Vandbalance/-kvalitet:

En god vandkvalitet er en forudsætning for sunde koi’er. Når man anlægger en havedam skaber man et kunstigt miljø med et meget lille økologisk system. I et lille øko-system når alle affaldsstoffer ikke at blive nedbrudt så hurtigt som i et stort øko-system hvorved kredsløbet hurtigere kommer ud af balance med dårlig vandkvalitet til følge (og fiskedød hvis man ikke er opmærksom og får rettet op på problemerne i tide).

Det er derfor vigtigt at have en viden om hvordan de forskellige parametre i vandet virker og derved også påvirker din koi for at have forståelse for og kendskab til hvor du skal sætte ind hvis din vandkvalitet pludselige forringes. Det er derfor også en god ide at føre en log over dine målinger så du hele tiden kan gå tilbage og holde de forskellige parametre op mod hinanden og se hvor der er sket ændringer.

Samtidig bør god vandkvalitet selvfølgelig gå hånd i hånd med et godt og velholdt filtreringssystem (gerne overdimensioneret) samt godt kendskab til generelt koihold og sidst men ikke mindst korrekt foder og fodring (mængde og interval).

Kvælstof-kredsløbet - fra Ammoniak til nitrit til nitrat

Kært barn har mange navne så kredsløbet kaldes også nitrogencirklen, nitrogen-kredsløbet og nitrifikationsprocessen hvis du skal søge info om den på nettet!

Uanset hvilket navn, så er det afgjort den største biologiske proces der foregår i din havedam (nærmere betegnet i den biologiske del af dit filter). I denne proces optræder de 3 på hinanden følgende stoffer, ammonium/ammoniak, nitrit og nitrat.

Den bakterielle omdannelse af stoffet ammonium/ammoniak til nitrit og sluttelig til nitrat kaldes nitrifikation. Nitrifikationen foregår i to trin, idet ammonium/ammoniak oxyderes til nitrit via bakterien nitrosomonas hvorefter nitrit oxyderer videre til nitrat via bakterien nitrobacter. Denne proces kaldes også en aerob proces. Ordet aerob kommer af det græske ord aër = luft. Ordet betyder iltkrævende og anvendes bl.a. om bakterier, der kræver ilt for at kunne vokse.

Det er den indbyrdes mængde og forholdet imellem disse stoffer, der hovedsagelig er afgørende for om der er balance i dit damvand og dine fisk dermed trives og har optimale forhold tillige sammen med de andre værdier (PH-værdi, Vandets hårdhed-GH/KH, Vandets iltindhold og Temperaturen i vandet).

 
Ammonium NH4/Ammoniak NH3

Når man fodrer sine fisk tilfører man et meget lille økologisk kredsløb ekstremt meget protein. En meget lille del af dette optages af fiskene. Da protein ikke opbygges/gemmes i kroppen til en anden god gang udskilles det overskydende hovedsagelig via fiskens gæller som ammoniak, tillige med foderrester og ekskrementer hvor mikroorganismer nedbryder proteinet og forbruger ilten, så der dannes ammonium/ammoniak Dette stof er en luftart og en del af det fordamper derfor, men størstedelen af ammonium/ammoniak bliver dog via nitrosomonas bakterien oxyderet (iltet og derved omdannet) til nitrit.

Bemærk at Ammoniak interagerer med PH-værdi: Ammonium som stoffet hedder op til 7 på PH-skalaen (surt vand – acid på engelsk) er mindre giftigt end ammoniak som stoffet hedder over 7 på PH-Skalaen (basisk vand – alkaline på engelsk). Det betyder kort og godt at når PH-værdien er høj vil et større indhold af ammonium i vandet blive omdannet til ammoniak end når PH-værdien er lav. Har du derfor en høj PH-værdi i dammen bør du være ekstra opmærksom på forekomsten af ammoniak.

Bemærk at Ammoniak interagerer med iltindholdet i dammen: Der skal derfor være rimelig mængder ilt tilstede for mikroorganismerne der omsætter, kan omdanne ammoniak til nitrit og videre til nitrat (nitrifikationsprocessen). En god måde at sørge for et højt iltindhold i din dam er at ilte dit vand via f. eks vandfald eller rislefilter og/eller med masser af luftsten eller kraftig luftpumpe. Et højt iltindhold mindsker samtidig også indholdet af kuldioxid og nitrogen i din dam.

