www.TOSSEHUSET.dk

Menu
Forside
Bag facaden
Havedam
KoiHold
Bonsai
Dyreparken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Siden handler om de erfaringer vi har gjort os indenfor koi-hold. Du kan bruge dem som du har lyst og evt. sammen med  dine egne overvejelser omkring emnet. Siden er lang, men hvis du klikker på nedenstående hyperlink kommer du direkte til emnet.

 

Algebekæmpelse – Bambuspind og boremaskine

Algebekæmpelse-Græskarpe

Algebekæmpelse - Lake Reliefief

Algebekæmpelse-SK60

Alternativt kosttilskud

Afspæringsventil

Bedøvelse

Belysning indendørs

Brintoverilte 3%

Bund og Bunddræn

Bypasse filter under behandling

Desinficerende håndsæbe

Dominans blandt vores koi'er

Elektisk Demand Feeder

Foder

Gydning

Hjemmebygget Filter

Injektioner

Kaliumpermanganat

Koi-Apotek

Kønsbestemmelse

Legetøj til dine koi'er

Mikroskop

Mobilt apotek/sårplejecenter

Netning/Teknik

Nødstrømsanlæg

Propolis

Sårbehandling

Shimis

Skrab

Sårsalve

Varme i dammen

Vinterdækning

Vintersikring

Vintersug

 

Algebekæmpelse - Bambuspind og boremaskine:

Trådalger kan nemt fjernes med kemi, men der er som regel bivirkninger som skal løses med lidt flere kemikalier. En måde at fjerne dem manuelt på er via bambuspind og boremaskine.

Tag en bambuspind og monter den på en boremaskine, herefter køres med langsomme omdrejninger rundt langs kanten, og du får den fineste algepølse på pinden, kineserne ville nok riste den over en sagte ild og spise det, men vi smider den bare på komposten ;-))

Før

Accu boremaskine med påmonteret bambuspind (find en der er så lige som muligt).

Efter en tur rundt i dammen er der kommet en fin pølse.

Nu skal pølsen bare af, her saver vi den af, det er nemmest, for de er rimeligt hårdt rullet op.

En søpølse på ca. 1 meter klar til komposten.

Efter.

 

Algebekæmpelse-Græskarpe:

Da vi i bund og grund er modstandere af kemikalier i dammen, måtte vi prøve den økologiske vej til at bekæmpe de forbandede trådalger, som vokser kraftigt hvert år når vi udfaser vintersaltet i dammen. Det endte derfor med at vi i 2005 besluttede os for at prøve "Vanish" som vi døbte vores 50 cm. græskarpe. Problemet var bare lige at få en græskarpe i en fornuftig størrelse men det lykkedes os i Haslev Havedamscenter. Det gik også fint i starten og vi har da syn for sagen på at den spiste hvad den kunne

Græskarpe bæ

Men jo mere vant den blev i dammen, jo mere svømmede den rundt og opførte sig som en koi. Det startede med at vi kunne smide blade fra vores troldpil ned til den så kom den som en pil gennem vandet og tog disse. Efterhånden er den dog også blevet for doven til dette og svømmer nu gladeligt omkring sammen med vores koi'er og æder deres mad. Kort sagt, den har glemt alt om hvorfor den købt og er nu en gemen "forrædder". Så i 2007 tog vi konsekvensen og gav den væk, for den fyldte ligeså meget som en koi, og det ville vi hellere have plads til:-)

 

Algebekæmpelse - Lake Relief:

Som et sundere alternativ mod algerne end SK60 valgte vi den 28-05-06 at prøve at tilsætte  ”Lake Relief” fra Osmo (som er et biologisk produkt med naturligt forekommende aktive bakteriekulturer). Det fremstilles at Novozymes Biologicals, USA. Det skal tilsættes 1 gang hver 4. uge, måske lidt oftere i starten, men med vores 10.000 liter skulle en bøtte til 350 kr. være nok til 8-9 måneder, så vi er klar..

Vel hjemme igen bliver 50 gram vejet af  og spredt ud over overfladen (efter skimmeren var slukket), det kunne ikke være nemmere, ikke noget med at mikse sammen først. Af en eller anden grund er de aktive små baktusser blandet op med hvedeklid, måske skal de have noget at leve af i bøtten, eller også skal det bare fylde lidt mere (nok det sidste så vi købere føler vi får noget for pengene), men om ikke andet så var det guf for koi’erne, siderne blev støvsuget efterhånden som det sank mod bunden. Efter en times tid var det ikke til at se at det var drysset ud, ikke noget med uklart vand, endnu et plus. Før tilsætningen havde vi klart vand, og efter et døgn, det er nok bare indbildning, men så virkede det endnu klarere. Nu må vi bare krydse fingre for det virker.

De grønne er på vej

50g Lake Relief

Drysset ud på overfladen

Det gjordet det dog desværre ikke efter hensigten mht. at fjerne algerne, men hos os virkede det rigtig godt som et middel til at klare vandet op med og få det der "gin-clear-water" som alle englændere snakker så meget om.:-)

 

Algebekæmpelse-SK60:

I 2005 kæmpede vi voldsomt med alger. Vi tog derfor til sidst beslutningen og tilsatte SK60 og så krydsede vi fingre. Det fik PH'en op at ringe – vi steg fra ca.8 til ca. 9, og faldt så til 8,4 igen. Fiskene var ikke glade den ½ dag det stod på, men det var nu PH ændringen og ikke produktet. Det virkede som det skulle, som du kan se nedenunder

Før

Efter 5 dage.

Klart vand og alger på retur ;-))

Efterfølgende i 2006 har vi dog ved analyse efter lang tids ophedet debat i koi-verdenen konstateret at produktet det blot er Zinkoxid samt Natriumkarbonat der er blandet og at det ikke er så ugiftigt for vores fisk som først antaget. Men ifølge den belgiske dyrlæge Marten Lammens har han set det brugt i over 10 år specielt i England uden skader i den dosis som han anbefaler 3,3 gram til 1000 liter, gentaget 1 gang ugentligt ialt max 3 gange, så vi vælger at forsætte med dette alternativ, frem for så mange andre algeprodukter vi ikke kender indholdet af.

