvor du er i læ eller på en vindstille dag for at rødderne ikke skal tørre for hurtigt ud. Du bør også have en sprayflaske med vand så du undervejs kan væde rødderne.

Dæk hullerne i skålen med plastnet og læg et drænlag af småsten efterfulgt at lidt grovere jord. Når træet placeres i skålen er det en god ide at benytte drænhullerne til at trække en kobbertråd igennem så træet kan fastgøres i skålen så det står godt og fast (det har jo ulig sine naturlige artsfæller et meget lille rodnet at gøre godt med).

 

Når træet er placeret godt er det vigtigt at sørge for at fin jord fyldes op og indimellem rødderne. For at sikre at jordlaget ligger tæt uden at være for kompakt kan du bruge en spisepind eller banke skålen mod bordet så jorden ”pakker sig”. Når du er tilfreds skal din bonsai gennemvandes godt. Det gøres ved at sætte den i en balje med vand der når til skålens kant, så den selv kan drikke det nødvendige. Herefter stilles den et skyggefuldt sted hvor den er beskyttet mod sol og blæst så den lige så stille og roligt for tid til at komme sig ovenpå turen, det tager ca. 6 ugers tid

 

Opad/Nedad teknik

Kan benyttes til halvkaskade og helkaskade. Umiddelbart før den nye kraftige knopskydning hænger man træet på hovedet. Når de nye grene er etableret, stiller man træet tilbage i oprindelig stilling

 

Placering af dine bonsai:

De fleste bonsai har godt af at stå lidt i læ så vinden ikke suser dem om ørene hele tiden. Samtidig er der også forskel på hvordan de enkelte arter bedst trives.

Sol og luft er vigtig for din bonsai. De bør derfor placeres et sted hvor de får mest mulig sol i løbet af dagen. Det kan også være nødvendigt at beskære de kraftigste nye skud fra så træet får en ordentlig cirkulation omkring sig

 

Træer har brug for at blive vendt ind imellem så hele træet for sollys og luft. En tommelfinger regel er cirka hver anden uge at vende træet så det får lys og luft fra både for og bagside.

 

De træer der brændes bør stå i lettere skygge om formiddagen til frokost hvor solen er værst. At blade svides eller brændes er tegn på misforhold mellem løvet og rødderne dvs. at fordampningen fra løvet er større end den mængde vand som rødderne kan optage.

 

Fuld sol:

Berberis, Birk, Blåregn, Ceder, Dværgmispel, Elm, Ene, Fyr, Ginkgo, Japansk abrikos, Kristtorn, Mandeltræ, Morbær, Syren, Zelkova, Æble

 

Sol – let skygge:

Ahorn, Bøg, Eg, Granatæble, Ildtorn, Japansk Kvæde, Jasmin, Lærk, Pil, Taks, Tjørn

 

Halvskygge:

Avnbøg, Azalea, Cryptomeria, Cypres, Rododendron

 

Redskaber:

Der findes mange forskellige redskaber når man går ind i bonsaidyrkning, nogle mere vigtige end andre og afhængig af det niveau man befinder sig på mht. bonsaidyrkningen.

Men generelt vil det være en absolut fordel at have følgende basisredskaber for at kunne arbejde ordentligt:

 

Saks:

En skarp saks er uundværlig når du skal klippe skud af hvor det kan være svært at komme ind ellers. Der findes flere typer sakse og du kan også nøjes med en ganske almindelig i begyndelsen

 

Konkavtang:

Er simpelthen uundværlig og det vigtigste værktøj indenfor bonsaidyrkning. Tangen sørger for med sit konkave snit at du kommer helt ind til stammen og et lille stykke ind på denne. Det betyder at  såret på træet læges hurtigere og at barken udvikles henover såret og næsten ikke efterlader tegn på at der engang har været en gren der er klippet væk. Så vil du have pæne snit, kommer du ikke udenom en konkav tang.

 

Wire tang:

Gør det muligt at klippe tråden af i små bidder så du ikke  skader træet. Igen ikke nødvendigt at købe speciel bonsai wire tang, kan fås i de fleste forretninger

 

Tråd:

Forskellige tykkelser af  Tråd er uundværligt hvis du vil lave bonsai der skal snøres – og det skal de fleste næsten. Og igen er det en fordel med flere tykkelser da det jo afhænger af hvor tyk grenen du vil snøre er og fordi at to parallelle tråde ikke er ligeså stærk som en enkelt tykkere tråd. Tråden er som regel aluminiumstråd men i Japan bruges også meget uglødet kobbertråd (denne kan man lave selv, men det er besværligt).