Nitrit NO2

Efterhånden som nitrosomonas-bakterierne nedbryder ammonium/ammoniak udvikles nitrit, som er et biprodukt af nitrosomonas-bakteriens spisen af ammoniak. Hvis der er for meget nitrit tilstede i en dam vil nitrit binde sig til de iltbærende hæmoglobin molekyler i koiens blodceller og i stedet danne det ikke iltbærende methæmoglobin og derved opstår denne brune farve i gæller og blod da blodet simpelthen ikke iltes nok (brown blood disease). Koi’er der udsættes for høje nitritværdier er derved også mere udsatte for bakterielle gælleinfektioner. Man kan dog hvis man opdager et højt nitritniveau skynde sig at tilsætte salt i dammen da det nedsætter nitrits giftighed og derefter nedsætte/indstille fodring og skifte vand til man har sænket nitrit-værdien.

Bemærk at nitrit interagerer med dammens iltindhold: idet nitrifikationsprocessen som tidligere nævnt under ammoniak er en aerob proces og derfor har brug for store mængder ilt/fortærer store mængder ilt for at fungere optimalt.

Nitrat NO3

Bakterien nitrobacter næres ved at nedbryde nitrit til nitrat. Nitrat er derfor det sidste trin i nitrifikationsprocessen og kan tolereres i høje mængder førend det bliver generende for dine koi’er. For meget nitrat i vandet kan dog forårsage ringere vækst hos dine koi’er men dine alger vil til gengæld have forøget vækst som igen kan påvirke PH-værdien og iltniveauet i dammen! Vær også særlig opmærksom på tilstedeværelsen af nitrat i ynglesæsonen da æg er særlig sarte - også overfor nitrat.

Bemærk at nitrat interagerer med dammens iltindhold: idet nitrifikationsprocessen som tidligere nævnt under ammoniak er en aerob proces og derfor har brug for store mængder ilt/fortærer store mængder ilt for at fungere optimalt.

Et kredsløb i balance:
Hvis der er balance i ovenstående kredsløb bør der ikke være nogen målbare værdier på ammoniak og nitrit i dammen idet nitrifikationsprocessen virker ”som den skal”. Derfor er det altid iltindholdet kan skal fokusere på først hvis man ønsker at optimere processen og sikre sig at der er ordentlig og kraftig beluftning i filteret. Derudover bør man sørge for at dammen ikke er overbefolket med fisk samt at man ikke overfodrer, to ting der som regel er den direkte årsag til for høje ammoniak værdier i dammen og dermed også nitrit værdier idet dit biologiske filter ikke kan følge med. Du bør også for at lette nitrifikationsprocessen kontinuerligt fjerne bladaffald mv. fra dammen og sørge for at rense/slamme dit filter ordentligt ud hver gang så det hele tiden fungerer optimalt og processen dermed har de bedste forudsætninger for at lykkes.

Hvad spiller ellers ind for god vandkvalitet: 

Udover omdannelsen af ammoniak til nitrit og sluttelig nitrat har følgende også betydning for kvaliteten i din havedam og flere af disse punkter interagerer både med nitrifikationsprocessen (omdannelsen af ammoniak til nitrit til nitrat) men også med hinanden: Ph-Værdi, Vandets Hårdhed, Iltindhold i vandet og Temperaturen i dammen.

PH-værdi (Potential of Hydrogen):

Er en måleenhed for syrebase forholdet i en given opløsning (i dette tilfælde vandet). PH skalaen går fra 0,4-14, hvor 7 er neutral og alt derunder er surt (acid på engelsk) og alt derover er basisk (alkaline på engelsk). Bemærk at PH-Skalaen er logaritmisk hvilket vil sige at en stigning på f. eks 7-8 på PH-Skalaen ikke er en stigning på 1 gang mere basisk vand men 10 gange

Ph-værdien anses derfor for at være et af de vigtigste parametre løbende at måle fordi bare en lille stigning (måske også sammen med stigning i temperatur) i virkeligheden er voldsom og derved har en stor effekt på giftigheden af ammoniak og nitrit og dermed din balance i dammen, hvilket du bør have for øje hvis du ønsker at hæve/sænke din PH så du gør det gradvist..