 

Alternativt kosttilskud:

Den 06-05-06 gik Maria og ordnede kanter langs dammen. Pludselig dukkede en frø op og hoppede i dammen. Vores Soragoi Perle ræsede hen og slugte den inden vi kunne gøre noget. Efterfølgende gik hun ned på bunden og vi kunne se at hun var ved at blive kvalt. Så hostede hun den op og inden vi nåede at fange frøen havde hun ædt den - igen! Endelig fik vi hende nettet og hun hostede den op for anden gang.

 

Perle klarede den, men vil nok prøve igen, hvis hun får chancen, desværre for frøen, så får den ikke en chance til.

Perle "frøsnapper"

Stakkels frø

 

Vores pointe er derfor at du bør passe på hvad dine koi'er får mulighed for at indtage for ikke alle magter selv at styre det og det kan koste dem live hvis du er uheldig.

 

Afspæringsventil:

I første omgang i 2003) havde vi brugt en såkaldt "butterfly" ventil i forbindelse med vores bunddræn. Det var en udgået model fra en af Patrick's leverandører, vi skulle kun købe nogle lim fittings og så havde vi da sparet nogle penge i forhold til at købe en skydeventil. Men, det kan absolut ikke anbefales, da selve ventilpladen står lodret i drænrøret 

hvilket gør at løsrevne trådalger kan vikle sig rundt om den tværstillede ventilplade og opbygge en prop i forbindelsen mellem dammen og filteret. Derfor udskiftede vi den med en spadeventil.

 

Bedøvelse:

Vi har prøvet at anvende nellikeolie såvel som benzokain. Begge kan opløses i acetone men finsprit foretrækkes klart da acetone er hårdt for fiskens slimlag. Der kan også købes forskellige produkter hos forskellige forhandlere samt på internettet. De er uden tvivl udmærket men vi foreslår at du vælger dem hvor der findes en tydelig varedeklaration. Vi foretrækker selv benzocain opløst i ehtanol, det er et nemt produkt at arbejde med, rimelig sikkert og vi ved hvad vi har med at gøre hvis der sker noget. Vi synes også det virker godt, ikke voldsomt hurtigt, men roligt og sikkert. Såvidt vi har kunne læse os frem til i varedeklarationer er Mazuizia fra Kusuri det produkt der kommer tættest på i indhold hvis man ikke kan skaffe benzocainpulver der er receptpligtigt. KoiCalm er derimod et blandingsprodukt indeholdende nellikeolie. Vil du læse om de forskellige former for bedøvelse, så klik her.

 

Belysning indendørs:

Da nogle af vores karantænefisk  fisk i 2004/2005 gik i en palletank med almindeligt kedelige lysstofrør, skiftede vores daværende vores doitsu orenjii ogon markant farve, fra flot orange til gul.

Vi prøvede derfor at søge på lysterapi og hvilken lyskilde der skulle bruges. Vi fandt kun et sted om det, nemlig på KoiKichi som er guru Peter Waddingtons hjemmeside. Han foreslår Sodium eller på dansk Natrium lamper. Derfor prøvede vi med en 70W Højtryks natrium lampe.

Selve armaturet

Lyskilden

Koi-lysterapi

 

Og vi syntes da også det hjalp, men de er nu lidt dyre. Og lige et råd: Lad nu være med at bestille en natrium pære hos din lokale el-installatør og sætte den i en almindelig fatning. Der skal et korrekt armatur med reaktor til!

 

Brintoverilte 3%

Vi har kun prøvet at neutralisere vores dam efter en kalium kur en enkelt gang og effekten kunne da ses, men der var intet at måle, dvs det hovedsagelig er for syns skyld, selvom brintoverilte jo også er iltgiver når det kommer i kontakt med vand. Men i denne sammenhæng forbruges det på eventuelle kaliumpermanganatrester mv. Vi besluttede derfor at vi godt kunne leve med dammens brune udseende og benytter derfor ikke at neutralisere dammen hvis vi behandler med kaliumpermanganat.

 

Bund og Bunddræn:

Da vi i sin tid gravede ud til dammen li 2003/2004 lavede vi en flad bund med bunddræn, dette var en stor fejl, godt nok er bunddræn uundværlig i en koidam, men skidtet skal kunne komme hen til hætten, og det kommer det ikke med en flad bund.

Bunden skal skråne ind mod bundrænet, og det er ikke nok med et fald som på badeværelset, gerne 20-40 cm. pr. meter, det bliver vores mål når vi engang laver dammen om.

Men indtil da er bundrænshætten lavet om til en "spindrifter" hætte med 1 meter belufterslange, så nu kommer der en cirkulation fra hætten og rundt i hele dammen, hvilket hjælper skidtet den rigtige vej.

Homemade spindrifter

 

En lille film af spindrifteren i drift

ca. 9 sec 761KB

Der er boret huller i den gamle hætte med ca. 10 cm. mellemrum hvor belufterslangen er blevet holdt på plads med elektriker strips, pas på den klippede strips er meget skarp, og bør derfor skæres ren med en kniv, og vende ind mod bunddrænshætten, da den ellers kan give nogle grimme sår på fiskene, Patrick taler af egen erfaring.

Når nu hætten er taget af, så skal den jo på igen, og her vil vi gerne viderebringe et tip fra en vestjysk koitosses hjemmeside.

Svupper monteret på rør.

Så skal hætten "bare" lige på plads.

Svupperen presses fast på bunddrænshætten og skal nu bare lige fange røret fra bunddrænet, det kan godt tage tid, og forhåbentlig slipper man for en tur i pytten ;-))

Bypasse filter under behandling:

Man ser flere steder at det anbefales at bypasse sit filter når man behandler dammen.Men vi bypasser ikke, vi behandler også filteret efter devisen ”hvad der er i dammen er også til stede i filteret. For selvom du behandler dit filter og derved slår en del af biomassen ihjel, så er et godt filter oppe at køre igen lynende hurtigt, hvis du bare formår at holde lidt igen på fodringen i en kort periode efter behandlingen.

 

Dette er i øvrigt også beskrevet i bladet Koi-Carp May 2007 s 16, hvor Malcom Green (over 20 års erfaring med vandkvalitet og stifter af Koi Water Garden) ridser basisregler op for medicinering og blandet andet skriver:  ”never switch off the filter pump or attempt to separate the filter system when treating the pond”. Ligeledes har vi på Infiltration (Peter Waddingtons hjemmeside set den samme problemstilling beskrevet og de anbefaler også at behandle filteret. Sluttelig har vi talt med Jasper Kujiper fra EA som heller ikke anbefalede at bypasse filteret.

