|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
SIDE 7
Patrick har været ud og lege med sit ene digitalkamera, - vi kan også her på djævleøen Men husk: Øvelse gør mester, så bær over med kvaliteten.
I dag var vi lige et smut forbi Superkoi, og efter en lille times hyggesnak endte vi med at købe disse to dejlige 40 cm. høje granit figurere, som Maria har været vild med siden hun så dem for første gang sidste år.
En af de koi’er vi havde solgt viste sig ved afhentning at have 4-5 fluke på sig i det skrab vi tog. Der var ikke andre af vores fisk der viste tegn på det, men da 2 andre gnubbede sig valgte vi at behandle. Vi behandlede dammen med Flubenol 5%, som rent faktisk er et ormemiddel til grise (ja man kommer vidt omkring i ”denne branche”, men som benyttes til koi’er mod fluke i forholdet 1 gram flubenol til 400 liter (89 uk-gallon) samt 10 ml ethanol/acetone pr. 4500 liter (1000 uk-gallon) (dosis ifølge Duncan Griffiths i bogen ”Advanced Koi Diagnosis & Treatments”.) Til 10.000 liter bliver det så 25 gram flubenol der blandes med 22 ml. ethanol eller acetone, denne Opløsningen hældes i forsigtigt ved vandudløbet. Dammen skal kun have en behandling og midlet er mere skånsomt mod dine fisk end Supaverm er og behøver ikke så kraftigt vandskift efterfølgende. (I følge Maarten Lammens, skal der behandles 2-3 gange, men han bruger så en lavere dosis 1 gr. pr 1000 liter). Vi anskaffede midlet sidste år fordi det skulle være mere skånsomt mod fiskene end Supaverm der er hård kost og det skulle være absolut ligeså (om ikke mere) effektivt, og de damme vi kender til der er behandlet med midlet har ikke mærket voldsomt til ødelagt filtermasse. P.S. de solgte fisk blev her og fik behandlingen med.
Vi har også været ude for at købe legetøj til vores koi’er – nemlig den årlige dosis vandhyancinter til fri afbenyttelse/smadring i dammen. Og vi må sige at de lever op til det. De bokser rundt med de stakkels planter og æder løs af rødder mv. Man ser pludselig en plante komme fisende fra den ene ende til den anden og vores stakkels græskarpe Vanish der ellers er vant til at væres vores grønne overfladeskimmer (blade der falder i) er helt rundt på gulvet og kan slet ikke følge med. Men koi’erne nyder det og det er det vigtigste.
11-06-06 Begge fisk fra Edo-Koi er fra opdrætteren Toshio Sakai (Isawa Nishikigoi Center). Den ene er en ret ”flowry” Ai Goromo på 20 cm. men som til gengæld har så flot skælkvalitet at man næsten tror det er en doitsu. Og normalt er vi ikke til sanker, men vi fik alligevel kik på denne lille knaldrøde sanke på 15 cm. med flot hvid farve og skælkvalitet og så blev en sanke i dammen pludselig en realitet, når den altså bliver stor nok til at komme udJ
Hos NR-Koi havde Maria tabt sit hjerte til en male Tancho Sanke på 46 cm fra Konishi Koi Farm og der er et par stykker hist og pist i koi-landet som længe har måtte lægge øre til om den. Men, da vi kom derop fangede Patrick’s øjne stort set med det samme en Tancho Kohaku på 42 cm. fra Ogata Koi Farm som simpelthen ikke var til at slippe tanken om, så det blev til to Tancho’er i stedet for enJ Men…nu stopper vi også jagten, for nu er ringen sluttet med en af hver som forhåbentlig vil lyse op i dammen sammen med Zoe når de kommer fri af karantæne.
Lige en hurtig update, om hvad vi har lavet de sidste par dage. Maria's Tancho Showa, Zoe er endelig kommet ud i pytten. Se en lille film af hende her. (24 sec. 1,56 mb) Desuden har vi været en tur i det jyske for at hente vores ogon til grow out challange, hos Edokoi, og så smuttede der også et par koi'er ekstra i posen. Det gjorde der også da vi lagde vejen forbi Hillerød (NR Koi), men mere om det senere. ;-))
Ifølge den japanske hjemmeside ”Koistaff” er der følgende krav til/bud på hvilken vandkvalitet du bør holde og hvad de forskellige parametre bør være samt bud på hvordan du kan forbedre og fastholde flotte farver på din koi.
