www.TOSSEHUSET.dk

Menu
Forside
Bag facaden
Havedam
KoiHold
Bonsai
Dyreparken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om vores første hjemmelavede filter & hvorfor det ikke duede

Om vores efterfølgende Nexus filter & hvor godt det fungerer

Om vores forsøg med kunstig Biomasse

 

Vores første hjemmebyggede filter:

Vores filter er hjemmebygget, og er lavet i en 1000 liters palletank med plast tønder som de forskellige kamre. Inden du kaster dig over at lave et magen til, så bør vi nok lige sige at det hele skal laves om, ikke fordi det ikke er effektivt, vi har krystalklart vand, men det er ski... besværligt at rense, da alt foregår oppefra, der er ingen bundaftapninger. Men det er heldigvis ikke så tit, det er nødvendigt at rense.

 

Fordelen med tønderne i en palletank er, at der kun skulle en 110mm vandtæt gennemføring til, forbindelserne mellem de 4 tønder behøver ikke at være 100% vandtæt, så det kunne klares med lidt silicone.

 

Det første kammer er et Vortex filter en 200L. Tønde, det sværeste her var at skære et hul i siden på tønden hvor vandet kommer ind, således at der kommer rotation med det samme. Bunden på tønden er flad, og ikke spids som man normalt ser på vortex kamre, dette lader ikke til at betyde det store, der samles masser af snavs alligevel, men det er lidt mere besværligt at få snavset suget ud.

 

De næste tønder er på 170L, hvor der i den første er 12 stk 50cm børster.

 

Tønde nr. 3 er fyldt med filtervat, for at tage det sidste småsnavs, det er blevet skiftet 2 gange på en sæson.

 

Den sidste og vigtigste tønde er biofilterdelen, i bunden er placeret en luftsten det giver ilt til bakterierne, og hele tønden er næsten fyldt op med lavasten.

 

Til sidst render det rene vand ud i palletanken hvor der er endnu en iltsten

hvor efter det bliver pumpet gennem et 55w UV-filter og tilbage til dammen.

Endnu en pumpe sørger for at der kommer vand igennem rodzone filteret, hvorefter det ryger retur til tønden med filtervat, for at tage evt. smuds.

 

Skematisk tegning af filteret

Bunddræn med 110mm rør

Starten på et filter.

Gemmenføring

Filtertilslutning

Afspæringsventil, som dog skal skiftes til en spadeventil.

Det næsten færdige resultat.

Rodzone filter.

 

I april 2004 må vi så erkende at vores hjemmebyggede filter ikke egner sig til en koi dam, Patrick har i dag (18-04-2004) brugt ca. 8 timer på at adskille og rense hele filteret, problemet med filteret er at der ikke er bundaftapning til at fjerne det slam som, meget hurtigt kommer.

Et andet problem er de høje tønder, selv om der er meget filter materiale i hver tønde, så er kontaktfladen med det snavsede vand lille og derfor stopper filteret hurtigt til, eller endnu værre det snavsede vand finder en smutvej udenom børster og vat, og ender i bio delen med lavasten, hvilket stoppede gennemgangen i biodelen, som for at virke skal have helt rent vand, så vores små baktusse venner kan gøre deres arbejde.

Efter at have tømt vandet af filteret og hevet tønderne op viste det sig at der var meget slam i den "rene" del af filteret, og slam er nok noget af det værste vi kan have i vores filter, selvom vandet ser rent ud, så er affaldsstofferne stadig i systemet så  længe slammet stadig er i filteret, og stillestående slam er noget de skadelige bakterier, (som gør fiskene syge) kan lide.

Grunden til den hurtige tilstopning af filteret skyldes nok vores brug af ECO-Pure som skal udsulte trådalgerne, det lader til at virke, da det hovedsaglig var løsrevne trådalger der sad overalt i filteret.

Filteret er nu samlet igen, men flow retningen i børste tønden og tønden med filtervat er blevet ændret, så det snavsede vand nu kommer ind i bunden, og en løs 1" slange er blevet lagt ned til bunden så det nu er muligt med en selvsugende pumpe at pumpe noget af slammet ud.

Vi vil ikke udelukke at det kan lade sig gøre, selv at lave et filter, man skal bare tænke sig MEGET om, især hvis det drejer sig om et belastet miljø som en koidam er.

 

Vi begynder nok snart på en filtergrav, og så skal vi have et ordentligt filter, med bundaftapning, og hele svineriet.