Det tilstræbes at holde en PH-værdi på mellem 7-8,5 i koidamme men koi’erne kan sagtens leve mellem 6-9 hvad angår PH blot værdien er stabil og ikke svingende (dermed ikke sagt at de trives og dit filter vil også have problemer med nitrifikationsprocessen i de ydre skalaer, men det kan lade sig gøre). Vær opmærksom at PH’en som regel er lavere om morgenen om aftenen. Hvis du derfor foretager løbende målinger bør du gøre det på cirka samme tidspunkt for at kunne sammenholde målingerne, men også gerne ind imellem foretage målinger over en dag hvor at se hvor store udsving der er i din dam.

Ved lav PH dvs. når PH’en er under 7 vil nitrosomonas og nitrobacter bakterierne kæmpe for at udvikle sig og kemien i vandet vil gradvist stigende angribe koi’ens hud og ødelægge de delikate gælle lameller (PH-Crash opleves som regel ved PHfald til omkring 5,5) hvilket i drastiske tilfælde kan føre til massedødsfald.

Ved høj PH dvs. når PH’er er over 7, vil giftigheden af ammoniak til gengæld øges voldsomt og eksistensen af nitrit gå udover ilten i koi’ens blod – brown blood disease som tidligere beskrevet under nitrit. Jo mere ekstrem denne effekt bliver, jo hurtigere vil ødelæggelsesprocessen som opstår blive uoprettelig. Lave niveauer af resterende nitrit ved forhøjet PH er blandt de største årsager til uidentificerede problemer hos vores koi’er blandt andet skader på lever og nyre funktioner og nogle gange livstruende men som oftest bare ved tegn på ringe vækst. Og det vil kroniske vandproblemer selvfølgelig også have.

Bemærk at PH-værdi interagerer med Ammoniak (NH3). Ammoniak bliver mere giftigt ved høj PH end lav. Den giftige form for ammoniak (NH3) optræder i basisk(høj PH) vand mens den ikke giftige ammonium (NH4) optræder i surt vand. Når PH-værdien er høj vil et større indhold af ammonium i vandet blive omdannet til ammoniak end når PH-værdien er lav. Har du derfor en høj PH-værdi i dammen bør du være ekstra opmærksom på forekomsten af ammoniak.

Bemærk at PH-værdi interagerer med Vandets Hårdhed (KH). Når PH værdien er høj og man gerne vil sænke den skal man være opmærksom på at den interagerer med hårdheden i vandet.

PH værdien på det meste danske vandværksvand ligger typisk et sted mellem 6,0 og 8,0, afhængigt af undergrundens beskaffenhed, i det område hvor man bor. Er jorden meget kalkholdig, vil vandet blive meget hårdt, hvilket igen betyder en høj pH værdi, pga. karbonatets buffereffekt. Bor man omvendt i et område med meget mosejord, vil vandet kun indeholde lidt kalk, og dermed også kun lidt karbonat. Vandet er mere blødt og dermed er pH værdien typisk også lavere. Generelt anbefales hårdere vand, idet PH’en så er mere stabil. Vi har søgt informationer omkring den ”ideelle” hårdhed, men budene er mange. Dog ligger de fleste råd mellem 3/4 som laveste og 15/16 som det højeste.

Man kan forsøge at sænke sin PHværdi ved at benytte PHstabil og lignende produkter. PH Stabil er et produkt der skulle holde værdien gennem længere tid grundet stor bufferkvalitet. PH Stabil skulle kunne stabilisere vandet til en phværdi på 7,5. Dog skal du være opmærksom på at hvis du har en meget høj ph, falder denne værdi sandsynligvis kun 0,5-1 tand på ph-skalaen. (Vi har generelt en  høj ph-værdi men da vi på et tidspunkt i 2003 var oppe på næsten 9 prøvede vi derfor PH-Stabil og sænkede den til 8,5, men den kunne ikke buffe hos os og røg op igen).

