Har du anskaffet dig et mikroskop, kender
du brugen af det?
Ved du hvordan du foretager et skrab og
evt. bedøver en fisk? Har du fået det vist/prøvet det på en fisk inden du
tager fat på dine dyre koi’er?
Har du læst og lært om de mest almindelige
sygdomme så du kender symptomerne og derved kan behandle hurtigere hvis
dine fisk bliver syge.
Har du gjort dig tanker om karantænekar så
du ikke skal til at ”krydse den bro” den dag du får syge fisk? eller køber
nye?
Sørger du for at dit hjemmeapotek er
up-to-date, at du får købt ind førend tingene er brugt helt op?
Sørger du for at dine test-sæt til
vandkvalitet er up-to-date, at du får købt ind førend tingene er brugt
helt op?
Hvad hvis din pumpe går i stykker. Har du
en ekstra eller kører du altid med 2 så du har back-up hvis den ene
svigter?
Hvad hvis der sker strømsvigt af evt.
længere varighed, har du nødgenerator på el. lign?
Hvad hvis du bliver nødt til at forlade
huset et par dage. Har du skrevet specifikke direktioner ned til den der
evt. skal passe dammen? Kan den der passer dammen evt. starte en pumpe
igen eller ved hvordan det skal gøres hvis uheldet er ude, ved de hvor
meget vand der skal skiftes etc?