 

Et par af tønderne er blevet renset.

De sidste rester af slam, der var meget mere :-((

Filtervattet, bemærk hvor uens det er snavset til.

 

Vores nye Nexusfilter

I maj 2004 bestilte vi nyt filter, hos Thomas (tidligere indehaver af Koicenter Jylland, agenturet er nu overtaget af Superkoi)  han er nemlig begyndt at forhandle Nexus filtre, og det kunne vi ikke sige nej til, så nu prøver vi med dette (efter sigende) helt unikke filtersystem.

Filteret vi har bestilt er et Nexus 300 standard, og skulle kunne klare en dam på 34.000 liter, hvilket burde være nok når vi skal udvide dammen. Filteret kommer med 100 liter Kaldnes bio medie som skulle kunne omsætte ½ kg foder om dagen!!

Vi glæder os til at hente filteret inden for de næste 14 dage, og til at hilse på Thomas igen, da han ikke er en helt "almindelig" jyde;-)) (og dette er positivt ment).

Når vi har fået filteret hjem kommer der selvfølelig mere her.

 

16-05-04

Vores kommende filter skal stå i det gamle hønsehus, som lige skal graves ud, Patrick har hygget sig med spaden, det var "skønt" at hakke lidt i det sjællandske ler igen ;-((

Dammens kommende filter/teknik hus.

Spaden er kommet på arbejde igen.

 

04-06-04

Vores nye filter er på trapperne. Containeren proppet med Nexus filtre er endelig på vej fra England, forventet ankomst til tossehuset: midten af næste uge. Inden da skulle det nye filterhus gerne være klar :-)).

Samtidig har Elspaden (Patrick) taget tænkehatten på for at udtænke den nye styring til havedammen, og de foreløbige tanker går på:

Automatisk telefon opkald ved: Strømsvigt, Filterblokering, manglende luftforsyning, og lav vanstand.

Overvågning af temperatur, samt indikering af fodertype.

Fjernbetjening af el-hegn

Fjernbetjening af lys.

Samt et par andre småting.

Så mangler der bare fliser. ---- og et filter..

Brunddræns rørføringen skal også lægges om.

 

13-06-04

Dagen i dag er for Patrick’s vedkommende gået med at sætte hegn op ind mod naboen (De er ikke helt tilfredse med resultatet, det er for højt, for nu kan de ikke længere kigge ind til vores fisk fra deres terrasse ;-)), med de er altid velkommen til at kigge ind. ).  Et træls job fordi det er gamle rødder der skal graves i,  samt fjerne den ene væg på det tidligere hønse- nu filterhus for Thomas kommer med vores filter i morgen (Jubii).

Nexus filteret kan ikke komme ind af døren, så væk med væggen.

 

14-06-04

Jubiiiiii vores nye filter kom i dag, Thomas var næsten på disse kanter og leverede selv.

Efter lidt problemer med en smal havelåge, fik vi filteret på plads i filterhuset, hullet var stort nok -- pyh ha--.

Nu skal det hele bare installeres, Patrick er allerede gået i gang med de indledende øvelser.

Efter filteret skal der være et "rent vands kar/tønde" hvorfra det rene vand kan pumpes til dammen via UV-filter, samt evt. til et rislefilter, hvis det bliver nødvendigt, det vil også være her, der kan monteres ekstra ilt eller Ozon.

Desuden skal der være et pumpe kar, der kan pumpe slammet væk når filteret skal renses.

 

HA - Masser af plads, ca 15 cm i overskud.

100 Liter Kaldnes der snart skal vise om det er det hele værd.

En eller anden tosse kunne ikke vente med at lege med rør.

Den lange afgrening er til niveau kontrol samt motorsplit.

 

Vi regner med at det nye filter kommer i drift, næste weekend.

Nå nu er der ikke tid til mere, det er stadig lyst ude i filterhuset, 20watts sparepærer  ;-)).

 

16-06-04

Det er ikke blevet til så meget filterarbejde i dag, men lidt har da også ret.

Skydeventil monteret

og røret er kommet ud på den anden side af filterhuset.

 

19-06-04

I går startede den endelige montering af vores Nexus filter. Det var egentlig planen at montere afgangs tønden om fredagen for derefter at bruge lørdagen på at tømme dammen og omlægge bunddræns røret. Men da rentvandstønden var monteret ved ca. 19.00 tiden og solen begyndte at kigge frem, besluttede husets vandmand sig for at gøre arbejdet færdigt (især med truslen om regn det meste af lørdagen, hængende over hovedet).