Hvis man virkelig ønsker det, kan man dog godt vælge at bypasse filteret under behandling, for at skåne biomassen. Så skal man blot være opmærksom på at man efter al sandsynlighed er nødt til at gentage behandlingen med Kalium Permanganat igen, fordi parasitterne netop har mulighed for at putte sig i filteret og gøre skade igen bagefter. Men da Kalium Permanganat er et kraftigt oxiderende stof, vil vi gerne undgå at stresse vores koi’er ved at skulle behandle mere end højst nødvendigt og derfor behandler vi altså filteret med og fodrer lidt mindre efterfølgende.

 

Desinficerende håndsæbe:

Her benytter vi Apotekets Alkogel til såvel håndtering af krybdyr som koi’er. Den er hudvenlig og bakteriedræbende og der er klar varedeklaration som vi synes er et must på de produkter vi bruger.

 

Dominans blandt vores koi'er:

Hos vores fiskeflok er der en vis form for dominans, men ikke i så udpræget stil som hos f.eks hunde hvor der er en alfahan og alfahun. Vi vil snarere kalde det personligheder der spiller sammen i vores dam.

Således er der de der altid kommer først til fadet i mad og kælesituationer og derfor ”holder sammmen” på flokken da de andre hurtigt lærer at følge dem.

Vi har også oplevet en helt speciel situation omkring dominans hvad angår vores soragoi og en showa vi havde. Vi havde haft begge fra små, men vores soragoi udøvede klar dominans overfor showaen helt fra de var små. Det var specielt omkring madsituationer, men også efterfølgende og det ændrede sig aldrig. Derfor valgte vi i år at bortgive showaen til et godt hjem da vi synes den var gået i stå mht.vækst. Og efter de er blevet skilt stortrives showaen nu i en anden dam hvor den er vokset betydeligt i sommers hvor den ikke længere dagligt var udsat for stress. Vores mobber er stadig i dammen og ledte tydelig den første dag efter showaen. Da hun ikke fandt den søgte hun andre at ”mobbe”, men de lod sig ikke kue og hun er derfor holdt op.

Når der sættes nye fisk i dammen kan vi tydeligt se at vores gamle koi’er simpelthen mandsopdækker den nye massivt det første døgns tid hvilket er ret stressende for den nye koi, der jo  tydeligt blot søger en flok at svømme med og ”gøre sig usynlig i” . Efter et døgns tid falder der igen ro over dammen, den nye er ikke ny mere, men har fundet sin plads i flokken og er accepteret af de andre.

Der er også den mulighed når en ny sættes i dammen og jages at den kan have parasitter, det er som en slags magnet på de andre der jager den og vil sutte på dens finner mv.

Anyway, det er hvad vi har oplevet i vores dam omkring flok og dominans.

Har du/i lyst til lidt ekstra læsning, så prøv at se denne artikel omkring dominans hos koi kontra guldfisk og hvor der samtidig er mulighed for i kildeangivelsen at se hvem der har lavet lignende undersøgelser/artikler:

 http://www.aiep.pl/2000/pdf_2005/ACTA_35(2)_paper_10.pdf

Elektisk Demand Feeder:

For dem som ikke allerede har set "dyret" ovre på Koidanmark, så er her lige et kort resume:

Grunden til at vi vil have en elektrisk demand feeder (fiskene bestemmer selv hvor meget de vil spise) er at vi vil kunne styre hvornår de skal være sultne, så vi stadig kan håndfodre når vi kommer hjem.

Foderautomaten er langt fra færdig endnu, men indtil videre ser den sådan ud:

 

Der er et par andre ikke elektriske "Demand feeder" på KoiDanmark,

brug søgefunktionen og søg i "debatindlæg" på: Foderautomat af sodavandsflaske

 

Desværre viste det sig at den virker alt for godt...desværre.

De åd simpelthen løs i karantænekarret og gjorde det mere end svært for os at holde godt vand og gad heller ikke længere at værdige os et blik. Derfor har vi den kun på, hvis ikke det selv er muligt for os at fodre.

 

Her er et lille bevis på at maskinen virker klik her (10sek. 568KB)

 

Foder:

Vi har efterhånden prøvet mange forskellige foderblandinger, heriblandt Hikari, Takazumi, Dainichi, Medicarp.Vi synes ikke der har været den store forskel mht. vækst, men derimod forskel på hvordan vandet påvirkes af foderet. F.eks farves vandet lettere brunligt ved brug af Medicarp, hvorimod det bliver lidt gulligt ved brug af Dainichi. Takazumi har ikke haft nogen virkning på vandets farve, ej heller Hikari. Mht. selve pillen synes vi at der har været forskel, f.eks synes Dainichi at være hårdt forarbejdet i forhold til f.eks Takazumi og Medicarp, der igen synes blødere i forhold til Hikari. Det har betydning når du f.eks vil tilsætte ekstra ingredienser selv mht. hvordan pillen er coated og hvordan den suger til sig. Vi synes derfor at Danafeeds produkt eller Medicarp er bedst her. Mht. vandet kan man også se forskel på hvor meget der optages hos fisken og hvor meget der ryger videre i vandet, hvis man kikker på vandet under mikroskop. Da vi for nogle år siden fodrede med ret billigt foder havde vi flere bakterier i vandet end hvor vi f.eks har fodret med Dainichi og Medicarp Vi har efter sammenligning af de forskellige produkter mht. indhold i varedeklaration ikke længere set grund til at investere i det dyre foder der er tilsat immunstimulatorer, probiotika, farvefremkalder osv. I stedet har vi valgt at benytte Danafeeds eget foder der næringsmæssigt lever op til samme krav men til en helt anden pris, og selv tilsætte ekstra ingredienser.

 

De ekstra ingredienser vi tilsætter pr. 100 gram foder er:

Propolis (immunstimulerende)

Hvidløg (immunstimulerende, gerne sammen med mælkesyrebakterier)

Spirulina (alge der giver farve, har højt proteinindhold og er immunstimulerende)

Clay (der gengiver de mineraler der er tilstede i en mudpond)

Mælkesyrebakterier ( i form kapsler der indeholder pulver)

Appelsinsaft (Rig på C-vitamin og koi'erne synes det dufter herligt)

Pupper (For at give glans og fylde)

Synkefoder (for at tilgodese alle fisk og som "efter-snack" når flydefoderet er "guffet").

