www.TOSSEHUSET.dk

Menu
Forside
Bag facaden
Havedam
KoiHold
Bonsai
Dyreparken
Koi Pond

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du bør ALDRIG foretage skrab, bedøve din fisk eller injicere den medmindre du har fået forløbet klart vist af din dyrlæge/forhandler og føler dig tryg ved det. Du kan ende med at gøre mere skade end gavn på dine fisk, og det er jo absolut ikke formålet. Er du derfor usikker, så gå hellere til din dyrlæge/forhandler og få dem til at hjælpe dig.

 

Denne side er inddelt i information om:

Mikroskopi

Skrab

Bedøvelse

Injektion

 

Mikroskopi:

Det er absolut en fordel at have et mikroskop når man holder koi’er. På den måde kan man foretage et skrab på nyankomne fisk samt inden de efter endt karantæne sættes i dammen. Og med et mikroskop ved hånden kan man løbende foretage checkskrab af fiskene i dammen, hvis de f. eks udviser tegn på sygdom.

 

Et mikroskop har også den fordel at du selv kan undersøge din fisk hjemme ved dammen, i stedet for at indfange den og køre til din forhandler, hvilket stresser en syg fisk yderligere.

 

Hvilken type:

Dit mikroskop bør være af en type så det kan forstørre emnet fra 100 gange og gå op til 400-600 (min, gerne endnu højere). Men det er selvfølgelig en smagssag og et økonomisk spørgsmål i den sidste ende, hvilken type og hvor kraftigt et mikroskop man ønsker at købe.

 

Tilbehør til dit mikroskop:

Det er klart en fordel hvis du kan tilkoble mikroskopet din pc, eller på en eller anden måde få taget et billede af det du ser. På denne måde kan du f. eks sende et billede til din forhandler (i vores tilfælde SuperKoi’s ”sygedoktor Per”) såfremt du er i tvivl om hvad du har fundet. Det vil fremskynde en rigtig og korrekt behandling af dine fisk. Men, vi har da også set at det kan lade sig gøre at tage et billede med digitalkamera direkte i søgeren og få fine billeder ud af det.Vi har selv prøvet at sætte et lille 250.- kr web cam på Camillas legetøjs mikroskop og fået billeder ud af det, men det er selvfølgelig ikke pålideligt.

 

Skrab:

Generelt:

Når du foretager et almindeligt skrab af din koi, kan det gøres uden bedøvelse. Såfremt dine fisk er tamme, behøver du end ikke engang at indfange dem i et separat kar, men kan holde dem fast op mod bassinkanten når de kommer hen til dig, hvis du har det rette tag. Andre anbefaler at tage dem op og lægge dem på et vådt håndklæde (vi har ikke gjort dette, da vores fisk absolut ikke holder sig i ro sådan).

 

Har du derimod brug for at foretage et gælleskrab kan det være nødvendigt at bedøve fisken for ikke at gøre skade på den. Se nærmere om hvordan du bedøver din fisk under bedøvelse længere nede på siden.

 

Typer af skrab:

Skrab kan foretages flere steder fra. Nogle anbefaler at foretage det langs/ved rygfinnen, langs siden af fisken eller ved haleroden. Derudover kan skrab foretages på undersiden af gællelåget (aldrig direkte på de røde gælder og ingen af delene uden bedøvelse). Vi har fået anbefalet at foretage et skrab ved haleroden samt ved brystfinnernes begyndelse, (hvilket cirka svarer til et menneskes armhule). Sidstnævnte sted fordi det ligesom på mennesker er mest i ro og der dermed har tendens til at samle sig mange parasitter her hvis fisken er angrebet.

 

Sådan foretager du skrabet:

Man tager sit glas og skraber forsigtigt ca. i en vinkel på 45 grader (presset behøver ikke at være særlig hårdt) med skællene, ikke mod. Du vil kunne se at du har fået ”slim” på glasset. 

Det anbefales at tage mindst 2 skrab fra forskellige steder på den fisk der undersøges. Herefter trækkes skrabet ind mod midten af glasset og dækglasset lægges over prøven.

 

Sådan undersøger du skrabet:

Et skrab skal hurtigst muligt under mikroskop for at parasitterne ikke dør og det derved ikke kan ses om det er levende parasitter man har med at gøre. (logik ikk. ;-))

Start på 100 gange forstørrelse, og bevæg dig fra det ene hjørne af emnet og langsomt frem og tilbage og op og ned i den rækkefølge du finder naturlig til du har været hele emnet igennem. Finder du noget forstørrer du op undervejs til du er i stand til at identificere hvad du har fundet.

