T O S S E H U S E T

Saltvand har et indhold på cirka 35 promille salt.(35 tusinde dele) Dvs. at i et kilo havvand (1000 gram) er der 35 gram salt. Dvs. saltvand indeholder cirka 3,5 % salt hvis man omregner promille til procent.

Ferskvand

Ferskvand har cirka et indhold på 0,3 promille salt (0,3 tusinde dele). Dvs. at i et kilo ferskvand (1000 gram) er der 0,3 gram salt. Dvs. at ferskvand indeholder cirka 0,03 % salt, hvis man omregner promille til procent.

Saltindhold i koi’ens blod og osmoseregulering:

En koi skal som alle andre dyr opretholde en relativ konstant mængde af salt og vand i kroppen for at sikre, at funktionen af dens celler kan opretholdes.

Hos en ferskvandsfisk som koi’en er koncentrationen af salt i fiskens blod (1,0 %) meget højere end i det omgivende vand (0,03 %). Når to opløsninger (i dette tilfælde fiskens blod og det omgivende vand) med forskellige koncentrationer af salt er i kontakt med hinanden, vil salt altid bevæge sig fra opløsningen med den højeste til opløsningen med den laveste saltkoncentration, mens vand vil bevæge sig i modsat retning. For at modvirke og opretholde saltkoncentrationen må koi’en derfor hele tiden indtage store mængder vand som i dammen indeholder meget lidt salt for igen at udskille vandet. Det er denne proces der kaldes osmose (osmose=transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af et stof -i koi’ens tilfælde salt).

De vigtigste organer, der hjælper fisken med osmose-processen er gællen, nyren og tarmsystemet. Disse organer betegnes derfor som osmoregulerende organer. Koi’ens blod og det omgivende vand er kun adskilt af et tyndt cellelag/membran i gællerne, hvor vand og salte kan trænge igennem.. Denne funktion vil fortsætte indtil koncentrationsforskellene er udlignet, hvilket vil sige at det er en livslang og kontinuerlig proces, hvor koi’en indtager vand for at opretholde saltkoncentrationen i blodet og udskiller det overskydende vand i nyren i form af meget fortyndet/udvandet urin. Det er også det faktum der gør at en ferskvandsfisk som en koi rent faktisk kun drikker meget lidt vand i forhold til f. eks en saltvandsfisk (hvis osmoseregulering er omvendt). Gjorde den det ville den svulme op som en ballon.

Det er selvsagt et hårdt job og kræver masser af energi. Koi’en henter hovedsagelig denne energi fra foderet (en lille del af mineralerne optages dog også via vandet den drikker og gennem gællerne), hvorfor det er vigtigt at tilbyde foder af den rette sammensætning som styrker koi’en og gør den bedre i stand til at osmoseregulere.

Værd at vide hvis du vælger at bruge salt uanset metode:

Det er vigtigt når du køber salt til et saltbad at du køber salt uden jod eller andre tilsætningsstoffer (f.eks fransk middelhavssalt). Hold derfor godt øje med varedeklarationen og husk med mellemrum at checke denne (produktet kan jo være blevet ændret siden du sidst købte det). Ikke mindst er det en god ide når du finder et godt produkt at købe ekstra, for der går en del til i f. eks et 30-40 liters opløsning (og så skidt pyt med at kassedamen kikker underligt fordi køber 10 kg). salt!).

Salt ved transport:

I det vandmiljø hvor koi’en lever vil saliniteten være stort set den samme med små udsving. Men når en koi flyttes fra et miljø til et andet kan der være forskel på saliniteten, og det er her der kan opstå problemer, hvor den ved f. eks højere salinitet hos køberen end hos forhandleren udover at være stresset grundet transporten pludselig skal til at arbejdere hårdere for at tilpasse sig det nye vand.

En saltopløsning på 0,1-0,3 % kan derfor effektivt benyttes for at forstærke slimproduktionen og aflaste osmoseregulationen under transport. Du bør dog være opmærksom på en længere tids tilvænning til dit vand hjemme, dvs. at koi’en skal gå længere tid posen mens du langsomt udfaser saltopløsningen inden du sætter den i dit karantænebassin.

Salt i dit karantænebassin:

Det kan være en mulighed/fordel (afhængig af holdning) hvis du vælger at tilsætte salt under transporten også at køre med saltopløsning på mellem 0,1-0,3 % i dit karantænebassin. Du sikrer dig at koi’ens osmose er lettet mens den vænner sig til nye omgivelser – endnu engang. Samtidig kan du sikre dig mod de fleste parasitter. Ønsker du ikke at bruge salt i din havedam men kun lette fiskenes hjemkomst kan du herved også sikre dig at du får udfaset saltet i karantænetiden inden dine fisk udsættes i havedammen.

Salt i din havedam:

Nogle koi-holdere foretrækker at køre med en saltopløsning på mellem 0,1-0,3 % i dammen. De kan vælge at køre med saltopløsning på 2 måder:

Saltopløsning om vinteren

Her tilsættes en saltopløsning på mellem 0,1-0,3 % for hovedsagelig at lette fiskenes osmoseregulation da vinteren er en hård tid for dem hvor de er ekstra stresset grundet det kolde vand og skal bruge mere energi på osmoseregulation samtidig med at deres immunforsvar som regel er helt i bund.