 

Af andre redskaber til bonsaidyrkning kan nævnes:

Jintang, Rodkradser, Bonsaibørste, Trimmesav, Knobcutter, Trunksplitter, Metaltrådstang, Bonsai skovle, Konkavtang, Knopsaks, Trimmesaks, Rodsaks

 

Reduktion af træets højde

Kan gøres ved at hælde stammen men uden at det ser unaturligt ud. Hvis et design skal virke naturligt med hældende grene, bør de starte højt oppe på stammen. Løvet sænkes nedad for at reducere længden af den nederste del af stammen. Davs en ren oppe der kaldes en hængende gren, det er ikke en kaskade, men har udspring højt oppe på stammen som en kaskade—lignende hale. Stammen bør samtidighave en krumning

 

Rodforkortning:

Hvis stammen er for lang og ranglet kan træet forkortes nedefra. I foråret mærkes det sted hvorfra man ønsker den nye roduvikling skal starte. Man skærer herefter et stykke af barken (som ved kinesisk luftaflægning). Hele træet plantes ud i et bed hvor jordoverfladen er ca. ½ over såret. Det handler om at gøre livet surt for de gamle rødder og nemt for de nye så brug en dårlig jord nederst ved de gamle rødder og god jord øverst ved de nye. Når der sker en kraftig skuddannelse er træet i vækst og derefter bør man gøde og mindske vandingen for at fremme kronens udvikling og tvinge rødderne ud i søgen efter vand.  Det efterfølgende forår tages træet op og den gamle del under de nye rødder skæres af.

 

Sharimiki.

Man påsætter nyvækst på død træstump der er blevet jinbehandlet med limesulfat. Husk at fjerne den bark der støder op til den døde gren, så de med tiden vokser sammen. Træet stripses på, alternativt kan man bore hul i den nye levende gren og sætte en rustfri skrue i og videre ind i den døde gren, men det kan danne grimme sår. Bagefter beskæres og snøres der til det ønskede udtryk. Husk når du er færdig at påsmøre podevoks eller sårbalsam langs rillerne mellem den levende og døde gren.

 

Skåle og valg af dem

Der findes utrolig mange skåltyper, former og farver at vælge imellem når man skal vælge ”bolig” til sin bonsai.

 

I de første 2-3 år er det smarteste at placere sin bonsai i en uglaseret stentøjs skål der er lidt større end det endelige resultat. Dette gøres for langsomt at vænne den til mindre rødder og til sit liv i en endelig bonsai-skål. Det giver samtidig mulighed for at placere den blandt sine bonsai og gå og kikke på den hver dag og finde ud af hvordan det endelige resultat skal være.

 

Efter yderligere 4-5 år er træet klar til sin endelige skål som skal komplementere den og skabe harmoni. Det er den vi her snakker om. Det bedste resultat fås ved at vælge en hårdt brændt stentøjsskål da den er vejrbestandig.

 

Her kan der være de mere traditionelle typer som skåle af ler eller stentøj der kan være glaseret eller uglaseret. Men det vigtigste er dog at form og størrelse på skålen bør harmonere med træets størrelse og stilform. På den måde er skålen nemlig med til at fuldende værket akkurat som en ramme på et maleri og det forøger selvsagt kunstværket. Dvs at proportionerne skal være i orden og derfor f.eks en kaskade bonsai plantes i dyb skål og f.eks en skov i en flad oval skål, træer med runde kroner i runde skåle og flade kroner i firkantede skåle. Til høje slanke træer vælges lange flade skåle og til små kompakte træer vælges en dybere kompakt skål osv.

 

En tommelfingerregel hvad angår om man skal vælge glaseret eller uglaseret skål er at de glaserede skåle oftest bruges til blomstrende bonsai som azalea, malus, forsytia, cottoneaster osv. Vælger man glaseret skåle til andre typer bonsai bør skålen harmonere med træets stamme eller løvet/nålene. Uglaserede skåle i neutrale farver såsom rødlig, grå eller brun er bedst til fyrretræer og løvfældende træer. Skålens farve skal passe til træet. Et kraftigt træ med mørkegrønt løv passer bedst i en mørk rigt farvet skål, hvorimod en slank lys stamme og lysegrønt løv kræver en let farvet skål.

