Siden handler om ”kunsten at fodre”, fra hvilken pillestørrelse man bør vælge til hvor meget og hvor længe man bør fodre. Samtidig er der en gennemgang af de forskellige ingredienser der typisk er i koi-foder, så man bedre er i stand til at vurdere indholdet ud fra en varedeklaration  næste gang man står og skal vælge foder. Vi har også samlet informationer sammen om immunstimulanter og probiotika som er meget oppe i tiden at tilsætte foderet, for derved at "skabe" sundere og stærkere fisk. Sidst på siden har vi beskrevet forskellige måder at lave hjemmelavet foder og du kan også finde opskrifter fra ind-og udland fra meget enkle til ret komplicerede "retter".

Pillestørrelse

Foderets hårdhed

Flyde eller synkefoder

Hvor meget foder og ved hvilke temperaturer

Hovedingredienser i foderet

Vitaminer og deres betydning

Mineraler og deres virkning

Farvestoffer i foderet

Immunstimulanter

Probiotika

Hjemmelavet foder og andre "lækkerier"

Opskrifter

Pillestørrelse:

En tommelfingerregel er at den mindste koi i dammen bestemmer pillernes størrelse. Men man kan også vælge at blande flere pillestørrelser for at tilgodese alle. Det er dog ikke altid godt med store piller, da disse bliver malet mere mod koi’ens tænder før de fordøjes, end en mindre pille og det giver mere affald i dammen.

Foderets hårdhed:

Det er også bedst med et foder der ikke er for hårdt forarbejdet. For det første fordi behandlingen kan være gået ud over næringsværdien, men også fordi koi’erne igen skal male foderet  mere mod tænderne før det fordøjes, og det derfor sviner mere. Man kan vælge at bløde hårde piller op med tilsætningsstoffer såsom propolis eller hvidløgssaft o.lign inden fodring. Vær opmærksom på at en sådan blanding skal bruges indenfor 1-2 dage af hensyn til næringsværdien samt holdbarhed før blandingen "mugner".

Flyde eller synkefoder:

Flydefoder anbefales fordi man får bragt koi’erne op til overfladen. For det første er det jo hyggeligt og for det andet kan man mens de spiser inspicere dem og checke om de har eventuelle skader, begyndelse til det o.lign. og det er en vigtig ting at holde øje med, for at kunne være på forkant med eventuelle parasitangreb og bakterielle infektioner. Men da koi’erne jo er bundsøgende af natur, er det en god idé at tilsætte synkefoder til flydefoderet. Koi’erne vil generelt tage flydefoderet først og så efterfølgende gå og hygge sig med synkefoderet på bunden. Synkefoderet kan samtidig være en god mulighed for at tilgodese de fisk der ikke er så hurtigt til ”fadet” i toppen.

Hvor meget foder og ved hvilke temperaturer:

Fisk vil opretholde deres kropsvægt hvis de fodres med 0,5-1,0% af deres kropsvægt pr. dag. Men for at vokse har de brug for mere. Fodermængde er temperaturafhængig, da koi’ens stofskifte falder i takt med temperaturen. Der findes en del bud på hvornår man skal begynde at fodre, de fleste starter ved 10-12 grader. Dog er der i de senere år rejst tvivl om hvorvidt dette holder vand (bl.a af Paula Reynolds og Bernice Brewster som har mange års erfaring på området og bl.a har udgivet DVD’er og bøger om koi’ers helbred og velfærd samt bl.a Takazumi og EA for at nævne producenter af foder). De mener at de snarere er koi’ernes adfærd der afgør hvornår det er tid til at stoppe fodringen. De foreslår at man i stedet drosler lidt ned på overdækningen, så der kommer et algetæppe koi’erne kan ”gnaske” i og at man derudover tilbyder letfordøjelig føde i form af wheatgermi et meget lille omfang på milde dage så længe koi’erne er aktive og selv ”tigger” mad. Man bør dog indstille al fodring ved 5 grader.

Traditionelt forslag til fodring:

”Moderne” forslag til fodring:

Hoved ingredienser i foderet:

Protein (crude protein):

Protein er kroppens vigtigste byggesten og består af aminosyrer. Der findes 20 aminosyrer, nogle kan man selv danne, andre skal tilføres via kosten. De 13 af aminosyrerne er vigtige for koi’en. Protein findes både som vegetabilsk og animalsk og den sidste er den bedste proteinkilde for dine koi’er. Mængden af protein i foderet sammen med temperaturen i din dam, har betydning for hvor godt din koi optager foderet og dermed deres vækst. Derfor fodrer man om foråret med lavproteinfoder (ca 10-15 grader), når temperaturen stiger med mellemproteinfoder (15-20) og når varmen rigtig sætter ind (minimum over 20 grader) med højproteinfoder, og så igen tilbage til mellemproteinfoder og til sidst lavproteinfoder. Generelt siger man at koi'er ikke kan optage mere end 36-38% protein selvom indholdet i meget foder oftest er højere. Det koi'en ikke kan fordøje ryger simpelthen videre som affald til din dam (ammoniak) og er i den sidste ende procenter du betaler unødigt for. Tit og ofte tilsættes der mere protein end fisken kan fordøje fordi man ved at tilsætte mere protein reducerer andre andele i forderet, f.eks svært fordøjelige fibre. Men proteinindholdet siger intet om selve fordøjelsen af det, da der er forskel på kvaliteten af protein der tilsættes forskellige typer foder, afhængig af hvorfra proteinkilden kommer. Det er derfor vigtigt at sammenholde proteinholdet med angivelsen af fordøjelsesprocent hvor en høj procent angiver godt proteinindhold osv.

Kulhydrater (carbohydrates):

Kulhydrater er, sammen med fedt og protein, en af kostens grundlæggende bestanddele. Kulhydrat er sukkerstoffer, der består af kemiske forbindelser, som indeholder store mængder kulstof samt ilt og brint. Kulhydrater har stor betydning for kosten. De er nødvendige for, at kroppens energistofskifte kan fungere optimalt og udnytte kostens indhold af fedtstoffer og proteiner.

Råfedt: (Crude fat):

Råfedt indeholder alle de fedtstoffer der er i foderet, både vegetabilsk og animalsk. Ikke alle typer fedt er lige fordøjelige. Råolie og råfedt forsyner din koi med energi, ligesom proteiner gør, men fedt giver dobbelt så meget energi, hvilket er værd at huske på når du fodrer. Det nødvendige fedt findes blandt andet i: Fiske olie, hvedekim (wheat germ), majs og soja. Disse fedtstoffer kan ødelægges når de udsættes for sollys. Brug derfor ikke gammelt foder, det kan gøre din fisk syge. Et indhold på mellem 3-10% er rigeligt, højere til yngre fisk og lavere til ældre.

Råfibre-træstof (crude fibres):

Er ufordøjelige kulhydrater som tilfører fylde til foderet. Kilder til fibre inkluderer planteskaller såsom havre klid eller vegetabilske materialer såsom roemasse. Råfibre er uopløselige og tjener til at opsuge vand og sikre en vis fylde i tarmen. Fibre påvirker gennemløbstiden af maden. Der bør helst ikke være et alt for højt antal fibre i foderet.

Råaske (crude ash):

Råaske er udtryk for den mineraldel der er tilbage efter at foderet er forbrændt og altså ikke noget der tilsættes foderet for at give fylde. I foderet er ingredienserne blevet nedbrudt til forskellige bestanddele såsom proteiner, kulhydrater, fibre, fedt/olie og væske. Alt der ikke hører under disse kategorier er aske og aske indeholder mineraler og vitaminer som er vigtige for din koi’s helbred. Derfor er aske godt, men man skal også passe på at foderet ikke indeholder for meget aske, da for store mængder mineraler og vitaminer kan være skadelige for din koi. Led efter et råaske indhold så lavt som muligt.

Væske (moist):

Det meste tørfoder indeholder en lille mængde væske som er tilbage når fodermassen er forarbejdet til piller og det meste af væsken er trukket ud af dem..

Vitaminer og deres betydning:

Vitaminer (vitamins)

De nedenstående vitaminer og mineraler er vigtige for koi’ens vækst og metabolisme.

Vitamin A:.

Vitamin A er et fedtopløseligt vitamin, som er nødvendigt for blandt andet syn, forplantningsevne, immunforsvaret, regulering af arveanlæg, slimhinder og vækst samt smagssans. Vitamin A deponeres i lever og fedtvæv til senere brug.

Vitamin B1:

Hjælper med at tilføre energi fra kulhydraterne. B1-vitamin er det almindelige navn for stoffet tiamin. B1-vitamin er en vigtig komponent i energistofskiftet. B1-vitamin er vigtig i omdannelsen af kulhydrat til druesukker (glukose). Når druesukker forbrændes af kroppen, skabes energi der er vigtig for at blandt andet hjerte, hjerne og muskler kan fungere.

Vitamin B2

B2-vitamin er det almindelige navn for det vandopløselige stof riboflavin, Vitaminet er vigtigt i processen hvor protein, kulhydrater og fedt omsættes til energi. Riboflavin er også ”stress vitaminet”. Det hjælper koi’en med at klare stressede situationer og hjælper med til opbygningen af muskler og slimlag

Vitamin B12

B12-vitamin har biokemisk betydning for omsætningen af fedt og de aminosyrer, der udgør proteiners byggesten. B12-vitaminet er blandt andet også nødvendigt for at danne nye røde blodlegemer, samt at nervesystemet fungerer optimalt (vedligeholdelse og nydannelse af nerveceller)

Vitamin C

C-vitamin (Askorbinsyre) har betydning for kroppens immunforsvar, der blandt andet beskytter mod virus og bakterier. Sammen med jern er C-vitamin også nødvendigt for dannelsen af en aminosyre de indgår i proteinet kollagen som er en hovedbestanddel i bindevæv og knogler. Mangler man kollagen medfører det, at de mindste blodkar bliver skøre, og sår heler dårligt. C-vitamin bruges også af binyrerne til at danne hormonet noradrenalin (og adrenalin). Adrenalin bruges blandt andet som signalstof fra nerveceller, når man er fysisk aktiv, og hjertet skal øge pulsen

Vitamin D

D-vitamin er fedtopløseligt. Det vil sige, at det ikke kan opløses i vand og udskilles med urinen. Der må derfor ikke være for store doser tilsat foderet fordi det ophobes og har skadevirkninger. Det aktive vitamin D fremmer optagelsen af kalcium fra tarmen, opbygning af knogler og tænderr, og er medvirkende til at kalcium tilbageholdes i nyrerne.

Vitamin E:

E-vitamin er et såkaldt antioxidant. E-vitamin beskytter fedtstoffer i kroppen mod at forharske. E-vitamin beskytter desuden kroppens celler mod nedbrydelse fra skadelige stoffer fra fedtstofskiftet. E-vitamin stimulerer immunforsvaret og er nødvendigt for dannelsen af røde blodlegemer og hormonerne der regulerer forplantningsevnen

.

Vitamin H

Vitamin H (biotin) er bl.a. med til at afbalancere blodsukkerbalancen ved at omsætte aminosyrer til glykogen i passende tempo. Samtidig stimulerer vitaminet væksten.

Vitamin K

Proteiner er bygget op af aminosyrer. Vitamin K ændrer en specifik aminosyre (glutamat) i nogle specifikke proteiner. Denne ændring gør proteinerne i stand til at binde kalcium, hvilket er essentielt for blodets størkningsproces. Vitamin K har også en vigtig rolle i dannelsen af andre proteiner som for eksempel osteokalcin, der muliggør kalkaflejring i knoglevævet.

Mineraler og deres virkning:
 

Calmium:

Kroppens vigtigste mineral, vigtigt ikke bare for knogler og tænder, men også for muskler, nerver, kredsløb og fordøjelsessystem.
 

Fosfor

Samvirker med calcium og mange andre mineraler samt Bvitaminerne; indgår i en lang række af organismens funktioner. Det bruges af kroppen til at nedbryde sukker (glucose) til energi og indgår i cellemembraner som fedtsyre. Endeligt indgår fosfor sammen med calcium i opbygningen af knoglemasse.

Magnesium:

"Antistress-mineralet" som er vigtigt i behandling af  hjerte- og kredsløbsproblemer.
 

Kalium:

Kalium er vigtigt for fordøjelses- og kirtelsystemet, muskler, hjerne og nerver. .

Jod:

Essentiel for hormoner produceret af skjoldbruskirtlen og i cellestofskiftet.

Kobber:

Involveret i oplagringen af jern ved dannelsen af hæmoglobin. Nødvendig for opretholdelsen af blodcelleproduktionen.

Zink:

Nødvendig for væksten og vævshelingen. En del af de enzymer, der fører kuldioxyd til lungerne.

Mangan

Deltager i reproduktionen og væksten, i omsætningen af calcium og fosfor og i enzymaktiveringen.

Chrom

Hjælper til med at omsætte sukker og fedt.

Farvestoffer i foderet:

Astaxanthin

Naturlig astaxanthin er et farvestof (karotenoid) som bliver fremstillet på følgende måde: Den grønne havalge Haematococcus Pluvalis stiger op til havoverfladen. Her får den sollys, og for at beskytte sig selv mod sollys og stress danner den det røde farvestof naturlig astaxanthin. Dette udvindes i store damme på Hawaii, hvor algecellerne presses. Astaxanthin kan også udvindes af caroten og er så noget billigere. Vær opmærksom på at Astaxanthin ikke udskilles så farven forbliver i kroppen. Modsat spirulina kan astaxanthin tilsættes foder året rundt.

Spirulina:

Spirulina er en grøn ferskvandsalge, som indeholder et højt niveau af protein, klorofyl, vitamin B12, calcium og et utal af andre vitaminer og mineraler. Et antal undersøgelser på dyr har vist, at spirulina er en effektiv immunmodulator d.v.s at spirulina har effekt på immuncellernes reaktioner. Grundet sit høje proteinindhold bør det kun benyttes over 18 grader i kortere perioder af gangen til den ønskede farve opnåes.

Immunstimulanter:

MacroVital

MacroVital er en avanceret immunstimulant, der er specielt udviklet til fisk i intensivt opdræt. Gennem den samtidige stimulering af vidt forskellige dele af immunforsvaret - eller stimulering af bestemte elementer, men via flere forskellige mekanismer på én gang - opnås en meget omfattende og effektiv aktivering af immunforsvaret. At virkningen bliver så markant skyldes, at komponenterne virker synergistisk, dvs. den samlede virkning er større end summen af de enkelte komponenters virkning på immunforsvaret. Eksempelvis er der stoffer, der øger antallet af aktive celler, mens andre øger aktiviteten af de enkelte celler. Resultatet bliver en voldsom forøgelse i immunforsvarets kapacitet.

Lactoferrin

Lactoferrin er hovedingrediensen i colostrum som er den råmælk nyfødte lever af de første dage og som beskytter mod sygdomme og beskytter immunforsvaret, således at barnet bliver  i stand til at modstå virus og bakterielle sygdomme.. Dette kan ske enten direkte ved bakteriostatisk eller bakteriedræbende aktivitet eller indirekte ved aktivering af en sammensat række reaktioner, som fører til en beskyttende immunreaktion, efter at infektionen har fundet sted.