 

Efter et par timer var der tømt 5.000 liter over i Camilla’s badebassin og kloakarbejdet kunne begynde. Efter endnu et par timers masen med at få skilt de gamle samlinger, samt få det hele til at passe sammen, kunne vandet fra badebassinet endelig komme tilbage til dammen og filteret. Jubiii klokken var "kun" omkring midnat og alt så ud til at klappe, men… SNYDT!!!

 

Da pumpen bliver startet falder niveauet i filteret kraftigt, og flowet fra bunddrænet er alt for lille. Patrick vækker de små grå, og da der lige har været en forstoppelse af trådalger rundt om bunddrænet, bliver de enige om at forstoppelsen må være under hætten. Bunddrænsaftagerriven bliver derfor fundet frem igen og hætten ryger af. Der ligger da også en rimelig klump alger, men desværre hjælper det ikke på det manglende flow fra bunddrænet; pumpen tømmer stadig systemet, selv om den kun giver ca. 8.000 liter i timen (dette er målt).

Klokken er nu 02.00 og den sidste tosse kravler i kassen.

 

I dag startede dagen så med at rense kloakrøret med motorsplit, fra bunddræns siden (nu da hætten alligevel var pillet af). Dette for at være sikker på at der ikke var nogle trådalgeklumper i bøjningerne. Men det var der ”desværre” ikke ;-(( og flowet til filteret er kun på sølle ca. 3.000 liter/h en lille smule mere end i nat.

 

Efter flere forsøg viser det sig at det er en luftlomme i kloakrøret, der er skyld i det manglende flow. Grunden til denne luftlomme er at forbindelsen mellem det gamle rør og det nye mødes i en form for omvendt V (groft sagt). Da det lykkedes os at få suget luften ud (det tog sin tid) ved hjælp af en Storm P. lignende pumpe anordning ;-)) kom der gang i sagerne og nu kører det hele. Tossehuset er glade og det er lige før at vi flyttede aftensmaden ud i filterhuset for at sidde og nyde at det nu endelig kører som det skal ;-))

 

Rentvands tønden, klar til at få monteret tankgennemføring.

Afgangen fra Nexusen klar.

Midertidig vandlager.

Vandstanden falder stille og roligt, samt lidt ekstra iltning.

Hov!! Hvor blev vores vand af??

Koi-cam

Det var her luftlommen var.

Så pumpes der tilbage igen.

Jubii-der kommer vand, her var problemet med det manglende flow ikke konstateret endnu.

Lørdag aften, så kører det.

 

 

28-06-04

I dag blev så dagen hvor den ugentlige "store" rensning af filteret skulle prøves, her renser man den statiske (stillestående) kaldness, samt renser filtersvampen.

Det hele tog ca. ½ time, og der var slam for alle pengene, så det er noget bedre end det gamle hjemmebyggede som tog det meste af en dag at rense.

Så indtil videre har vores nye Nexus levet op til forventningerne, nu mangler vi bare lidt ammoniak i vandet så der kan komme gang i den biologiske del af filteret.

 

03-07-04

Først en lille advarsel,  halm ikke noget man bare kaster sig ud i, uden at vide hvad man gør. Dermed ikke sagt at vi ved hvad vi gør, men vi prøver os frem langsomt. Grunden til at vi vil prøve halm er at få dæmpet trådalgerne, samt få sænket vores PH som er lige i overkanten (næsten 9 ) Vi er startet med ca. 250 gram halm puttet i en af de poser man bruger i vaskemaskinen til sokker og andre småting (selvfølelig nyindkøbt, da bare den mindste rest af Patricks sure sokker ville slå alt ihjel ;-)). Vi tager dagligt målinger af vandet, de seneste viser: PH- Tæt på 9, KH- 16, Ammoniak(NH4)- 0, Nitrit(NO2)- 0, Nitrat(NO3)- 0, Fosfor(PO4) - 0, Ilt- ca. 10mg/L

 

 

