www.TOSSEHUSET.dk

Menu
Forside
Bag facaden
Havedam
KoiHold
Bonsai
Dyreparken
Koi Pond

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Siden er inddelt i Koi’ens ydre, Koi’ens indre, Fysiologi og Uddybende information

 

 

Koi’ens ydre (alfabetisk rækkefølge):

 

 

 

Brystfinnen består af 2 stk. som sidder på undersiden. De bruges til at dreje koi’en ved at bevæge den ene og holde den anden i ro. De bruges også som ”bremser” og sidst men ikke mindst bruges de til at rode op i bunden af bassinet. Finnen består af en række finneben som har en tynd membran imellem dem og som samlet hæfter til muskler der gør at finnen kan løftes og sænkes

 

Bugfinnen består af 2 stk. og sidder på undersiden af koi’en på midten. De bruges til at få koi’en til at stige op eller ned og virker som en helikopter-propel. Finnen består af en række finneben som har en tynd membran imellem dem og som samlet hæfter til muskler der gør at finnen kan løftes og sænkes

 

Gatfinnen/Endetarmsfinnen er lokaliseret foran halen og benyttes primært for stabilisering af koi'en. Finnen består af en række finneben som har en tynd membran imellem dem og som samlet hæfter til muskler der gør at finnen kan løftes og sænkes

 

Gællelåg sidder på siden af koi’en og yder gællen og dens funktion beskyttelse ved af kunne åbne og lukke efter behov.

 

Halefinnen bruges som koi’ens ror og kan bruges til at opnå maksimum fart.

 

Munden sidder ikke lige på midten men lidt under koi’en og indikerer at den har bundsøgende madvaner, selvom de fleste koi’er gennem generationer er vænnet til at føden kommer fra overfladen hvor foder smides ud. Indeni munden og udenpå sidder masser af smagsreceptorer som faktisk gør koi’en i stand til at smage inden føden er kommet ind i munden.

 

Næseborene er et af koi’ens sanseorganer og sidder ganske tæt under øjet. Næseborene bruges udelukkende til at lugte med.

 

Rygfinnen Sidder på ryggen af koi’en og er den største af finnerne til at skabe stabilitet og holde koi’en oprejst. Koi’en kan sænke finnen for at få en mere strømlinet effekt når den har brug for fart.

 

Sidelinien er et af koi’ens sanseorganer og løber i hele koi’ens længde. Er svært at se på wagoi (koi med skæl) men kikker man godt efter kan man dog se et ”hul” i det skæl hvor sanseorganet løber. Hos Doitsuer (koi’er uden skæl) er sidelinien helt tydelig. Den består af en gelé-agtig substans som indeholder neuromasts en slags sansereceptorer. Disse reagerer ved den mindste ændring i vandetog sender besked til koi’en om dette samt hvorfra bevægelsen opstod.

 

Skægget sidder på overlæben af koi’en og indeholder mange sanse receptorer som hjælper koi’en med at lokalisere mad.

 

Skind dækker hele koi’en og der findes 3 skindlag: et øvre, et midter og et nedre.

 

Skæl er fleksible benede plader der dækker hele koi’en på nær hovedet. Skællet hæfter på det midterste hudlag. Disse dannes først når koi’en er 7-10 dage gammel og vokser i takt med koi’en til at udgøre et komplet ekstra ”panser”.

 

Slimlaget dækker hele det ydre af koi’en og sørger for beskyttelse imod bakterier og svampe. Det er derfor vigtigt at du har våde hænder før du rører ved din koi for at sikre at slimlaget ikke bliver ødelagt.

 

Øjnene er et af koi’ens sanseorganer og sidder lige foran gællerne. En koi kan se i to retninger samtidig, til hver side af kroppen så vel som over og under hver side. Koi’en er faktisk nærsynet og kan kun se cirka 1-2 meter klart frem for sig og sløret cirka 10 meter. Man mener at koi’er faktisk kan se farver og kan skelne mellem f.eks gul og grøn (hvordan man har testet dette vides ikkeJ)

 

 

 

Koi’ens indre (alfabetisk rækkefølge):

 

 

 

Forplantningsorganer På begge koi'er befinder de sig under svømmeblæren. Æg og sperm kommer ud af kroppen lige foran urinåbningen.

 

Galdeblæren er lokaliseret lige under leveren. Den opbevarer galde som frigøres når fordøjelsesprocessen er i gang.