Andre immunstimulanter: 

Hvidløg og propolis er andre påståede immunstimulanter og især hvidløg skulle have en synergistisk effekt sammen med mælkesyrebakterier (probiotika - se nedenfor)

Probiotika:

Probiotika er tilsætning af mikroorganismer til fødevarer eller foderstoffer med det formål at forbedre menneskers eller dyrs helbred ved at manipulere den mikrobielle balance i mavetarmkanalen. Det er især mælkesyrebakterier, der anvendes i probiotika - særligt visse typer Lactobacillus og Bifidobacterium - men også Streptococcus og visse gær- og skimmelsvampe anvendes. Bakterien Lactobacillus er den bakterie, der er mest anerkendt for sin probiotiske virkning. I Danmark findes probiotika i form af gærede mejeriprodukter som yoghurt og A38, drikkecultura mv.  Samtidig findes de som frysetørrede eller levende bakterier i håndkøbsmedicin fortrinsvis mod diarré.
Probiotika virker ved at mælkesyrebakterier sørger for at optimere tarmsystemet og er derved med til at udnytte næringsstofferne i maden. Mælkesyrebakterier omdanner primært forskellige kulhydrater til mælkesyre, men også til eddikesyre og kuldioxid m.m. Herved sænkes surhedsgraden, og væksten af sundhedsskadelige tarmbakterier hæmmes. Mælkesyrebakterierne producerer også andre bakteriehæmmende stoffer (bakteriociner), og deres tilstedeværelse fortrænger sygdomsfremmende bakterie. Mælkesyrebakterier kan også danne K-vitamin og visse B-vitaminer. Nogle mælkesyrebakterier danner også aminosyrer, som binder mineraler i tarmen, så optagelsen gennem tarmvæggen lettes.En sund og tilstrækkelig tarmflora modvirker desuden symptomer fra sygdomsfremkaldende bakterier.  

Hjemmelavet foder og andre ”lækkerier”:

Der findes 2 måder at lave dette på. Man kan vælge at bruge et basis pille foder og tilsætte forskellige ingredienser til dette eller man kan vælge at starte fra bunden af og lave sit helt eget. Det er dog bedst hvis der altid tilbydes basisfoder da det indeholder alle de vitaminer og mineraler din koi har brug for og hjemmelavet foder blot tilbydes som lidt afveksling og en lækkerbisken engang imellem.

Forslag til ingredienser du kan tilsætte basis pille foderet:

Propolis (immunstimulerende)

Hvidløg (immunstimulerende, gerne sammen med mælkesyrebakterier)

Spirulina (alge der giver farve, har højt proteinindhold og immunstimulerende)

Clay (der gengiver de mineraler der er til stede i en mudpond)

Mælkesyrebakterier (probiotika, enten som pulver eller flydende via yoghurt el.cultura)

Pupper (for glans og fylde)

Synkefoder (for at tilgodese alle fisk samt til ”efter-snack” når de har spist flydefoderet)

Andre lækkerier du kan tilbyde din koi:

Appelsinbåde

Salat

Brød m/honning

Rejer

Muslinger

Blæksprutter

Helt hjemmelavet foder fra bunden:

Som basis bruges der som regel fisk i form af sild, laks, rejer eller blæksprutte, nogle bruger også lever i blandingen.

Hertil tilsættes grønsager såsom ærter, spinat, broccoli og evt. toppes op med andre gode sager såsom rød peberfrugt og paprika,

Det hele rundes af med vitaminpulver og spirulina, og som regel tilsættes også gelantine. Vi har dog læst flere steder at hvis man ikke ønsker dette kan man benytte banan som bindingsmiddel og får så i øvrigt i tilgift de vitaminer bananen er "god for".

Opskrifter på hjemmelavet foder:

Vi har søgt i ind- og udland og fundet opskrifter på hjemmelavet foder. Det siger sig selv at vi fratager os ethvert ansvar når I går i gang i køkkenet, vi har blot fundet opskrifterne, vi har ikke selv afprøvet dem alle. Klik her for at se opskrifterne. 

Kilder: Biomar, Netdoktor, Wikipedia, Forskningsbasen, Peteducation, Dairyscience, Biosite, Neurozym, Ugeskrift for læger, Dataguru, KoiCarp, Geocites, Aquanutro, m.fl.

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©