Bliv ikke forskrækket hvis du ser trichodina eller fluke i prøven. Der vil altid være et lille antal 1-2 stk. tilstede og der er derfor ikke grund til at behandle medmindre det vælter frem med dem.

Støder du på andre parasitter såsom white spot, gill fluke og childonella skal du omgående behandle også selvom du kun finder en enkelt parasit. Det skyldes den store skade disse parasitter på rekordtid kan forvolde dine fisk.

 

Bedøvelse

Der findes flere typer af bedøvelse. Tal med din dyrlæge/lokale forhandler om hvilken type du bør bruge samt dosis.

 

Risici ved bedøvelse:

Hvis du vælger at bedøve din fisk, bør du være opmærksom på at der altid vil være en risiko for at fisken ikke tåler bedøvelsen, eller ikke reagerer som forventet, foruden din egen erfaring mht. at bedøve, vække og evt. give din fisk hjertemassage ved genopvågning.

 

Forberedelser:

Forinden du overhovedet går i gang med at bedøve bør du have tilbageholdt mad fra den fisk der skal bedøves i cirka 24 timer (medmindre det selvfølgelig er akut skade el. lign)

Du bør sørge for at have forløbet godt forberedt inden du foretager bedøvelsen og efterfølgende skrab og behandling for ikke at have fisken unødvendig længe under bedøvelse.

Du bør derfor sørge for at have følgende ting ved hånden:

Bedøvelse, et bedøvelseskar (brug damvandet til opløsningen for at sikre ens ph, temperatur mv.) , et opvågningskar (brug damvandet til opløsningen for at sikre ens ph, temperatur mv).der er kraftigt iltet, handsker da visse sygdomme kan smitte mennesker, mikroskop med 2-3 glasplader klar, sårrenser, sårsalve samt et sted at placere fisken. Mange foreslår her et håndklæde, men der er også en del der foretrækker en måtte af plastik som benyttes ved bleskift af babyer idet den er glat og derved sikrer at der ikke sker skader på fiskens slimlag såfremt den spræller, kontra et håndklæde hvis ujævne overflade kan fjerne en del af fiskens slimlag hvis den spræller.

Når du derefter er klar og skal nette din fisk bør det foregå hurtigt og skånsomst da stress nemlig kan medføre at din fisk reagerer for hurtigt på bedøvelsen hvorfor opløsningen kan blive fatal.

 

Selve bedøvelsen:

Det er meningen at fisken skal være let bedøvet, men ikke så let at den vågner under ”behandlingen”. Samtidig er det en fin balancegang ikke at overbedøve fisken. Det kan derfor krævet noget øvelse i at vurdere hvornår fisken er korrekt bedøvet. Fisk reagerer også forskelligt på bedøvelse akkurat ligesom mennesker og nogle tåler det bedre end andre. Derfor kan det forslås at du eventuelt tilsætter en mindre dosis af bedøvelsen end oprindelig planlagt for at undgå overdosering og eventuelt tilsætter den opløste behandling undervejs. Målet er at bedøve fisken indenfor 2-4 minutter. Såfremt fisken ikke er dette tilføjes ekstra bedøvelse. En tommelfingerregel er cirka mellem 30-60 sekunder efter fisken har mistet bevidstheden og er ophørt med at bevæge sig er den bedøvet. Du skal hele tiden sørge for at fisken er fuldstændig dækket af bedøvelsesopløsningen og når den begynder at tilte om på siden er den ved at være bedøvet.

 

Problemer som kan opstå mens du bedøver din fisk:

 

Nogle fisk modarbejder rent faktisk bedøvelsen og derfor tager det ekstra lang tid for disse at blive bedøvet. De vil vende sig om på siden men kæmpe sig op igen. Det betyder selvfølgelig at de er under længere tids påvirkning af bedøvelsen og derfor kan være længere tid om at komme til bevidsthed efterfølgende. Hold derfor ekstra godt øje med disse.

Vandtemperaturen interagerer også med bedøvelsen idet bedøvelse og opvågningstid vil være længere i koldere end i varmere vand.

Fisk som bliver meget stresset kan begynde at bløde fra gællerne. Disse fisk har ofte problemer med opvågningen og genvinde deres bevidsthed afhængig af hvor voldsom blødningen er. Hvis blødningen opstår under bedøvelsen, kan det derfor være nødvendigt at afslutte bedøvelsen og prøve igen dagen efter eller en anden dag. Et tegn på gælleskade kan være hurtig vejrtrækning med hurtige gællebevægelser.