 

Skålens længde skal svare til 2/3 af træets længde. Er træet bredere end det er højt er det bredden de 2/3 regnes ud fra. Skålens dybde skal svare til træets tykkelse og skålens bredde skal være lidt mindre end den samlede bredde af de to længste grene på hver side.

 

Når træet skal placeres i skålen er der også visse regler for at opnå den bedste placering. F.eks må et træ aldrig plantes lige i midten, men bør plantes asymmetrisk lidt væk bagud for at bevare en god balance

i ”værket”. En anden forklaring fra japanerne på hvorfor man ikke må plante lige i midten er at det er gudernes plads og den plads forstyrrer man ikke.

 

Snøring:

Snøring er en stor del af det at dyrke bonsai, selvom det kan være et slidsomt job. Men det er jo netop det der sammen med korrekt beskæring bringer det bedste op i din bonsai fordi det former grenen i den retning og til det udtryk der udstråler ynde og alder, nemlig grene der vokser nedad i stedet for opad. Til at snøre dine bonsai skal du bruge tråd i forskellige tykkelser, som kan købes i internetbutikker eller hos din bonsaiforhandler.

 

Princippet for snøring er enkel: man tager en tråd at passende tykkelse (ca1/3 - ½ af den gren man ønsker at snøre) og længde og omvikler træets grene startede med stammen og grene parvis lettere forskudt overfor hinanden. Tråden skal altid lægges med en 45 grader snoning og stammen skal holdes fri, på nær hvor man ”krydser” over til modsatte gren. Årsagen til at man snører grene lettere forskudt er  at hvis man gør det lige overfor hinanden vil den ene gren gå op hvis man bøjer den anden ned. Man starter med hovedgrene og arbejder sig videre til de mindre. Derefter bøjer man grenene i den retning man ønsker.

 

Men et er principper, et andet er virkelig. Det er en langsommelig proces hvor det er vigtigt at snøren hverken snøres for stramt for så afskærer du næring til grenen eller for blødt for så opnår du ikke den ønskede effekt. Hvis der er større grene der har brug for at blive trukket ned kan man lave en løkke af en snøre gennem et stykke slange så trækket ikke er for stort på grenen. Denne kan man så binde til en anden gren eller til skålen for at holde grenen nede. På særlig tykke grene eller hvis du har behov for at bøje stammen kan du benytte en skruetvinge. I alle tilfælde er det vigtigt at holde øje med at veddet ikke knækker, så er det ikke gjort rigtigt. I stedet for snøring kan man også bruge sten til at tynge en gren ned, men du har ikke helt den samme mulighed for at bearbejde grenen til det ønskede udtryk som ved en snøring.

Hvornår man bør snøre samt hvor længe snøren skal sidde på afhænger af hvilken type træ det drejer sig om.

Men en tommelfingerregel er cirka at nåletræer bedst lader sig snøre om vinteren og bør beholde tråden på i 8-10 måneder hvorimod løvtræer bedst snøres om foråret og tråden blive siddende i 4-6 måneder. Frugttræer er noget anderledes, de bør snøres efter de nye skud er hærdet og tråden fjernes 1 måned efter da de er hurtigt voksende og barken er sartere. Undervejs bør man også holde et vågent øje med om snøren stammer om grenen, er det tilfældet skal den omgående fjernes da grenen ellers vil få grimme varige snøreskader.

 

Når grenen så vokser med snøren på vil den efter en periode beholde sin nye form. Men det er nødvendigt afhængig af det pågældende træ at foretage flere snøringer førend grenen/træet opnår det ønskede udtryk (eksempelvis er nåletræer længere om at sætte sig og beholde sin form end løvtræer). Hvis du ikke har nok tråd kan du lave en parallel snøring hvor to tråde lægges ved siden af hinanden, men vær opmærksom på at de ikke er nær så stærke som den rigtige type tråd.

 

Strengt opret stil  - Chokkan  

Den nederste gren er placeret ca. en tredjedel oppe af stammen og kan enten være til højre eller til venstre. Næstnederste gren kaldes baggrenen og skal give træet dybde og er placeret bagved en anelse til højre eller venstre. Den tredje gren bør være placeret modsat den nederste. Hvis dette ikke kan lade sig gøre kan retningen være vilkårlig blot ikke direkte mod front. Grenen skal også være kortere end den nederste. 4 grenen kaldes også frontgrenen og placeres over øjenhøjde. De resterende grene placeres uregelmæssigt med stadig kortere indbyrdes afstand opefter. Toppen kan formes som en lille bonsai. Husk det er bedre at starte ud med flere grene der kan ofres under vejs end at mangle. Træets samlede bredde fra grenspids til grenspids bør være ½ af træets højde. Træets højde er 1-7, dvs en træhøjde på 50 cm bør forneden have en stamme på 7 cm

 

Svampesymbiose

Mykorrhiza lever sammen med bla bøg og fyr og  lever af træet som det til gengælde forsyner med næring i en symbiose der er vigtig at huske så man kan hente lidt jord i skoven til disse træer og få svampen med ved ompotning

 

Vanding af bonsai
At vande sine bonsai kan også være lidt af en kunstart, for ikke to planter er ens og kræver faktisk vanding på forskellige tidspunkter og med forskellige intervaller da der også er forskel på den mængde jord de har til rådighed samt om de har mos på overfladen der også forbruger vand. Samtidig er det netop her bonsai adskiller sig fra deres naturlige ophave, for en del af æren for den kompakte vækst og sunde rødder er at de kun får vand når de absolut behøver det. Du bør derfor gå en runde hver aften og checke om dine bonsai har brug for vand, stik en finger i jorden hvis du er i tvivl. Er planten fugtig så vent, er den tør i overfladen og en – to centimeter ned bør du vande. Du kan også også stikke en spisepind ned til rodnettet. Så kan du tage pinden op og checke om den er fugtig, så er der vand nok, er den tør (den må ikke være udtørret) så er det tid til at vande.

 

Men generelt kan sige at når du vander er det bedste at stille dine bonsai i et kar med tempereret vand om og lade dem stå og trække i ca. 10 minutter i let skygge. På denne måde sikrer du dem en betydelig bedre vanding end ved at vande ovenfra da jorden kan være så kompakt at det blot løber af. Hvis du gør dette, er det nok med 1 grundig vanding hver dag, og gør det helst om aftenen så din bonsai har tid til at optage vandet inden morgenen hvor solen rammer og får vandet til at fordampe. Ellers kan det være nødvendigt at vande både morgen og aften (undgå igen direkte sollys) for at sikre at planterne for tilstrækkelig med vand. Installerer du vandingsanlæg er det bedste et drypvandingsanlæg frem for dysser der vander konstant. Dine bonsai kan dog godt lide at blive duschet indimellem

 

Uanset på hvilken måde du vander, skal du holde øje med om vandet løber af, du kan evt. også stille dine bonsai lidt på skrå så al vandet løber ordentligt af og ikke skaber grobund for sygdom hos dit træ.

 

Vinteropbevaring:

Der er flere måder at opbevare dine udendørs bonsai på:

 

Læskærm:

Find et sted i haven hvor der er læ og skygge. Stil dine bonsai på mursten, plader el. lign. for at undgå regnorme mm. Skærmes gerne med afklippede grene af juletræet el. lign. Eller halmmåtter

 

Nedgravning:

Med skåle eller ud af skålene og ned i huller med lidt spagnum i, spagnum i toppen. Spagnum må ikke komme helt ind til toppens rodhals, pga fare for råd

 

Overdækket terrasse:

Stille på aviser, plastsække el. lign.

 

Drivhus:

Samme metode som terrassen, men pas på solen på varme dage og at planterne ikke springer for hurtigt ud.

 

Altan:

Sæt dine bonsai i flamingokasser evt. dækket med spagnum, Løvfældende træer behøver ikke lys og kan stables.

 

Vækstprincipper

Tilstedeværelse af blade og nåle øger tykkelsen af kviste, grene, stamme og rødder. Hvis du vil have en stor og tyk stamme, skal du helt lade være med at beskære. Ellers se under beskæring og afløvning hvor samme vækstprincipper også gør sig gældende.

BONSAI
Vores Bonsai
Hvad er Bonsai
Størrelse & Stilarter
Arter & Pasning
Tips & Tricks
Sygdom & Bekæmpelse
   

 

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©