Parametre til godt koihold: Kun ferskvand. Koi’er kan godt leve i salt vand, men det er ikke godt i det lange løb. Vand med 1% eller derunder af salt, vil ikke skade koi’ens sundhed. (vi vil dog ikke anbefale konstant brug af salt, ej heller så høj konc.) Phværdi imellem 6.0-8.5 hvor det ideelle er 6.6-7.5 Temperatur på 5-35 grader hvor 12-28 er det bedste. Vandets hårdhed bør være under 150 ppm og foretrækkes under 50 ppm som ideelt og dermed blødt vand. Nitrat bør være under 5.2 hvor det bedste er under 2.0 Opløst ilt bør være minimum 5ppm
Parametre til de bedste farver:
Hvordan kridhvid farve opnås: Fjern så meget som mulig nitrat fra vandet. For at rense vandet sørg for god biologisk filtrering. Slam dagligt ud og tilsæt frisk vand Forøg mængden af ilt Hold vandet blødt (under 50 ppm). Fjern jern i vandet Giv foder der indeholder kitin/kitosan
Hvordan knaldrød farve opnås: Hold en phværdi på 7-7.2 Giv foder der indeholder af caroten
Hvordan kulsort farve opnås: Koldere vand fremhæver sort og også ph der er lavere end 7.2 Formindsk koi’ens adgang til solskin Fedt foder bør undgås. Giv foder der medfører få ekskrementer Forøg hårdheden i vandet i en periode og sænk den derefter.
Hvordan koi’ens glans forøges: Forøg koi’ens adgang til solskin Giv pupper som foder.
Bemærk dog at det parakdoksalt kan modvirke hinanden således at får du flot sort er det lidt på bekostning af den røde fordi der er forskel på hvordan farverne påvirkes af phværdi mv!:
Forleden gik turen mod Superkoi, vi havde besluttet at investere i en omgang SK60, da trådalgerne så småt er begyndt at komme (ca. 1-3 cm, ikke meget, men efter sucessen sidste år er man nok blevet lidt forvænt). Men Superkoi er som så mange andre begyndt at forhandle ”Lake Relief” fra Osmo (som er et biologisk produkt med naturligt forekommende aktive bakteriekulturer). Det fremstilles at Novozymes Biologicals, USA, hvilket er en sikkherhed i forhold til SK60 hvor vi ikke aner hvilken køkkenbords-kemiker der fremstiller det eller hvad det indeholder. Derfor besluttede vi os for i stedet at prøve Lake Relief i år. Det skal dog i forhold til SK60 tilsættes 1 gang hver 4. uge, måske lidt oftere i starten, men med vores 10.000 liter skulle en bøtte til 350 kr. være nok til 8-9 måneder. Vel hjemme igen bliver 50 gram vejet af og spredt ud over overfladen (efter skimmeren var slukket), det kunne ikke være nemmere, ikke noget med at mikse sammen først. Af en eller anden grund er de aktive små baktusser blandet op med hvedeklid, måske skal de have noget at leve af i bøtten, eller også skal det bare fylde lidt mere (nok det sidste så vi købere føler vi får noget for pengene), men om ikke andet så var det guf for koi’erne, siderne blev støvsuget efterhånden som det sank mod bunden. Efter en times tid var det ikke til at se at det var drysset ud, ikke noget med uklart vand, endnu et plus. Før tilsætningen havde vi klart vand, og efter et døgn, det er nok bare indbildning, men så virkede det endnu klarere. Vores lille pumpeløse frøreservat har også fået 5 gram, og sidst men ikke mindst så prøver vi i det ene karantæne kar, da Nitraten (No3) er skyhøj ca.50-80 mg/l, så prøver vi at måle om 2 uger. Nu får vi se om det virker i længden, hvis ikke må vi ty til SK60 som klarer opgaven selvom vi hader at putte ukendte ting i vores dam, så vi krydser fingre for Lake Relief.