 

Gattet/endetarmen sidder lige foran gatfinnen. Affaldsprodukter fra koi’ens fordøjelsessystem udstødes via gatåbningen. Vand i form af urin udstødes også via gattet.

 

Gællerne har funktion som lunger. Når vandet passerer hen over gællerne bliver ilt absorberet via en række fine blodkar og transporteret direkte til kroppen, hvorefter kulilten returnerer til vandet. Gællen består af fine lameller.

 

Hjertet er beliggende under gællen og mellem denne og tarmene. Det består af 2 kamre og sørger selvfølgelig for at pumpe blod rundt i koi’ens krop.

 

Leveren hjælper med at fjerne affaldsstoffer fra blodet og kontrollerer brugen af fordøjet føde. Den producerer også stoffer som bruges under fordøjelsen/lagring af fedt.

 

Milten producerer lymfe celler en gullig væske der mest består af blodplasma og hvide blodceller og opbevarer røde blodceller

 

Nyrerne findes der 2 af hos en koi. Den ene nyre er lang og smal og er beliggende lige under rygraden. Den er en vigtig del af koi’ens osmoseregulation. Den anden og meget mindre nyre er beliggende mellem den lange tynde nyre og svømmeblæren og dennes funktion er at bekæmpe sygdom og en vigtig del af koi’ens immunforsvar.

 

Svømmeblæren består af 2 forskellige størrelse af kamre, hvorved fisken kan justere sin position ved at fylde og tømme kamrene.

 

Urinblære er en vigtig del for koien. Når saltindholdet i koi’en er højere end i vandet hvor den lever, vil koi’ens krop kontinuerligt “indtage” vand hvorefter koi’en vil forsøge at tilpasse sig saltkoncentrationen, også kendt som osmose. Som et resultat af denne proces må koi’en af med vandet igen, ellers ville den blæse op som en ballon og det bruges denne blære til.

 

Øret: er et af koi’ens sanseorganer. Det indre øre reagerer på vibrationer i vandet. Den auditive kanal er forbundet med svømmeblæren og bruges til at holde balancen. Punkteres denne estimeres det at koi’en kun har 2% af hørelsen tilbage.

 

Fysiologi:

Fordøjelsessystemet. Minder lidt om alle andre dyrs, men er dog alligevel forskelligt idet en koi ikke har en mave som sådan. Maden kommer ind via munden og bliver knust via nogle benede knopper.  Herfra passerer det videre i en slags tarmsystem der er 4-5 gange så langt som koi’en idet der skal bruges lang tid på at få føden nedbrudt. Resterne passerer ud via gattet/endetarmen.

 

Nerve systemet hos en koi består af et optisk samt et sanse system som udgår fra hovedet. Fine fibre i nervernes ender sender og modtager til koi'ens hjerne. Koi’ens rygrad hjælper med at beskytte det centrale nervesystem som stråler ud i alle dele af kroppen.

 

Immunforsvaret består af et ydre og indre forsvar. Det ydre består af slimlaget, skællene og huden. Det indre består af et beskyttelseslag der dækker alle indre organer samt celler i blodet og de indre organer der vil bekæmpe et bakterieangreb.

 

Uddybende information

Vi har forsøgt at sammenholde informationer om koi’en og dens anatomi og fysiologi på et forståeligt niveau. Vil du vide mere og er du ikke bange for at give dig i kast med det engelske, så følger her 2 engelske filer som virkelig går i dybden omkring en koi’s anatomi og fysiologi

 

Koi Anatomy (PDF)

Detaljeret tegninger af: Indre og Ydre Anatomi, Skelet, Gæller, Blodcirkulation.

Billeder af: Sidelinien, Skæg, Skæl

 

Koi Physiology  (PDF)

Deltaljeret tegniner af: Hjerte-Kar Systemet, Blodomløbet, Gællens funktion,

 

Koi Hold
Oprindelse
Ordbog
Varianter
Blodlinier/Kendetegn
Køb af Koi
Opdrættere
Anatomi
Sårpleje
Karantæne
Sygdom
Salt
Ferie
Hjemme Apotek
Foder/Fodring
Kønsbestemmelse
Vækst/Alder
Mikroskopi/Skrab
Tamme Koi'er
Gydning
Hvad hvis??
Alder/Mønster
Vandpleje
Planter eller ej
Årets Opgaver
Bedøvelse/Medicin
Tyveri/Hærværk
Farver/Skind/Skæl
Håndtering af koi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©