 

 

Selve undersøgelsen:

Det er vigtigt at fisken er håndteret sikkert og at der ikke tilføjes skader på huden/skindet. Du bør arbejde effektivt og så hurtigt som muligt, men ikke stresse så meget at der sker skader. Hav derfor en der holder øje med tiden du bruger på undersøgelsen så der ikke går for lang tid førend fisken igen bringes til opvågning.

 

Ud af bedøvelse

Når du er færdig med at skrabe, undersøge og eventuel behandle din fisk, skal den ud af bedøvelse. Den sættes tilbage i et kar med friskt  vand fra dammen og med en iltsten tilkoblet. Når en fisk vågner efter bedøvelse vil man som regel kunne se tegn på dette omgående den er sat i opvågningstanken. Tegnene vil typisk være gællebevægelse eller bevægelse i finnerne.

Hold godt øje med dens tilstand; såfremt du ikke ser tegn på opvågning indenfor det første minut påbegynd da iltning og hjertemassage.

 

Iltning:

Iltning udøves ved at føre den frem i vandet flere gange, altid i retning af hovedet med gællerne, aldrig mod gællerne.

 

Hjertemassage

Hjertemassage udøves ved et let pres/stryg med dine fingre på bugen, med retning fra hoved til hale et par gange, hvorefter fisken vendes om og man ser om den vågner op og genfinder sin balance.

 

Efterfølgende udsætning af fisken i dammen:

I de fleste tilfælde vil fisken der er behandlet kunne udsættes I dammen efter at have været overvåget i opvågningstanken.

Har din fisk været overdoseret kan det tage helt op til 15 minutter førend den vågner, så giv ikke op. Fisken bør derefter gå under opvågning i mindst 24 timer for at checke for eventuelle bivirkninger af overdoseringen.

 

Injektion af fisk

Injektion er altid en risiko. Du kan skade fiskens væv og i sidste ende ved forkert injektion slå den ihjel. Vælger du derfor selv at injicere din fisk bør du være meget omhyggelig og sikker på hvad du gør.

 

Måder at injicere på:

Du kan enten sprøjte intraperitonealt (i bughulen), intramuskulært (i musklen), eller intravenøst (i blodet og kan ikke anbefales til almindelige koiholdere og vil ikke blive beskrevet nærmere her)

 

Intraperiotionealt:

Injektion intraperiotionealt foretages ved at stikke I maven i cirka 45 graders vinkel mellem bugfinnen og gatåbningen. Nålens hoved skal pege mod fiskens hoved og cirka stikkes ind 2/3 fra gatåbningen og ca. 1/3 fra bugfinnen. Indsæt nålen hurtigt giv injektionen og trak nålen tilbage. Du vil eventuelt kunne mærke en vis modstand af huden på fisken, hvilket er helt naturligt. Når du injicerer intraperiotionealt og vender koi’en om, vil dens indre dele falde sammen mod ryggen hvilket skulle gøre den type den mest sikre måde at injicere på, hvad angår at ramme organer.

 

 

Intramuskulært:

Intramuskulær injektion gives på samme måde som den intraperiotionealle, dog i muskelvævet langs og ved siden af rygfinnen. Når du injicerer på denne måde, skal du have nålen i muskelvævet og presse væsken ind mens du langsomt trækker nålen tilbage for at give plads til væsken. Dette kræver at du stikker noget dybere end intraperiotionealt. efter indsprøjtning skal du massere det indsprøjtede område med et let tryk, nøjagtig som din læge gør hvis du får en indsprøjtning

 

 

Du kan også give en intramuskulær injektion 2 andre steder på fisken, nemlig 3 skæl fra halefinnen samt i brystfinnemuskulaturen.

 

Du kan læse om vores egne erfaringer omkring injektion under havedam/erfaringer.

 

 

 

 

Koi Hold
Oprindelse
Ordbog
Varianter
Blodlinier/Kendetegn
Køb af Koi
Opdrættere
Anatomi
Sårpleje
Karantæne
Sygdom
Salt
Ferie
Hjemme Apotek
Foder/Fodring
Kønsbestemmelse
Vækst/Alder
Mikroskopi/Skrab
Tamme Koi'er
Gydning
Hvad hvis??
Alder/Mønster
Vandpleje
Planter eller ej
Årets Opgaver
Bedøvelse/Medicin
Tyveri/Hærværk
Farver/Skind/Skæl
Håndtering af koi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©