Det har længe irriteret os at vores ene Kohaku (Sarabi) havde 3 shimis (sorte små pletter der som regel opstår grundet hårdt vand/halvhøj ph). Det havde ikke gjort så meget hvis det var en Sanke eller Showa, men det ses ret meget på en Kohaku og specielt når den største sidder lige op mod rygfinnen i et delvist hvidt område! Siden vi så billeder fra EdoKoi’s tur til Japan hvor vi så hvordan de fjernede shimis på en stor koi har vi derfor snakket om at prøve det, men kun hvis fisken alligevel skulle op. Det var den forleden dag grundet en småskade fra da Eva (vores kat) jagtede fiskene og da den alligevel var oppe og bedøvet, gjorde vi forsøget. Det var nu ikke helt så nemt som det ser ud på billedet fra Japan. Først skulle vi finde ud af om pletten sad under skællet eller på skællet eller på huden – og det sad sådan cirka midt imellem alt! Men, med lidt tålmodighed, sikker hånd og ultra tynd og skarp skalpel, lykkedes det at fjerne pletten uden at påføre fisken sår (vi påførte for en sikkerheds skyld et tyndt lag propolis). Det ser fint hvidt ud og der har ikke været hævelse eller rødme, så vi er helt klar på at gøre det igen hvis det skulle blive aktuelt. Dog har vi også klart gjort op at det kun er hvis det virkelig er en generende shimis, f.eks kunne vi ikke drømme om at gøre det på vores chagoi der er oversået med små shimis – der bør være en klar grænse!
St. Bededagsferien gik med at have koi-venner på besøg og besøge koi-venner og det er jo altid skønt.
Derudover brugte vi tid på at nette et par fisk, fordi de så ud som om at der kunne være parasitter på dem, idet de ind imellem gnubbede sig og nogle ind imellem også stod stille (i øvrigt tak her til seere på vores webcam som har kontaktet os med denne oplysning, det er rart at nogle følger aktivt med)J. Men vi fandt intet i de skrab vi foretog. Dog havde vi et par stykker der havde fået småsår (bl.a. Perle der for nylig prøvede at æde en frø og som vi baksede med, samt vores 2 kohakuer der gik og nippede efter mygglarver langs kanten da vores kat Eva syntes det var sjovt at overraske dem). Dem tog vi derfor lige op, bedøvede og sårbehandlede, men heldigvis var det meget overfladisk så vi undgik den helt store tur. Hele apoteket (sårkassen) var dog med ude alligevel og blev ved lejlighed gennemgået så vi har de mest nødvendige ting. Det er altid bedre at være velforberedt end at stå og mangle medikamenter midt i en sårbehandling.
Vi lavede også en ½ pergola langs den tidligere køkkenhave hvor vi nu har plantet jordbær samt bærbuske som vi kan hygge os med at gå og nippe af (specielt børnene) hele sommeren. Pergola’en er beplantet med roser samt vin. Og Maria er begyndt at kante med marksten. Dem har vi nemlig ret nemt ved at hente i disse dage. For oppe i hjørnet ved havedammen er de begyndt at grave på den anden side. Vi troede at det var begyndelsen til de huse som der skal udstykkes til, men det viser sig at være Roskilde Museum der graver efter ”den gamle hærvej” samt andre spændende fund (de har bl.a allerede fundet over 400 år gl. potteskår), så det bliver spændende at se hvad det ender med.