Man kan også filtrere vandet over klyner idet klyner har en surhedsskabende effekt. Dog skal man være opmærksom på at hvis vandet har en høj KH værdi (Hårdhed), vil PH værdien kun kortvarigt gå ned inden karbonatet buffer den op igen tillige med at dit vand vil blive misfarvet (brunt).

Vandets hårdhed (GH/KH):

Når man snakker hårdhed af vand menes der vandets indhold af calcium og magnesium (ioner) som hovedsagelig tilføres grundvandet via de øvreliggende jordlag hvorfra de udvaskes. Når man måler er der to typer hårdhed, nemlig Totalhårdhed (GH) og Karbonathårdhed (KH).

Hvordan måler man:

Der findes flere forskellige måleenheder idet de forskellige lande har hver deres måleenhed. F.eks er den mest benyttede skala tyske hårdhedsgrader som måles i dH, mens USA typisk måler i ppm (parts per million). Der er dog også en international standard som forhåbentlig bliver gældende nemlig mmol/l (millimol pr. liter). Men indtil da svarer 1 dH  til 17,86 ppm og til 0,1786 mmol/l.

Hvad er blødt og hvad er hårdt:

0-4°dH meget blødt (eller angivet 4o-8o)

4-8°dH blødt (eller angivet 4o-8o)

8-12°dH middelhårdt (eller angivet 8o-12o)

12-18°dH temmelig hårdt (eller angivet 12o-18o)

18-30°dH hårdt (eller angivet 18o-30o)

over 30°dH meget hårdt (eller angivet over 30o)

Totalhårdhed (GH)

Den totale hårdhed (også kaldet blivende) i vandet benævnes GH og består af hovedsagelig af kalcium og magnesium salte samt karbonater (det er de der kaldes KH, mere herom senere). Når man måler GH måler man den samlede mængde af positivt ladede ioner (partikler) i vandet for ad den vej at finde hårdheden. At man har hårdt vand betyder at man har et højt indhold af disse og omvendt betyder blødt vand at man har et lavt indhold af disse

En god totalhårdhed for fisk ligger mellem 6-16dH og må ikke komme over 20dH

Hvis man ønsker at sænke GH-værdien kan man installere en ionbytter hvor damvandet bliver filtreret igennem, men det er et noget større projekt end at forsøge sig via andre vejeJ

Karbonathårdhed (KH)

Er den del af GH’en som består af calcium bi-karbonater, heraf navnet. Den kaldes også forbigående hårdhed idet man kan sænke mængden af karbonater ved at koge vandet.

Når man måler KH måler man den samlede mængde af anioner i vandet for ad den vej at finde hårdheden. En stor mængde karbonater og bikarbonater medfører hårdt vand mens en lille mængde medfører blødt vand.

Det er den del af hårdheden koi’ejere interesserer sig mest for idet den virker som buffer for PH-værdien fordi den holder store svingninger i PH-værdien nede, så man i virkeligheden måler hvor god en bufferevne der er i vandet og fordi man ved tilstrækkelig KH hindrer pludselige PH-Crash.

Der er lidt delte meninger om hvilke værdier er en god KH værdi for fisk, men det ligger generelt mellem 3-5 og 10-15 dH for at udnytte Kuldioxid (CO2) optimalt.

Bemærk at vandets hårdhed KH interagerer med PH-værdien: Karbonathårdheden (KH) har betydning for vandets surhedsgrad (PH), pga. dets evne til at fungere som buffer for PH-værdien:

Ved lave KH niveau’er kan det være nødvendigt at tilsætte mineraler idet blødt vand ikke har særlig god bufferevne og en dam og koi’er har brug for en vis mængde calcium og mineraler for at fungere optimalt. Man kan benytte østersskaller til dette eller tilsætte andre færdigfremstillede produkter. Man bør også være opmærksom på at visse medikamenter reagerer dårligere i blødt vand. En tommelfingerregel er at de fleste kemikalier er giftigere i blødt end hårdt vand). Hårdt vand har derimod en mere stabil bufferevne og det gør det lettere for bakterierne at udføre de forskellige processer der skal til for et opretholde en god vandbalance. Blødt vand har tendens til at blive associeret med syreholdige forhold mens hårdt vand er tegn på basisk vand. Hvis du derfor oplever udsving i KH bør du checke din PH. Dette er også beskrevet under PH-værdi.