 

Vi tilsætter dog ikke alle ingredienser samtidig, men skifter lidt så koi'erne oplever smagsvaration i deres foder, hvad angår propolis, hvidløg og appelsin. Pupper får de kun  højsæsonen for at give glans og fylde for de feder meget. Spirulina tilsættes også kun i højsæsonen grundet dets høje proteinindhold, men mælkesyrebakterier får de hver dag.

 

Derudover giver vi indimellem rejer, blåmuslinger, voksmøllarver, appelsin, salat eller brød med honning som en lille lækkerbisken. De kan bedst lige muslinger og rejer. Brød med honning gør vi kun sjældent, da de får et rent "energiboost" og fiser rundt i dammen som små dampbørn til energien er feset af dem. Appelsin synes vi har en dejlig "bivirkning": Dagen efter dufter filteret lifligt at appelsin i stedet for koi-prutter:-)

 

Gydning:

I 2006 da vores koi'er gydede, tog vi et par børster ind i en palletank. Samtidig tog vi et par af vandhyacinterne ind i et akvarium i stuen så Camilla og vennerne kunne følge med.  1½ døgn efter er det tydeligt hvilke der er befrugtet og hvilke der ikke er).

 

2 dage efter klækkede de første æg i akvariet, hvor temperaturen lå på omkring 26-27 grader, det tog lidt længere tid i palletanken (ca. 24 grader)..

Derefter begyndte vi  så  småt at fodre med hårdkogt æggeblomme i meget meget små mængder (og den stolte far så da også en mikro-prut), samt sat en gang artemia over som lidt ekstra guf (den gamle akvarist er vist vågnet)

Vi hev også et par skraldemænd ind for at hjælpe til med oprydningen.

2½ døgn siden gydning

Skraldemanden

4 dage efter gydning, havde vi i ammestuen  mellem 500-1000 stk. yngel i akvarie samt palletank, og de spiste fint af æggeblomme og nyklækkede artemia.

Og en lille film: Klik her (4 sec.367kb)

2½ uge gamle synes vores små baby’er synes at have det rigtig godt. Nogle er helt gennemsigtige-hvide mens andre er gule til grønne og de sidste lysebrune til sortbrune.

 

Ifølge bogen Koi af Steve Hickling mfl. sorteres der første gang når ynglet er ca. 1,25 cm. Her fjernes der ca. 80% af alt yngel. Herefter sorteres der igen når ynglet er 2,5 cm hvor der fjernes ca 50% og 3 culling foregår når de er ca. 5 cm lange hvor ca. 40 % frasorteres.

 

Når de herefter når ca. 10 cm. vælges de bedste fra som Tategoi og resten sælges som Tateshita. Vi har også lige luret lidt grundigere på DVD’en Breeding Koi hvor man følger Sakai Fish Farm i Hiroshima og deres arbejde fra koi’erne gyder til de har udvalgt deres Tategoi.

 

Her snakkes der ikke så meget om størrelse men mere at første sortering finder sted når koi’erne er ca. 40 dage og efterfølgende når der er gået yderligere 20 dage.

 

Når man sorterer fjerner man i første omgang alle de koi’er der viser tegn på at være deforme eller udviser dårlig farve eller som er meget små eller store i forhold til resten af ”flokken”.

Hmm…vi kan umiddelbart overhovedet ikke se om der er dårlig kropsform eller ej, men der er jo heldigvis også noget tid endnu til første sortering hvis vi holder os til SFF’s måde at gøre tingene på (dvs de 40 dage).

 

Vi har dog pillet et par deforme og ualmindelige små fra. Samtidig får vi jo nok heller ikke de store problemer med at vælge de med gode markeringer for der var en Chagoi og Ogon der var ”i spil i dammen”. Og…så vi har altså også lige lidt svært ved at se om de enkelte koi-babyer er doitsu (skælløs) eller wagoi (med skæl) ;-)

 

Under alle omstændigheder er vi klar, vi har nemlig købt 2 net samt 2 sorteringsnet. 

 

Koi'erne voksede rigtig godt efter en hård sortering. Men da vi i efteråret 2006 tog til Paris i en uge, lavede de selv en kæmpe yngelsortering. De store havde ædt de mindre store da vi kom hjem! Anyway, det gjorde os ikke så meget for vi skulle jo ikke beholde dem, så de der var tilbage er blevet givet bort, og et sjovt projekt var i foråret 2007 slut. Vi synes faktisk kun der kom en 5 stykker ud af det der virkelig lignede noget. Men, det var jo også en ukurrent gydning hvor der var en stor genpool involveret kontra hvis vi havde taget eks. 2 kohakuer tilside og ladet yngle.

 

Hjemmebygget Filter:

Vores oprindelige hjemmebyggede filter som vi kørte med da vi lavede dammen i 2003 egnede sig bestemt ikke til en koi-dam. Patrick var oppe på at bruge ca. 8 timer på at adskille og rense hele filteret, for der var ikke bundaftapning til at fjerne det slam som, meget hurtigt kommer.

Et andet problem var de høje tønder, selv om der var  meget filter materiale i hver tønde, så var kontaktfladen med det snavsede vand lille og derfor stoppede filteret hurtigt til, eller endnu værre det snavsede vand fandt en smutvej udenom børster og vat, og endte i bio delen med lavasten, hvilket stoppede gennemgangen i biodelen, som for at virke skulle have helt rent vand, så vores små baktusse venner kunne gøre deres arbejde.

Efter at have tømt vandet af filteret og hevet tønderne op viste det sig at der var meget slam i den "rene" del af filteret, og slam er nok noget af det værste vi kan have i vores filter, selvom vandet ser rent ud, så er affaldsstofferne stadig i systemet så  længe slammet stadig er i filteret, og stillestående slam er noget de skadelige bakterier, (som gør fiskene syge) kan lide.

Et par af tønderne er blevet renset.

De sidste rester af slam, der var meget mere :-((

Filtervattet, bemærk hvor uens det er snavset til.