Det var også derfor vi fik idéen til at gå i gang med at lave vores nye frøreservat med marksten. JA, vi har gravet igen, og det samme sted som vi har fyldt op 2 gange tidligere!, men nu bliver pytten der, for det var ikke os der gravedeJ Det var derimod Camilla og en klassekammerat som er meget interesseret i vand og som går vildt op i vores havedam. Camilla var jo drønked af at der ikke var noget ”hellested” til frøerne efter Perle har opdaget det er sjovt at jagte dem! Og vi kan da ikke sige nej til 2 børn der gerne vil have et vandhul og så fik vi jo også et sted at sætte nogle vandplanter som vi også synes er flotte men ikke gangbare sammen med vores koi’er. Men…de var godt nok ihærdige, så vi måtte til SuperKoi og investere i en rigtig gummidug, købe planter oma. Og der røg i øvrigt også lige en zenibachi (vandsten) med hjem som Maria bare faldt for (den er dog placeret alternativt ved indgangen med en plante i)
I formiddages gik Maria og ordnede kanter langs dammen. Pludselig dukkede en frø op. Maria kaldte på Camilla for at hun skulle komme og se det lille søde kræ, for dem er Camilla bare helt syg med. Ligesom Camilla kom og skulle se frøen hoppede den over kanten og ned i vandet. Og inden Maria nåede at bøje sig ned for at hjælpe den op igen kom vores forslugne soragoi Perle ræsende…og slugte frøen. Men, hun kunne ikke sluge den, den var alt for stor, så den kæmpede sig ud af munden igen og søgte opad. (forestil dig nu baggrundsmusikken fra Dødens Gab) Klik på billedet, og skru op for højtaleren, for en opfrisker.
Her tog hun den anden gang og spyttede ud igen! Maria skyndte sig nu efter nettet for frøen var på vej mod bunden skarpt forfulgt at både Perle og et par af de andre noget større fisk. Det var for sent da hun kom tilbage var frøen væk og nu var hun ikke klar over hvem der havde spist den. Men, pludselig stod Perle helt stille på bunden og man kunne tydeligt se hun var dårlig så der var ingen tvivl om at det var hende der for tredje gang havde forsøgt at sluge frøen og nu gav det bagslag. Patrick var i mellemtiden kommet til og vi fik nettet Perle og skulle til at ”give hende førstehjælp” da hun selv ”hostede frøen op igen”. Perle klarede den, men vil nok prøve igen, hvis hun får chancen, desværre for frøen, så får den ikke en chance til.
I går orkede vi bare ikke mere totalrennovation, vi måtte bare væk fra huset. Og da Camilla alligevel var hos en legekammerat besluttede vi at sætte kursen mod Farum.
Her ligger nemlig Jagro Planter og Koi som ejes af Bo og Jeanette, som vi har mødt et par gange ovre hos EdoKoi og som efter sigende skulle have en rigtig flot have og butik hvorfra de sælger planter, koi’er og tilbehør til den Japanske Have.
Vi må sige at vi ikke blev skuffede. Det var slaraffenland på alle mulige måder. Der var store og små bonsai i smukke skåle, japanske ahorn ”en masse” i alle farver, rhododendron, stedsegrønne, ja ”you name it” og det var der bare… det kan ikke beskrives, det skal simpelthen opleves.
Der var også en lille butik og hvis Jeanette havde været lidt lavere og haft skæve øjne ville vi have svoret på at vi stod i JapanJ I butikken er der ALT hvad hjertet kan begære: koi-bøger, cd’ere med japansk musik, japanske fodsutter, japanske tesæt, postkort og meget meget mere.
Vi fik lov til at tage billeder og lægge på vores side til inspiration for andre der lige som os synes at den japanske stil er smuk og spændende…og så gør det da heller ikke noget at Bo og Jeanette planlægger at sælge japanske koi’er når vejret engang bliver til at putte sådanne i dammen;-)
Maria kunne selvfølgelig ikke styre købetrangen, så mens Patrick tog billeder, samlede hun ”til hobe”. Det blev til lidt i kurven inden Patrick nåede frem og standsede hende:-)
Da vi var kommet hjem og kikkede på bonsai-planterne var vi enige om at det kunne vi nok blive totalt grebet af, men vi aner jo ikke en pind om hvordan de skal passes og plejes! Derfor har vi nu tilmeldt os et bonsai-arrangement den 11. juni 2006 hos Jagro, hvor vi håber at få lidt mere videnJ
Der mangler billeder fra den mere "private" have, alt skal ikke kendes på forhånd, noget skal bare opleves.