Iltindhold:

Ilt er en gas, hvor opløseligheden afhænger af temperatur, tryk og saltholdighed. Mængden af ilt, der kan opløses stiger endvidere med trykket i atmosfæren (lavtryk, højtryk) og dybden (på dammen).

Bemærk at dammens iltindhold interagerer med dammens temperatur:  idet kolde temperaturer om efteråret og vinteren medfører højere iltindhold (ved kolde temperaturer spiller det derudover ind at koi’erne selvfølgelig ikke fodres så meget tillige med at der ikke er nær den samme algemængde som fortærer ilten i vandet) og høje temperaturer om foråret og sommeren medfører lavere iltindhold hvilket i den sidste ende også påvirker dit filter og funktionen af dette (den biologiske proces).

Bemærk at dammens iltindhold interagerer med ammoniak: idet nitrifikationsprocessen som tidligere nævnt under ammoniak er en aerob proces og derfor har brug for store mængder ilt/fortærer store mængder ilt for at fungere optimalt.

Bemærk at dammens iltindhold interagerer med planternes fotosyntese: Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at hvis du har planter i dammen så frigører de – hovedsagelig i sommerperioden hvor de er på deres højeste - selvfølgelig mængder af ilt om dagen MEN om natten sker den modsatte proces og det kan frarøve dine koi’er vigtig ilt om sommeren hvor der i forvejen er mindst.

Temperatur:

Jo lavere temperatur jo dårligere metabolisme hos dine koi’er! Selvom koi’er er koldtvandsfisk har de bedst af temperaturer der ikke dykker under 14 grader idet deres immunforsvar her forringes og under 10 grader er det til en vis grad lukket helt ned. Dermed ikke sagt at man ikke kan have koi’er i uopvarmede damme, man skal blot være klar over hvad man har med at gøre samt den betydelig større risiko for infektioner fra parasitter, bakterier og svampe idet disse som regel vågner før koi’erns immunforsvar specielt i foråret. Men de kan selvfølgelig sagtens klare sig i din udendørs havedam bare der er godt med dybde på den (min. 1,60-1,80) og klarer sig væsentlig bedre når de har været igennem den første vinter.

Bemærk at dammens temperatur interagerer med dammens iltindhold: idet kolde temperaturer medfører højere iltindhold og omvendt medfører høje temperaturer lavere iltindhold som beskrevet under iltindhold.

Hvilke værdier er ”tilladte” i en koi-dam:

Nu er der nok nogle læsere der sidder og tænker: ”ja, ja det er da meget godt med al det ovennævnte men hvornår kommer de til sagen og skriver noget reelt om hvilke værdier jeg må have i min dam og hvornår den er gal” specielt mht. ammoniak og nitrit.

Det er faktisk nok noget nær det sværeste at svare på fordi alle de ovennævnte faktorer spiller sammen og som sagt påvirker hinanden. Men generelt må siges at det eneste tilladte er en værdi af begge dele på…0 som tidligere beskrevet under et kredsløb i balance!

Men vi ved jo godt at det ikke altid er så ligetil fordi så mange faktorer spiller ind på denne gode vandkvalitet og opretholdelsen heraf. Derfor kommer der her et par tommelfingerregler omkring ”tilladte maksimale niveauer i en dam”, dermed absolut ikke sagt at man skal slå sig til tåls med at værdierne er tilladte i en kortere periode, men de er medbragt for at vise hvad dine fisk kan klare i en kortere periode til du får løst problemet og genoprettet vandbalancen/-kvaliteten.