Konstant saltopløsning hele året

Her tilsættes en saltopløsning på mellem 0,1-0,3 % for hovedsagelig at undgå alvorlige parasitangreb idet en saltopløsning på mellem 0,1-0,3 % (0,3 % fjerner de fleste parasitter på nær den japanske trichodina der dog kræver 0,6 % for at elimineres).

Derudover får de også lettet fiskenes osmoseregulation, selvfølgelig hovedsagelig om vinteren men også om foråret hvor risikoen for parasitangreb med efterfølgende bakterieinfektion er størst grundet de meget svingende temperaturer samt fiskens lave immunforsvar efter en hård vinter.

OBS: Man kan også bruge salt for at holde alger nede og hjælpe til med at afgifte nitrit, her kræves der dog en saltopløsning på min 0,3 % (op til 0,6 %)

Salt som saltbad:

Saltkoncentration:

0,3 % salt er 3 gram pr. liter vand
0.6 % salt er 6 gram pr. liter vand
1.0 % salt er 10 gram pr liter vand
2.0 % salt er 20 gram pr. liter vand
3.0 % salt er 30 gram pr. liter vand
og så fremdeles.

Til et effektivt saltbad mod diverse parasitter anbefales 2-5 % (vores erfaring er at 2-3% er rigeligt), en for høj opløsning kan ”brænde” fiskens slimlag af, men rådene rundt omkring koncentration og varighed på internettet er mange og forskellige.

Sådan gør du:

Saltet opløses i et kar, hvor du også har en iltsten, hvilket er meget vigtigt.

Koi’en sættes ned i opløsningen og det er meget vigtigt hele tiden at holde øje med dens tilstand. Når den viser tegn på for høj stress eller lægger sig på siden skal du omgående tage den op.

Vores erfaring er at vi har kunnet se på fisken at ”den ikke kunne mere” idet den blev langsom, begyndte at ”miste sin øjenrefleks” og blive ”ustabil”.

Varighed af saltbad:

Her er der også mange forskellige forslag alt fra 1-5 minutter og helt op til 10 minutter afhængig af den saltopløsning man har. Behandlingen bør gentages 3 dage i træk.

Vores erfaring har været at vores fisk ved første behandling hvor vi anvendte en saltopløsning på 2,5% hurtigt blev dårlige indenfor 1 minut og måtte hives tilbage i dammen. Den efterfølgende dag klarede de det bedre i 2 min, og tredje dag kunne vi gå op til 3 minutter. Der har også været forskel på de forskellige fisk og hvad de kunne tåle og det har ikke været proportionalt med deres størrelse. Men der har været forskel på om det har været en doitsu eller almindelig koi. Når de tages op af saltbadet kan de virke som om de er bedøvet, du kan holde dem uden de spjætter, men når de kommer ned i dammen svømmer de fint igen.

Saltmåler:

Såfremt du benytter salt som opløsning til et bad er det ikke nødvendigt med en saltmåler idet du ved nøjagtig hvor mange gram du tilsætter pr. antal liter og det er en kortvarig behandling.

Men benytter du salt i havedammen er det et must for hele tiden at kunne måle koncentrationen af salt der svinger (du renser jo filter samt der fordamper vand fra overfladen og du skifter løbende vand, og dammen udsættes også indimellem for heftige regnskyl hvorved der kommer en ukendt mængde vand ind, hvilket er faktorer der kan få saltkoncentrationen til at svinge).

Til dette kan man købe saltmålere der er meget simple at benytte, de stikkes i vandet hvorefter du får aflæsningen på displayet. Der findes mere eller mindre avancerede typer, spørg derfor altid din forhandler om deres erfaringer inden du køber eller kontakt andre havedamsejere for at høre om deres erfaringer.

Ulemper ved brug af salt:

Du skal være opmærksom på at selvom salt kan være et godt og billigt behandlingsmiddel der tillige er skånsomt mod dit filter, har det også ulemper. Visse parasitter er efterhånden blevet resistente overfor brugen af salt såsom fluke (der kun lader sig minimere men ikke udryddes) og den japanske trichodina (hvor man skal helt op på 0,6 % saltopløsning for at udrydde den). Og bruger du salt er du også delvis udelukket fra at benytte formalin, der kan springe fiskens lever (ved meget lave saltkoncentrationer kan produktet dog godt stadig anvendes, men tør du tage chancen?).

Holdningen til koi’er og saltopløsning

En hel del koi-holdere er (hvis de melder ud på tanker omkring salt) blevet mødt med ordene: "En koi er jo ikke en saltvandsfisk, hvorfor så tilsætte salt". Dertil kan ganske kort siges: Nej det er den ikke, men den saltkoncentration man benytter på en ferskvandsfisk for at nedsætte stress omkring osmoseregulation er på mellem 0,1-0,3 % og altså langt fra det saltindhold en saltvandsfisk lever i nemlig cirka 3,5 %. Det er derfor en udtalelse med modifikationer.

Salt eller ej

Når alt kommer til alt bør du overveje fordele og ulemper ved brug af salt og træffe dine egne beslutninger om hvorvidt du vil anvende det hos dig og i hvilken form (saltbad, karantæne, vinter eller helårsopløsning). Der findes ikke en facitliste men du kan i hvert fald ikke slå dine koi’er ihjel eller give dem ringere levevilkår hvis du vælger brug af salt.

Koi Hold

Oprindelse

Ordbog

Varianter

Blodlinier/Kendetegn

Køb af Koi

Opdrættere

Anatomi

Sårpleje

Karantæne

Sygdom

Salt