Her er dagens høst:
28-04-06 I dag var Patrick lige et smut forbi Superkoi, vi manglede et blåt kar til når vi skal tage billeder af vores koi, der er jo et par stykker der skal sælges. Og når man nu er der kan en eller anden ikke lade være med at kigge lidt, og for en gangs skyld var det ikke en fisk (Maria var jo heller ikke med ) men et stort net i en kanon kvalitet og så til en god pris, set i forhold til hvad net i den størrelse normalt koster. Det blev til det "lille" med en diameter på 80 cm.
For nu ikke at blive meldt for dyremishandling, så havde de fået dagens ration, så desværre, Zetus og co. må vente til i morgen. Men vi fik da lavet en lille film af dagens fodring: 1,9MB 30sec.
26-04-06 Endnu en dejlig dag (da vi endelig havde fri fra arbejde), tænk at man kan gå og glæde sig til at smide 10 gram foder i 10.000 kg. vand, men det er nok kun os eller hva' .
Man kan også være lidt for hurtig:
25-04-06 Så faldt vi for fristelsen og gav dem lidt mad, det blev til 5 gram Wheat-Germ, ikke meget men vi starter langsomt op.
Temperaturen var 11,5 grader, og termostaten er nu sat til 11 grader og vil løbende blive justeret, således at fiskene bliver forskånet for de store udsving. Der samtidig monteret en timetæller (kan svagt ses på webcam, video3, det har en decimal) så vi kan følge lidt med i hvor meget varme vi poster i pytten.
23-04-06 Behandlingen har tydeligvis hjulpet, der er kommet meget mere fart på i dag, der er dog et par stykker som stadig er lidt sløve, så vi tager et nyt skrab, så snart vi begynder at fodre, forhåbentlig i løbet af ugen. Vi vil helst undgå at bruge brintoverilte til at neutraliserer med så nu har vi fornøjelsen af 10m3 brunt thevand ;-(( men det plejer at være væk på en lille uge.
Men der har da også været lidt forår i den i dag, Eva vores ene kat gik amok i vores troldpil.
Men det varer nok lidt inden Aceren springer ud - øv
På trods af at temperaturen har rundet 10 grader, syntes vi at koibasserne stod unaturligt stille, så for en sikkerheds skyld nettede vi 3 styk for lige at tage et skrab. Der var ikke meget slim, hvilket der for det meste er når der er noget der generer, men på to ud af de 3 var der nok Costia (50-100) til at vi besluttede at give hele dammen inkl.. filter en omgang Kaliumpermanganat (1,5 g. pr. 1000L). Der var også et par Trichodnina, så slipper vi også af med dem. Det er selvfølelig surt at nuke filteret nu hvor det skal til at starte op. Men hvad der er på fisken er også i vandet og dermed filteret, vi tør ikke tage nogen chance. Så hellere give fiskene lidt mindre mad og filteret en gang filter start. Så nu håber vi på lidt friskere fisk i morgen ;-))
Efter at have ”ligget brak” et stykke tid grundet Maria’s operation (fjernelse af marvsøm og skruer og forfra på krykker), var det dejligt at vi her i begyndelsen af påskeferien endelig kunne tage på osetur til et par forskellige forhandlere som åbnede dørene.
NR-Koi: Lørdag kørte vi derfor op til Poul-Erik (NR-Koi). Det var rart at se nogle ordentlige bamser som han har gående i sit midtereste kar (specielt en Tancho-Sanke fra Konichi synes vi er lækker, men også gensynet med den imponerende Ginrin Benigoi var hele køreturen værd.
Vi kunne selvfølgelig ikke dy os og nappede lidt småfisk med hjem (2 shiro utsuri, 1 doitsu kujaku, 1 kin showa og 1 budo koromo) som kan gå i det store karantænekar når de andre kommer ud. Indtil videre går de i et af de 2 andre karantænekar (palletanke) som vi har beholdt (Hm, de skulle jo egentlig have været nedlagt, men…) og som hver rummer 700 liter.
Vi fik også købt en ny vimpel til flagstangen for den oprindelige Hvirvle (som Camilla havde døbt den) gik i stykker i efteråret og det har hun været noget ked af. Desværre havde Poul-Erik kun røde/lyserøde og ikke den gule, men det er Camilla jo ikke ked af (hvad Mor angår er det en anden sag). Maria nappede også lige en koi-bog som vi ikke havde på hylden.