Vi har stadig ingen ammoniak (muligvis grundet de mange alger) i vandet, og da filteret umuligt kan være oppe og kører biologisk endnu, er vi nu i gang med kunstigt at starte 50 liter kaldnes op med en biomasse der kan være klar når ammoniakken viser sig.  Det er kun teori men hvis det virker bliver vi glade: 120 liter damvand er(i går) blevet fyldt i en plasttønde med 50 liter kaldnes, dertil er så tilsat 1 ml 3dobbelt salmiakspiritus (24,5% NH4) hvilket har givet en ammoniakværdi på ca 1 mg/l. En 2000L/h pumpe sørger så for cirkulation samt lidt ilt, vi har med vilje ikke sat luftpumpe på da det måske vil brænde ammoniakken af, og lige i dette tilfælde har vi brug for NH4 når vi tilsætter biostart til tønden, når kaldnessen er kommet i cirkulation (det kan godt tage en dag eller to). Hvis det så virker skulle det så være muligt at måle NO2 (Nitrit) og derefter NO3 (Nitrat). Kunsten/udfordringen her bliver at tilføre nok NH4 til at holde processen i live uden at slå den ihjel, for som vi ved kan en biomasse dø uden mad i løbet af få timer. Når der så er det mindste tegn på ammoniak i dammen er planen så at hælde de 50L kaldnes (uden vandet) over i Nexusen hvorefter biomassen burde regulere sig ind efter de nye forhold.

Alt dette er kun en tosset teori men man lærer ikke noget uden at prøve

Når vi skal tilsætte biostart til forsøget vil vi selvfølelig også give filteret, bare sådan for en sikkerheds skyld. Vi kan jo håbe at det kommer i gang af sig selv.

50 Liter Kaldnes i vores "Biomasse reaktor"

10-07-04

Så begynder der at ske noget i vores "bioreaktor" (vores forsøg på at starte en biomasse kunstigt op), de første par dage var der ingen tegn på lavere ammoniak, men så i dag var prøven ikke nær så grøn som den plejer at være, fluks blev der taget en nitrit test af vandet. Det kan godt være at det var ønsketænkning, meeen det så ud til at der var en lille bitte smule nitrit, det kunne tyde på at der er en omsætning i gang. Nu kommer den svære del af forsøget, nemlig at fodre biomassen, i dag er der derfor lavet en blanding af 10L damvand og ½ml. 3db. salmiakspiritus, hvoraf kaldnesen har fået ca. 4-5 liter i løbet af dagen, her til aften ligger vi stadig på ca. 0.25 mg/l (NH4) og en dosseringspumpe vil blive monteret inden sengetid.

 

13-07-04

Så skete det med Bio Reaktoren, den døde ;-((. Første forsøg er mislykkedes der var IKKE kommet gang i omsætningen af ammoniak, da vi begyndte at "fodre" eller også har vi "fodret" lidt for kraftigt, for nu er ammoniakken skyhøjt, og ingen nitrit.

Heldigvis er denne måling ikke fra dammen.

 

Men vi prøver igen, denne gang med mindre doser NH3, og ikke som vi er blevet foreslået af et par venlige sjæle, med morgen-urin ;-))

 

18-07-04

Der er kommet liv i bio-reaktoren igen, efter at havde stået et par dage er ammoniak niveauet faldet og der er kommet nitrit i tønden, så forsøget er ikke helt dødt, når ammoniakken er faldet lidt mere vil vi begynde at fodre (i små doser via dosseringspumpe).

Nitrit og ammoniak fra Bio-reaktoren

Nitrit og ammoniak fra dammen.

 

 

 

20-07-04

I går aftes skulle Patrick lige ud og checke filteret, 2 sek. senere kommer han fisende igennem huset griber kameraet og råber til Maria at hun skal skynde sig ud til filteret.

Hvorfor nu det, jo Leika havde benyttet chancen nu hvor brunddræns hætten er af, til lige at undersøge det sjove rør i bunden af dammen. Og når man først er kommet ind er der kun en vej, og det er frem når man er en basse på 45 cm. Det er et under at hun kom hele vejen til filteret for undervejs har hun skulle passere 10-15 45 graders bøjninger. Men hun klarede det med en enkelt lille ridse i panden. :-))

Derfor varer det ikke længe før Patrick må en tur i pytten og montere bunddræns hætte.

OK Chef.

Der er ingen algeklumper i bunddrænet.

 

 

 

22-04-05

Vi har monteret vores nye luftpumpe DB120 til både Spindrifter og Nexus, så her er en lille film med kaldness

ca. 6sec. 549KB

 

 

09-06-04:

Efter at have tilsat SK60 til dammen for at fjerne vores mang alger er filteret kommet på arbejde. Det  kører på højtryk, men  svampen i Nexusen kan ikke følge med. Det har vi nu taget konsekvensen af og via Thomas har vi bestilt en Eazy, som gerne skulle komme på mandag. Den bliver i hvert fald sat på sin svendeprøve herovre så må vi jo så se om den holder alt det den lover, det håber vi i hvert fald ;-)) 

 

Normal niveau.

1 døgn siden sidste rensning, vi glæder os til at prøve Eazy

16-06-2005

Vores Eazy kom i morges, og her til aften blev den installeret, det tog omkring 1½ time, så nu venter vi spændt på næste rensning ;-))

Så er det samle tid.

Så skal vandet bare tømmes af Nexusen

Og i med Eazy

 

27-04-07

Da vi i forbindelse med udbygningen af vores dam, skulle ud og købe ekstra filter, stod det hurtigt klart for os at det igen skulle være et Nexus filter.

 

En større udfordring var at finde to nye pumper, en til vores eksisterende Nexus 300 og en til den nye Nexus 200.

 

Opstillingen af de 2 Nexus-filtre bliver med en Sieve foran og derfor bliver filterne nu pumpefødt. En af fordelene ved Nexus er, at det i modsætning til Bead filterne ikke genererer et større modtryk som pumpen skal overvinde.

 

Derfor kunne vi måske bruge et par af de nye lavenenergi pumper fra Oase.

Kravet til vores nye pumper er at de kan levere henholdsvis ca. 13.000l/h til Nexus 300 og ca. 10.000l/h til Nexus 200 med en løfte højde på 1,5 – 1,8 meter. Derudover skal de være tørmonteret.

 

Vi skal indrømme, at vi indtil nu har anset Oase pumper for noget man bruger i guldfiske damme, og ikke en semi proff. pumpe til koitosser (indrømmet at vi indtil nu har kørt med en strømsluger af en Aquamax 16.000 280W)

 

Det var inden vi valgte at kontakte Mogens (Superkoi) for at høre om vi kunne låne en Aquamax ECO 16.000 og teste den i en opstilling, der ligner de forhold pumperne kommer til at køre under i vores tilfælde, med henblik på senere køb hvis de kunne levere varen/vandet.

 

Det er de utroligste ting en pergola kan bruges til :-)

Selve skriveren

og papirstrimmelen hvor 10 er lig 0,5 amp. Spændingen blev målt til 235volt.

 

 

Højden fra vandspejl til udløbet på Delta UV 90w er 170 cm

(Pumpen på billedet er en Aquamax 12.000 på vintermode)

 

Flowet bliver målt med en blå tønde med en markering ved 50 liter, et stopur og en regnemaskine.

Samtidig koblede vi en skriver på for at se strømforbruget ved normal drift og vinter drift.

 

Det følgende er nok lidt nørdet, men vi skal prøve at komme med en konklusion til sidst.

 

Herunder er måleresultaterne for en 16.000 og 12.000 Aquamax ved en løftehøjde på 170 cm.

Pumpe

Flow

Watt

Vinter flow

Vinter Watt

% nedgang i flow/watt

Aquamax ECO 16.000

11.000 L/h

166w

6.000 L/h

70,2 w

-45 / -57,7%

Aquamax ECO 12.000

9.000 L/h

119,4 w

6.900 L/h

82,2 w

-23,3 / -31%

 

Det geniale ved Aquamax pumperne er, at når vandet er under 10 grader gå de på vinter mode (hvis man vælger det, med den omskifter der sidder på pumpen).

 

Hvis vi prøver at kigge på drift økonomien på vores nuværende stømsluger kontra vores nye Aquamax ECO samt vores alternativ som kunne have været et par Sequence pumper, så ser det således ud:

 

Vores nuværende opsætning er en Aquamax 16.000 (280w) som kører 24 timer i døgnet året rundt.

 

(24timer*280watt)*(365dage)*(kr.- 1.57 pr. kWh) 3.850,- kr. pr. år

 

Vores kommende opsætning med et par Aquamax ECO 16.000 og 12.000 på sommerdrift i 7 måneder og vinterdrift i 5 måneder:

 

16.000 Sommerdrift:

 (24timer*166watt)*(213dage)*(kr.- 1,57 pr kWh)

1.332,-  kr.

16.000 Vinterdrift:

(24timer*70,2 watt)*(152dage)* (kr.- 1,57 pr kWh)

   402,- kr.

12.000 Sommerdrift

 (24timer*119,4watt)*(213dage)* (kr.- 1,57 pr kWh)

   958.- kr.

12.000 Vinterdrift

(24timer*82,2watt)*(152dage)* (kr.- 1,57 pr kWh)

  471,-  kr.

Total pr. år 3.163,- kr.

 

Det skal da lige nævnes at vores nuværende system kun kører med et flow på ca. 10.000 L/h, så er det da ikke så ringe at få ca. 20.000 L/h (sommertid) til billigere penge.

 

Alternativet til Oase havde været et par Sequence pumper, en stor og en lille, hvor den lille så skulle bruges til vinterdrift.

Følgende udregning er med det forbehold at vi ikke har målt det faktiske elforbrug samt flow, men bruger producentens data. Men normalt vil pumpen bruge lidt mindre strøm end opgivet, da den er baseret på en løftehøjde på 0 meter.

 

Sequence 15350 Sommer:

 (24timer*209watt)*(213dage)*(kr.- 1,57 pr kWh)

1.677,- kr.

Sequence 13450 Hele året:

 (24timer*160watt)*(365dage)* (kr.- 1,57 pr kWh)

2.200,- kr.
Total pr. år 3.877,- kr.

  

Så i vores øjne er konklusionen, at en af de helt store fordele ved Nexus’en er, at vi kan køre med et par billige lavenergi pumper da Nexus’en ikke genererer noget modtryk. Samtidig skal vi ikke tænke på at skifte pumper til vinter, men kan køre med begge filter strenge bare på lavt blus, så længe at vi husker at flushe begge rørsystemer ud jævnligt.

Det er noget helt andet når det handler om Bead/Tryk- filtre, men det er en anden snak og test J

Vi har lavet pumpetesten som en printervenlig pdf fil, hent den her

 

29-04-07

I går var Patrick lige et smut forbi Superkoi for at snakke Nexus og Sieve med Jasper fra EA.

Den nye Sieve ”Cetus” (Nørder kan læse lidt mere i "KOI" Issue 107  maj 2007 side 89) går i produktion i næste uge, så med lidt held vil den være klar til vi bygger om.

 

Nu til dags leveres alle Nexus til både at kunne køre bunddrænsfødt og pumpefødt, en fiks lille detalje som kun koster en stump kloakrør. Men vi var jo blandt de første herhjemme med et Nexus-filter derfor er vores en ”gammel” model som kræver lidt modifikationer for at blive pumpefødt.

 

Patrick & Jasper havde tidligere snakket om hvordan det skulle gøres, så Jasper havde derfor de  nødvendige dele med til en ombygning.

 

Der blev også snakket om opstart af filteret. Den teori vi havde med at starte kaldness op med ren ammoniak kan godt lade sig gøre, men Jasper synes det giver en for dårlig og uens biomasse. I stedet foreslog han følgende opskrift:

 

  • 1 gram kalium permanganat opløses og hældes i både inder og yder kammer. Filteret afspærres og kører med luft i begge kamre i 4 timer

  • Herefter tømmes al vandet af og der fyldes damvand i filteret.

  • Der tilsættes 1 flaske filterstart med ½ delen i inderringen og ½ i yderringen.

  • Dette gentages hver dag, helst i 14 dage men minimum 6 dage.

  • Samtidig fodres der hver dag med wheat-germ i yderringen.

 

Vi er nu gået i gang med at starte vores Nexus 200 op efter denne opskrift så vi har en god biomasse klar og vores filter er fit for fight når den nye dam er klar.

 

Den eneste forskel bliver at filteret kommer til at kører på en palletank og dermed ikke med damvand, så får vi se om ikke det bliver muligt at starte det 100% kunstigt op.

Tjaa, hvem sagde tosset....

 

Men da det er en meget lille mængde vand vi har i palletank og filter venter vi med at tilsætte biostart til vi har en vandtemperatur om morgenen på min. 12 grader, den skulle jo helst ikke gå i stå hver nat, grundet kulde.

 

Superkoi er ved at lave en film af opstarten, så her er en af slutresultatet, når Eazy’en skal renses.

Filmen varer 1 min (fylder 3,6mb), bemærk hvordan vandet rundt om Eazyen bliver snavset til.

Filmen er lavet i dag, og det er uge siden sidste rensning, hent filmen HER

 

 

 

 

Havedam
En ide bliver til
Tidligere Dam
Nuværende Dam
NaturPytten
Fiskene
Fiskehejre
Egne erfaringer
Links
Webcam
Dagbog
Dam Data
Filter
Koi Pond

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©