1. Ammoniak: Den idéelle værdi er 0,0mg/l. Dine fisk kan dog for en kortere periode tåle en måling på 0,15mg/l (nogle mener de kan tåle helt op til 0,2mg/l i en kortere periode, hvilket vi synes er voldsomt meget selv i en kortere periode) hvorimod alt derover i stigende grad skaber alvorlige problemer for dine fisk startende med det mindre flik flak og eventuel rødme i finnerne og sluttelig brændte finner og sår hvor slimlaget er brændt af samt til dødelighed afhængig af ammoniakniveauet og hvor længe det har været til stede samt de parametre ammoniak intereagerer med (eks. PH). Vær dog opmærksom på at der er forskel på fisk og nogle fisk begynder at reagere ved meget små niveauer af ammoniak (0,01-0,03) hvor de viser utilpashed mv. Disse niveauer kan kun elektroniske måleinstrumenter opdage. Vores holdning er dog at hos os bliver der taget aktion bare målingen antager en anelse af nuance, vi venter ikke til det næste målbare felt i testsættet!

2. Nitrit: Hvad angår nitrit så kan dine fisk godt tåle en nitritværdi på 0,1 mg/l No2 i en kortere periode og op til 0,2 mg/l No2 men så skal der til gengæld tages aktion på problemet omgående for at undgå længerevarende skader idet for høje nitritmålinger på længere sigt vil skade dine fisk på samme måde som ammoniak. Obs vær opmærksom på at nitrit er farligere i blødt vand end hårdt, dvs. farligere ved en KH på 3 kontra KH på 15. Igen er vores holdning at man selvfølgelig ikke skal vente på at målingen antager nuance efter det næste trin men at man reagerer så snart prøven antager en skygge af nuance væk fra 0,0mg/l.

3. Nitrat: bør helst ligge under 20mg/l men helt op til 50mg/l kan dog tåles af dine fisk. For meget nitrat i vandet vil dog medføre rødme i finner og hud/skin og dine fisk vil generelt stå på bunden og være sløve og uinteresseret og vil have ringere vækst. Pas også på æg hvis dine koi’er har gydet da de som sagt er noget sarte.

4. PH: Skal helst ligge mellem 7-8, både af hensyn til dine koi’er men også af hensyn til nitrifikationsprocessen, men værdier fra 6-9 tolereres blot de er stabile.

5. Iltindhold: Bør være minimum 6-7 mg/l.

6. KH:

Karbonathårdhed (KH) under 3/4 er for kritisk lav og over 15/16 er for kritisk høj.

7. Temperatur: Ikke under 2 og ikke over 35 grader. Dog ville det være bedst hvis dine koi’er ikke gik under 8-10 grader om vinteren af hensyn til metabolisme og immunforsvar. Men en koi vil selv i opvarmede damme have godt af at mærke årstiderne.

Hvilke parametre interagerer kort sagt med hinanden i havedammen og på hvilken måde:

1. Iltindhold vs. Nitrifikationsprocessen:

Processen er aerob og skal bruge ilt for at lykkes

2. PH-Værdi vs. Nitrifikationsprocessen:

Processen er aerob og skal bruge ilt for at lykkes

3. Iltindhold vs. Temperatur:

Jo højere temperatur jo lavere iltindhold i dammen

4. PH-Værdi vs. Vandets karbonathårdhed (KH):

Hårdt vand har mere stabil bufferevne dvs. evnen til at holde ph-værdien på et given niveau.

Hvilke målesæt er bedst at bruge:

Hvad angår testsæts til måling af de forskellige værdier så findes der et utal både hos din forhandler men også via internettet og sågar hos nogle dyrehandlere der hovedsagelig sælger akvariefisk. Der er selvfølgelig forskel i kvalitet og måske forståelige læsbare brugsanvisninger og farvenuancer. Den allervigtigste du dog bør være helt obs på når du køber testsæts er når du køber ammoniaktestsæt at der netop måles for NH3 som er den giftige Ammoniak kontra NH4 som er den mindre giftige Ammonium (mere herom under afsnittet ammonium/ammoniak samt under PH-Værdi). Men snak med andre og hør om deres erfaringer, og se dem evt i brug.

Det ultimative et selvfølelig et elektronisk "fotometer" hvor et kunstigt øje aflæser vandprøven.

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©