Super-Koi: Søndag kørte vi op til SuperKoi. Vi havde forinden læst på deres hjemmeside omkring den nye pagode, men vi må sige at den gør sig bedre i virkeligheden. Hold da helt op hvor kan den ses langt fra og det er jo ganske heldigt at Roskilde har fået dette nye vartegn når nu Domkirkens spir den næste lange tid bliver pakket indJ Det var også hyggeligt lige at hilse på Mogens og Per og høre lidt om hvad der kommer hjem når vejret bliver lidt varmere.
Nææææ, vi siger ikke hvor høj den er, der er jo en konkurrence i gang, se mere på Superkoi's meget midlertidige hjemmeside.
Der er stor aktivitet ved fuglefoderpladsen, især det opvarmede fuglebad er et hit.
Lørdag den 4. februar 2005 gik turen til EdoKoi for at suge til os af viden om sygdom, foder og damdesign:
Her holdt den belgiske dyrlæge Maarten Lammens der har specialiseret sig i koi’er et foredrag på 2 timer omkring koi’ers sundhed og sygdom samt om de vigtigste parasitter og behandling af disse. Hovedbudskabet var ikke overraskende at det er vigtigst at sørge for at vandparametrene er i orden så koi’erne ikke stresser og derved bliver lette ofre for de parasitter og bakterier der som oftest er at finde i vandet, men som ikke udgør en trussel så længe koi’ens immunforsvar er i orden.
Herefter holdt Michel de Groote (som arbejder for Estrad i+a products i Holland) et kort foredrag om diverse pumper, rørdimensioneringens betydning mv. samt de forskellige stressfaktorer der kan påvirke koi’en (der blev udleveret materiale med nyttige skemaer over begge dele)
Dagen sluttede med at den Hollandske repræsentant for Takazumi Foder holdt foredrag startende med en repræsentant fra DanaFeed der kort fortalte om den danske fremstillingsproces. Det var interessant at høre om de forskellige produkter samt brugen af disse og hvad der arbejdes for mht. at gøre foderet så godt som muligt så vi får de bedste forudsætninger for vækst, farve samt immunforsvar hos ”vores kære dambørn”.
Alt i alt 3 meget interessante men alt for korte foredrag. Vi kunne sagtens forestille os at alle 3 havde materiale til ½ eller 1 dag hvor der havde været lejlighed til at gå mere i dybden med de forskellige emner for alle 3 var meget interessante men tiden knap. Vi ville gerne have tilmeldt os og betalt for 3 forskellige arrangementer så vi håber det næste gang bliver muligt med lidt længerevarende foredrag for emnerne var ”bare for gode”J
En andet ”suk” var også at dagen var alt for kort med hensyn til at nå at snakke med alle de dejlige mennesker der var mødt op til dagen – både kendte ansigter og nyeJ
Vi har haft meget glæde af vores flamingo i havedammen, vi kan tydeligt se at det har afholdt os fra meget tidligt at kysse de små grader goddag. Men, efterhånden havde temperaturen sneget sig ned på de 2 grader og det var mere end vi kunne bære. Godt nok har vi ikke været ude for at nogle af koi’erne indtil nu ikke har kunnet klare den lave temperatur, men vi frygtede at vi ville komme under hvis vi ikke gjorde noget. Og det gjorde vi så. Vi afmonterede en radiator ude på værkstedet og monterede 50 meter ½” armeret slange, (samme type som bla. bruges til tyrkluft). Fra værkstedet og ud til filter huset er der omkring 5 meter, så med frem og retur slange, blev det til omkring 40 meter ”varmeveksler” i vores 200L. tønde efter filteret. En luftsten sørger for at blande vandet så alt det dejlig varme vand bliver pumpet ud til koi basserne.