 

Derfor endte det med at vi i 2004 købte et Nexus 300 standard filter og efterfølgende en Eazy da svampen i Nexus filteret ikke kunne følge med vores algemængde.

 

Vi ville dog efterfølgende med de erfaringer vi har gjort os med kaldness ikke være "bange" for at give os i kast med et hjemmelavet filter. Men vores kærlighed (læs Patricks) er "desværre" kastet på alle Nexus' produkter. Derfor går han hjemme nu under navnet "Gadget-Boy". Og, da EA i 2007 kom med deres nyudviklede Cetus Sieve, måtte vi jo have 2 af dem til den nye dam.

 

Injektioner:

Vi fik af vores dyrlæge anbefalet at købe et par sild og prøve at stikke disse. Han anbefalede i øvrigt at vi brugte grøn frugtfarve for at vi ved efterfølgende obduktion kunne se om vi havde ”ramt rigtigt”. Idéen var god, men desværre ikke god nok. Sildene var simpelthen ikke friske nok og huden sad derfor ikke fast til kroppen som på en levende fisk.

 

Derfor gentog vi proceduren da vi var så uheldige at miste vores Hi Utsuri da hun svømmede gennem bunddrænet og op i filteret og døde. Vi valgte at bruge hende selvom det ikke var så rart, for at få fornemmelsen for at injicere uden at skulle prøve første gang på en syg fisk hvor vi i forvejen var stresset over situationen.

 

Og det føltes da også helt anderledes. Huden sad fast til og vi prøvede følgende:

 

Intraperiotionelt (i bugen) som vores dyrlæge havde anbefalet. Han anbefalede det fordi når du vender koi’en op falder maven lidt ned og derfor skulle du ikke kunne ramme noget vitalt. Det var ganske korrekt, men vores erfaring var at vi både skulle vende fisken og holde den sådan og samtidig styre nålen og derfor stak vi for langt ind (det er svært med en hånd at styre da huden faktisk er ret sej på en koi) og ville nok have perforeret noget på en levende fisk.

 

Intramuskulært (i musklen):

3 skæl fra halefinnen samt i brystmusklen. Her lå koi’en godt på siden og vi skulle ikke koncentrere os om at holde den samtidig med at vi stak. Det gjorde at vi havde en klar og bedre fornemmelse for at vi gjorde det rigtigt. Vi fik indført kanylen uden at den kom for langt og vi fik injiceret uden at væsken løb tilbage og vi kunne samtidig mærke på brystmusklen at den blev ”fyldt” med ”medicinen”.

 

Konklusion: Vi føler os mest trygge ved intramuskulær injektion og benytter altid denne metode hvis injektion er nødvendig.

 

Kaliumpermanganat:

Der findes flere forskellige opskrifter på behandling.

 

Opskrift  nr. 1:

4 dages kur hvor der tilsættes 1 fast daglig dosis på 1,5 gram pr. 1000 liter pr. dag.

Erfaring: Rykker ikke nok hos os, dog stadig bedre end kur 3, men udrydder ikke eks. fluke godt nok.

 

Opskrift nr. 2:

1 dages kur med løbende opretholdelse af dosis startende med 1,5 gram pr. 1000 liter vand, evt. herefter 0,75 gram, evt. herefter 0,375 gram osv. for opretholdelse af purpur/violet vand i 3 timer

Erfaring: Virker bedst hos os, dog kan den være skrap for fiskene så man skal holde godt øje med dem undervejs.

 

Opskrift nr. 3:

1 dages kur med fast dosis på 1,5 gram pr. 1000 liter.

Erfaring: Ingen særlig virkning hos os, vi har også altid haft en del alger som skulle brændes af først, så der har nok ikke været meget kaliumpermanganat tilbage til selve formålet og mod eks. fluke er kuren ikke stærk nok..

 

Koi-Apotek:

Man kan få utrolig mange præparater til sit koi-apotek. Men vores erfaring efter at have prøvet/leget med utrolig mange er dog at man kan klare sig ganske fint med blot at have følgende som basisapotek:

 

Basis til Parasitbehandling:

Kaliumpermanganat

Formalin-Malakitgrøn

Flubenol

Groft Salt (uden jod)

 

Basis til Sårpleje:

Brintoverilte* el. /Klorhexidin**

Malakitgrøn*** el.jod

Propolis

 

* Vi har tidligere brugt brintoverilte ved sårrens. Men vi har læst et par steder at brintoverilte næsten kan ødelægge mere end det gavner når du renser et sår op. Det er fint til at "koge" en afklippet finne af inden den påføres andet, men man skal være opmærksom hvis man bruger det til at rense skællommer eller skader ved skæl idet brintoverilte kan ødelægge skæl og skællomme så der kun dannes keloid (arvæv) og ikke kommer nye skæl frem igen. Derfor er vi begyndt at bruge Roccal spray fra Kusuri eller simpelhen bare klorhexidin opløsning som vores dyrlæge anbefaler.

 

**Vi har også brugt malakitgrønt, men vi har været ude for at der har siddet en rest malakitgrøn efter oprensning som er blevet siddende i huden og aldrig er forsvundet. Derudover er det et kemikalie som godt kan svide området og det vil vi jo helst ikke have. Til gengæld har vi læst meget om at der i udlandet bruges tøsejod. Det kan ikke skaffes i Danmark længere da det er forbudt grundet indhold af kviksølv. Men vi har været heldige at få fingre i lidt og det virker rigtig godt (det kan vi jo godt huske fra vi var små!) for du kan med spatelen komme til at pensle helt inde ved skællommen under skællet hvor problemet som regel er opstået og der er hul.

 

*** Vi sværger til propolis som  "sårlukker" idet det er immunstimulerende og dermed skulle speede helingen af såret op. Du kan læse mere om det under Propolis. Vær dog opmærksom på at visse propolisprodukter indeholder alkohol hvilket ikke er godt for fisken da det kan ødelægge raske skæl så man skal passe på. Det kan lade sig gøre at få propolis produkter uden alkohol, gå efter disse så er du sikker på ikke at forvolde din koi yderligere skader.

 

Basis til Bedøvelse:

Vi foretrækker Benzocain opløsning (100 g benzocain/liter ethanol) i forholdet 1 ml. pr. liter vand.

 

Basis til behandling med Antibiotika:

Oprindelig foretak vi Baytril (Enrofloxacin)  i forholdet 10-14mg/kg som i svære tilfælde kombineres med Gentamycin (Hexamycin) i forholdet 3-5mg/kg, samt at benytte intramuskulær injektion, 3 skæl fra haleroden og ikke i sidelinien men lige ovenfor eller under eller i brystmusklen.

 

Men vi er begyndt i stedet at benytte Nuflor (florfenicol) da det skulle være mere effektivt mod alle gram- samt gram+ bakterier og skulle kunne slå både aeromonas og pseudomonas ned i et skud, så det ikke skulle være nødvendigt at gentage behandling såsom med Baytil og Gentamycin. Dog skal man være opmærksom på at specielt kohaku'er kan reagere voldsomt på produktet og fotosensibilitet. Men da vi alligevel har en syg koi gående i et indendørs karantænekar er vi ikke bekymret for dette og har heller ikke oplevet det her.

 

Kønsbestemmelse:

Vores erfaring med kønsbestemmelse er noget blandede.

Der er umiddelbart koi'er hvor vi tydeligt kan se deres køn på formen, eksempelvis hvordan hunnerne holder æggene i forhold til de mere strømlignede hanner. Og vi har også hanner hvor vi tydeligt kan mærke kønnet på dem på deres meget ru gæller og også deres kønsvorter når de kommer "i brunst".

Men…indtil vi rent faktisk ser dem, vi tror der er hunner, gyde og medmindre vi ser dem vi tror er hanner befrugte æggene,  kan vi ikke være sikre, for i 2006 viste vores Male Chagoi sig at være en Female da "han" gydede:!

 

Legetøj til dine koi'er:

Rundt omkring har vi efterhånden set rigtig mange former for aktiviteter eller legetøj til koi'erne som vi bare ikke synes passer til en havedam, men det er jo heldigvis vores mening som vi har lov til at have. Vi har derfor i stedet valgt hvert år at købe vandhyacinter til fri afbenyttelse og smadring i dammen. Og vi må sige at koi'erne gør deres bedste. De bokser rundt med de stakkels planter og æder løs af rødder mv. Man ser pludselig en plante komme fisende fra den ene ende til den anden og vores stakkels græskarpe Vanish der ellers er vant til at væres vores grønne overfladeskimmer (blade der falder i) er helt rundt på gulvet og kan slet ikke følge med. Men koi’erne nyder det og det er det vigtigste.

I 2007 investerede vi også i en koi-bold til havedammen. Ikke fordi vi har tænkt os at droppe håndfodringen for det er jo sådan vi kan checke om alle vores fisk er raske og sunde og har den ekstra nærkontakt med dem, men fordi koi-bolden er et godt supplement til vandhyacinterne som legetøj og ekstra aktivitet når vi nu holder vores koi’er i et så kunstigt miljø i  forhold til deres natur. Se en lille film af bolden   her (1,5 M 20sec.)

 

Et andet rigtig godt tidsfordriv er at give dem et par appelsinbåde. De elsker kødet og jagter ihærdigt bådene rundt i dammen for at sutte kødet af og det tager tid når man selvsagt ikke har hænder til at holde dem fast med!

 

Mikroskop:

Dette er data på vores mikroskop:

Digital Microscope MODEL: XSZ-135DN

1.Viewing head Binocular head inclined at 30º, rotatable 360º . Interpupillary distance 55mm-75mm

2.Eyepiece WF10X

3.Objective Plan Achromatic 4X, 10X, 40X (S) , 100X (S,oil)

4.Condenser Abbe condenser with iris diaphragm & filter (blue ,yellow ,green ) N.A. 1.25

5.Focusing Coaxial coarse & fine focus adjustmentFine focussing scale value: 0.002 mm

6.Pixels 640 x 480

7.Interface USB

8.Soft ware Driving soft ware, process soft ware

9.Light source  Input 220V / 50 Hz Halogen bulb Adjustable brightness, Kohler illumination

10.SPARE- Instruction manual

- Dust cover  1 each

- Halogen bulb 6V20W    2 each                          

- silica gel         1 each

- Fuse                 2 each               

Pris hos Superkoi: 4.200,00 kr. (2004 pris) 

Da vi på et tidspunkt havde et par fisk oppe for et checkskrab kunne vi intet finde. For en sikkerheds skyld prøvede vi med lidt slam fra filteret og her kunne vi absolut godt se liv, så mikroskopet virker ;-))

Se en lille film her.

 

Mobilt apotek/sårplejecenter:

Vi har købt et puslebord i Ikea fordi vi fik en god idé. Vi kan nemlig have vores sårpleje og medicin mv. i det og hænge det på filterhuset hvis vi får brug for at behandle vores koi’er fra havedammen og vi kan snildt flytte det ind hvis vi får brug for det i karantænen idet vi har sat kroge op til det. Tingene er samlet på et sted og lige ved hånden hvis/når vi har brug for at behandle.

 

Netning/Teknik:

Allerhelst ungår vi at nette medmindre det er strengt nødvendigt. Men når det skal være, foretrækker vi et net med stor diameter med forholdsvis store huller så nettet glider ubesværet gennem vandet. Vi har desuden et ekstra net med lidt finere masker som er lidt dybere og som vi bruger hvis vi har brug for at drive en ”ihærdig” koi, vi ved har tendens til at springe når den skal nettets.  Ellers gælder det om at bevare roen og undgå at stresse koi’en. Vi har skrevet meget mere under menuen håndtering af  koi, hvor vi har samlet informationer fra internettet sammen.

 

Nødstrømsanlæg

Vi har investeret  kr. 1000.- i et nødstrømsanlæg fra Bilka (tilbud 08-2005).

Det yder 1000w så der skulle være strøm nok til pytten samt karantæne karrene, og som en ekstra lille luksus, kan der nok lige blive strøm til en 25w pære inde i stuen, vi skal jo kunne læse i vores koibøger ;-)).

 

De tekniske data er:

Motor: 1 cylinder - 4 takt benzin blyfri 95 oktan

Effekt: 230V, 50HZ, 1000W

Hastighed: 3000 omdr./min.

Tankstørrelse: 5 liter

Lydstyrke: 75 db(A)

Vægt: 26  kg.

Så kører "dyret" og leverer rigeligt med strøm som det kan ses i baggrunden.

Lidt rystet, den står jo ikke helt stille, men ca. 230-240V

 

 

Den har dog 2 ulemper, den larmer en del, og så kan den ikke starte automatisk, man skal hjem og hive i snoren hvis strømmen går, så det bliver næste projekt, lige at få monteret et modul der kan ringe eller sende en sms ved strømsvigt.

 

Propolis:

Vi har prøvet selv at lege med propolis og opløsninger.Vi  lavede 3 forsøg: 1 hvor vi prøvede at opløse det i stuetempereret vand, 1 hvor vi prøvede at varme vandet op og 1 hvor vi opløste det i etanol (det samme som udgangspunktet dog 2/3 billigere hvis det blev godt).

Det viste sig at det er utrolig dårligt til at opløses i vand, selv i opvarmet vand. Det får snarere en gummiagtig overflade (det må nemlig ikke varmes over 50 grader) idet den ”rene” propolis som man kan købe også indeholder voks. Derfor prøvede vi med en ren klump over ild at opløse de to produkter hvorefter vi tog det rene propolis og opløste i vand samt etanol. Dette kunne sagtens lade sig gøre, dog var det lettere at opløse propolis i etanol. Men… som sluttelig test op imod det færdigkøbte produkt komme alle til kort. De fordelte sig godt nok på huden og specielt det i etanol (men det var jo det vi gerne ville undgå). Til gengæld lå de ikke godt nok fast ie. Klistrede godt nok til huden. De gik ved vask hurtigt af hvorimod det færdigkøbte produkt klæbede bedre og blev siddende. Vi formoder derfor at det indeholder endnu en ingrediens som tillige med etanol heller ikke er nævnt nogen steder på produktet, men som gør det klæber bedre. I vores øjne kan det derfor ikke betale sig at prøve at lave dem selv. Formålet var at finde et billigere alternativ, men hvis det er på bekostning af produktets styrke/evne til at binde er det ikke pengene værd, det havde ligeså kort levetid på vores hud som klorhexidinsalven!

Vi vil derfor vælge at holde os til det produkt vi købte som godt nok er dyrt, men da man ikke bruger så meget af det pr. gang holder det til gengæld længe. Og vi har ved selvsyn set at det fungerede rigtig godt (både på et overfladisk sår som vores Tancho Kohaku men også på et større og dybere sår hos nogle koi-venners fisk).

 

Sårbehandling:

Vi har efterhånden prøvet mange produkter for at se virkningen af dem (dog ikke på store sår endnu men kun småskader). De har været udmærket men alt i alt er vi vendt tilbage til basis hvor vi lærte at rense med klorhexidin eller brintoverilte og lukke med malakitgrøn og propolis. Til at rense bruges der først køkkenrulle for at duppe området tørt. Så kommes der forsigtigt korhexidin elleer brintoverilte på såret (via en vatpind og kun på det beskadigede område fordi koi’ens skæl ikke tåler brintoverilte) så det koges op/koges rent. Herefter duppes af med køkkenrulle og så ”pensler” vi malakitgrøn på med en vatpind og sprayer til sidst propolis på området før koi’en igen slippes fri, eller dropper malakitten og bruger kun propolis. Herefter checkes den i vandet men tages kun op igen og efterbehandles hvis den har fået antibiotika første gang eller hvis det viser sig at såret ikke heler (du skal helst indenfor et par dage kunne se fin hvid tynd hud hvor sårhelingen begynder).

 

Shimis:

Vi har prøvet at fjerne 3 shimis på vores ene kohaku. Det kræver at den er under bedøvelse og at du har en skarp og ultrafin skalpel til rådighed. Først skal du finde ud af om shimis sidder på oversiden af skællet eller på indersiden eller i huden. Er det i huden sidder det dybere og du skal overveje om du kan leve med et evt. ar som du kan komme til at påføre koi’en. Er det under skællet kan du med skalpellen skrabe den væk. Skællet vil derefter miste sin farve, men det ses ikke særlig tydeligt på en koi med god farve. Er det i oversiden af skællet kan du risikere at beskadige skællet. Vi havde lidt af hvert. Den største sad mellem hud og skæl men det lykkedes os at fjerne den uden at påføre koi’en skade. Det andet sad under skæl, den var nem at skrabe væk, den sidste sad over skællet, her prøvede vi at skrabe så godt vi kunne, det er ikke helt væk, men mindre, men vi ville ikke risikere at beskadige skællet for meget.

 

 

Skrab:

Vi finder det nemmest at holde koi’en fast i en rund balje, også når den evt. skal vendes for at tage skrab ved brystmusklen eller at checke for sår eller om det er en dreng eller pige. Vi har erfaring med at koi’en plejer at give et spjæt fra sig når den første gang holdes fast. Hvis man venter til dette er overstået virker det som om koi’en har opgivet kampen og man kan helt roligt foretage de ting man har brug for uden at skade koi’en unødvendigt. Vi har skrevet meget mere under menu’en mikroskopi/skrab, hvor vi har samlet informationer fra internettet sammen.

 

Sårsalve:

Vi har prøvet klorhexidin men det har tendens til lynhurtigt at løsne sig fra såret/opløses når koi’en sættes tilbage i vandet. Vi har også prøvet produktet Cyprinocur salve men det gik absolut ikke godt (læs mere her ). I stedet anvender vi propolis og evt. malakitgrøn først og har anskaffet os kusuri’s sårpakke samt orahesive powder hvis det engang skulle blive nødvendigt med en større tur end malakit og propolis umiddelbart kan klare. Men vi synes dog ikke effekten af sårsalven/pudderet er speciel god, det er hurtigt væk når koi'en sættes tilbage i dammen igen. Så igen står propolis altså distancen

 

Varme i dammen:

Vi har haft meget glæde af vores flamingo i havedammen, vi kan tydeligt se at det har afholdt os fra meget tidligt at kysse de små grader goddag. Men, efterhånden havde temperaturen sneget sig ned på de 2 grader i januar 2006 og det var mere end vi kunne bære. Godt nok har vi ikke været ude for at nogle af koi’erne indtil nu ikke har kunnet klare den lave temperatur, men vi frygtede at vi ville komme under hvis vi ikke gjorde noget. Og det gjorde vi så.

Vi afmonterede en radiator ude på værkstedet og monterede 50 meter ½” armeret slange, (samme type som bla. bruges til trykluft). Fra værkstedet og ud til filterhuset er der omkring 5 meter, så med frem og retur slange, blev det til omkring 40 meter ”varmeveksler” i vores 200L. tønde efter filteret. En luftsten sørger for at blande vandet så alt det dejlig varme vand bliver pumpet ud til koi basserne.

Her var radiatoren.

Midlertidig isolering

"varmeveksleren"

 

Vi lå efterfølgende på ca. 6 grader vinteren igennem. Derefter fulgte vi temperaturen opad, dvs. sted den 1 grad på den dag holdt vi den temperatur os så fremdeles. Det viste sig også at være rigtig godt og det vil vi også gøre fremover for at give dem bedre betingelser end en uopvarmet dam. Eneste ting man skal tage hensyn til ved en opvarmet dam er at koi'erne ikke går på bunden men er mere aktive og derfor skal man gøre på med sig selv om hvor længe man ved fodre i forhold til normalt.

 

Vintersikring:

2004:

Vi vintersikrer vores dam ved at hæfte plast på siderne samt på nettene henover dammen. På den måde skulle vi gerne undgå alt for lave temperaturer når det bliver endnu koldere og vi har sørget for at vi stadig kan komme til at holde øje med dem til vinter. Det det brug har vi i øvrigt også vores webcam som gør os i stand til at se hele deres krop og om der er sår el. lign når de svømmer forbi, for de elsker jo at svømme tæt på.

 

2005:

 Februar: Da DMI lover ned til 15 graders frost, og temperaturen i dammen, med overdækning er nede på 2,6 grader går vi i gang med at overdække med bobleplast. Vi ville aldrig turde bruge bobleplasten hvis vi ikke havde den eksisterende overdækning der holder specielt katte, fiskehejre og andre dyr væk fra dammen da dyr vil kunne falde i og dermed ind under plasten og drukne.

Nu må tiden vise om det virker.

Oktober: Vi har valgt yderligere at vintersikre i år ved at lægge tykke flamingoplader over dammen for at holde på varmen.

 

2006: Oktober: Nu begynder sommeren at gå på hæld, og det er på tide at forberede vintersikringen af dammen.

Vi har besluttet at holde temperaturen omkring 6-8 grader, og krydse fingre for at det ikke kommer til at koste en formue.

For at holde på varmen vil vi igen i år lægge 100 mm flamingo plader ud på vandet, da vi mener at de isolerer meget bedre end bobleplast.

Desuden har bobleplast den ulempe at det virker som en dyne hvis en koi skulle springe op og være uheldig at lande her, så kan den få svært med at komme tilbage i dammen.

Flamingopladerne kommer til at flyde løst på overfladen (ca. 90%) med en lille afstand i mellem, så en evt. flyvende koi har en chance for at sprælle sig tilbage.

 

Det største problem med flamingopladerne er at de ikke slipper noget lys ned til fiskene, det har vi nu løst ved at lave nogle termoruder til nogle af pladerne.

 

Det er så planen at overdække hele dammen med et telt, men så langt er vi heldigvis ikke endnu.

 

8 stk. glas 30x30 cm

Flamingo pladen er klar med fals til termoruden

Koidam med ovenlys

 

 

Vinterdækning

Der er skrevet meget om vinteroverdækning af vores små vandpytter. Vi har næsten lige fra starten brugt flamingo da vi mener at det helt klart giver den bedste isolering i forhold til f. eks bobleplast.

 

Vi har kun dækket ca. 80-90 % af overfladen så der stadig kan komme lidt lys ned til koi’erne. Det har den fordel (mener vi) at en springende koi har nemmere ved at spjætte tilbage til vandet, end hvis den lander på en blød dyne boblelplast.

 

Vi har aldrig nørdet i blæsere og andre mystiske opstillinger for at bevise vores påstand om at bobleplast stort set kun forhindrer vindafkøling af dammen. Men når man som vi prøver at holde en temperatur på ca. 8-10 grader hen over vinteren, så kræves der lidt mere isolering hvis ikke det skal koste kassen.

 

I forbindelse med at Patrick via sit arbejde skal til at bruge termografering som et vigtigt redskab, blev kameraet lige lånt med hjem i weekenden, for skal jo øve sig i brugen af så avanceret udstyr som koster på den forkerte side af 60.000.- ;-))

 

Derfor stod dammen for da der skulle testes (efter at huset og elinstallationerne havde fået den store tur). Her ses resultatet.

Kameraet tager både et normalt billede og et IR billede, her er det det normale.

Her ses tydeligt at vandet er det varmeste, og bobbel plasten er næsten lige så varm, der ses også en lille forskel på det to 100 mm plamingo plader i forhold til resten som ”kun” er 50 mm.

 

 

Vintersug:

Da vi lavede vores første dam fik vi desværre ikke tænkt på overfladeskimmer eller vinterdrift af dammen. Om vinteren er det er en god ide at lade filteret køre for nedsat kraft hele vinteren. Men da det varme vand er i bunden af dammen om vinteren, er det derfor en god ide at vandet bliver hentet højere oppe, til det kunne en overfladeskimmer hurtigt ændres, eller endnu bedre, et bunddræn på siden af dammen i en passende dybde.

 

Da vi jo ikke havde nogle af delene, blev det til denne Storm P. lignende tingest, først var det planen at hive bunddrænshætten af (det er jo ikke noget problem når man har en "Bunddrænshættepåsætter") og finde et rør med en udvendig diameter på 21,5 cm som kunne passe i hullet, med et lille snit der hvor suget er. Men det kunne vi ikke lige finde, så løsningen blev en spand med en bunddia. på 26cm som fik monteret et rør gennem låget og bunden, som så kunne stå oven på bunddrænet (uden hætte).

I spanden kom der lidt granit i så den bliver dernede og der blev lavet et par små huller så luften kunne komme ud, da spanden blev sænket ned i vandet, og placeret oven på bunddrænet med et tov.

 

 

 

 

Havedam
En ide bliver til
Tidligere Dam
Nuværende Dam
NaturPytten
Fiskene
Fiskehejre
Egne erfaringer
Links
Webcam
Dagbog
Dam Data
Filter
Koi Pond

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©