Vi ligger nu på 5.5 grader, men regner med at holde ved 6 grader hvis det er mulig. Vores plan er derefter at når vi går foråret i møde og temperaturen f.eks stiger 1 grad i løbet af dagen, så bruger vi varmen til at holde temperaturen der. Næste gang temperaturen stiger lidt igen holder vi den gående der så den ikke falder drastisk igen. Vi tror det er vejen frem hvis vi skal undgå problemer med metabolisme og parasitter der vågner før koi’en. Vi har altså ikke intentioner om at køre temperaturen rimelig hurtigt i vejret til foråret som så mange andre gør, men i stedet prøve at holde de temperaturændringer der langsomt kommer fra dag til dag i stedet og se om det ikke kan føre os rimelig helskindet igennem foråret uden for mange sundhedsproblemer hos koierne
Her i Tossehuset er vi jo vilde med dyr, så selvfølgelig skal fuglene ikke mangle deres vand i denne kolde tid. At hælde en gang kogende vand i badet om morgenen holder kun kort tid førend det igen er frosset til. Men ved at hæve fuglebadet 10 cm over jorden og sætte et spritblus under har de godt vand i flere timer, så det gør vi gerne og det virkerJ
Den sidste uge har Patrick været "lidt" fraværende grundet det nye legetøj , men dog altid på jagt efter et nyt motiv, der er ikke grænser for hvad der er blevet taget billeder af, så ud af de flere hundrede billeder der er taget i løbet af ugen, er her lige et par stykker. Alle billeder er taget et af kameraets standart indstillinger, som der er masser af, bortset fra det af fasanen, her måtte lige en ændring af ISO til for at få lukketiden hurtig nok.
Birgitte indledte det nye år med at sende os en hilsen og vedhæfte videoklips fra sin tur til Japan hvor vores Tancho Showa er filmet i Marudo’s dam inden den blev nettet og billeder blev sendt til Danmark. Det er vi utrolig glade for, det er lidt af en oplevelse at se den fisk vi har herhjemme i vores karantænekar svømme rundt i en kendt opdrætters dam i Japan og nok det mest unikke vi kommer til at opleve (medmindre vi selv kommer til Japan en dag.) Se filmene her: Zoe2.wmf og Zoe4.wmf Vi siger tusind tak til Birgitte for den søde tanke.
Patrick har længe gået og ønsket sig et digitalt spejlrefleks kamera, men hvilket det skulle være var den store hovedpine. Utallige fotoblade og internetsider er pløjet igennem og mange er spurgt til råds omkring deres erfaringer. Det endte med et Olympus E-500 Hovedsagligt på grund af prisen, men også flere gode testresultater i blade og på nettet. Det er måske småting men Nikons objektiv føltes ikke så ”blødt/smurt” at betjene, der var ligesom en eller anden form for mekanisk modstand. Hos Canon er billedkvaliteten helt i top, måske lidt for kraftig farvegengivelse, men ligger lige i overkanten rent økonomisk og har ifølge nogle ikke helt så god optik som Olympus, og så er Canons hus ikke egnet til en håndværker hånd, Olympus ligger bedre i hånden. Men en hurtig test her til aften viser at Birgitte havde ret i at der en en lille forskel på gengivelsen af violette farver.
Og nå ja, mens Patrick snakkede kameraerfaringer med Henrik (bedre kendt som Vesti på KoiDanmark.dk), så læste Maria i Patrick’s fotoblad som tidsfordriv. Det blev til et Panasonic Lumix F8 som hun besluttede sig for at hun måtte have, så det blev sørme en halvdyr indkøbstur, men en efterfølgende hyggelig søndag eftermiddag i sofaen med hvert sit kamera og manualJ.
Nu håber vi bare at skattefar sender en god check i år.
Vi har længe ventet på at pakken med de varer Maria bestilte mellem jul og nytår skulle komme. Men desværre har hele UPS’ system været bagefter grundet julepresset så først i dag kom pakken endelig. Den består af Kukogyo 1 samt 2 nye DVD’ere (Hiroshima Dreaming samt Koi Breeding) og 3 gamle kendinge som vi har set rigtig mange gange men ikke selv havde på DVD (Variation of Koi, All Japan og Springtime in Koiland). Så nu er hun vel ikke til at komme i kontakt med den næste uges tidJ
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer © |