Synes du at man skal blande sig uden om koi’ernes parringsleg i dammen og lade natur være natur eller går du og leger med tanken om at prøve at opdrætte nishikikoi selv, så har vi samlet informationer sammen til den metode du nu måtte vælge.

Siden er inddelt i

Naturlig parringsleg

Kontrolleret opdræt

Kunstig befrugtning

Klækningsprocessen

Yngelsortering

Afkommets udfald

Naturlig parringsleg

Før:

Når temperaturen når 20 grader og derover og koi’erne begynder at vise interesse for at gyde, er det en god ting at udlægge et gydemateriale. På den måde sikrer du dine hunner mod for mange skader, f.eks sten eller granit eller andre skarpe kanter, som mange har i eller omkring deres havedam. Gydematerialet kan f.eks være en gydebørste eller en gydemåtte/-moppe. Andre foreslår flydeplanter som f.eks vandhyacinter og lignende, som har et langt rodnet.

Hunnerne vil reagere på et antal af forskellige stimuli såsom skift i vandtemperatur samt tilstedeværelsen af hanner. De vil lige derfor omkring gydetidspunktet blive større og svulme op omkring hvor æggene ligger, klar til at reproducere sig selv.  Hvis disse stimuli ikke optræder f.eks pga kolde somre og meget skiftende vandtemperatur vil koi’erne ikke gyde. Det kan give problemer hos hunner som er fyldt til bristepunktet og der foreslås at hæve temperaturen (hvis muligt) i din havedam for at sætte gang i processen. Nogle anbefaler også at kontakte en forhandler for at få hormoner der fremmer processen. Andre mener igen at det ikke er så farligt og at hvis temperaturen ikke er til det, så gyder de simpelthen ikke, men tilpasser sig denne cyklus i stedet.

Gydning forekommer som oftest i den tidlige morgenstund, selvom undtagelser selvfølgelig finder sted. Er vandet for varmt eller vejret, kan hunnerne godt ”udsætte” gydningen.

Under:

Når en hun viser interesse for at gyde, gør hun ”anslag” til redebyggelse (ligesom hos andre dyr), omkring det materiale man har udlagt til gydning. Først begynder hunnen at ”sutte” på gydematerialet. Når hun er klar til at gyde, svømmer hun over og igennem gydematerialet. Dette får hannen/hannerne til at begynde at jage hende. Under denne jagt vil hannen forsøge at skubbe hunnen hen til/henover gydematerialet med næsen, og forsøge at presse/skubbe/malke æggene ud. Når denne proces begynder kan hannen blive virkelig voldsom og hanner er set skubbe hunner direkte sidelæns og op af vandet/dammen i sine forsøg på at få æggene ud. Når hunnen begynder at gyde æg (cirka 100.000 pr. kilo kropsvægt) og hannen har spreder sin sperm over dem vil de begge bevæge halerne virkelig hurtigt mod gydematerialet. Processen forårsager at æggene nu sætter sig på stort set alt idet de er meget klæbrige (gydemateriale såvel som sider og bund af din dam).

Ser du at dine koi’er er i gang med parringslegen, skal du nærme dig dammen meget forsigtigt idet nogle koi’er vil stoppe processen hvis de bliver forstyrret.

Efter:

Parringslegen er så voldsom at hunnen ofte bliver såret, f.eks. får skrammer/sår samt splittede finner. Nogen gange kan det ske at hun ikke har gydt alle sine æg og det kan være en lidt farlig situation. Hannen vil nemlig jagte hende voldsomt rundt udover første tur og gøre hende fuldstændig udmattet. Ser du derfor at der gydes og at hunnen stadig jagtes kan det være en ide at isolere hende til hun kommer til kræfter. Af en eller anden årsag har hunner tendens til at springe efter gydning, vær derfor også opmærksom på dette.

Når parringslegen er færdig vil både hunner og hanner som oftest være mest interesseret i at æde æggene. Af natur er koi’er ikke kannibaler, men førend æggene er klækket og store nok til at ”genkendes” som en fisk for dine koi’er” anses de for at være næringsrig føde.

Hannen kan dog have tendens til at blive ved med at være aggressiv, er det situationen kan han flyttes fra dammen midlertidigt, til han køler ned. Men der er flere forhold man her skal være opmærksom på. Han kan være mægtig svær at indfange grundet sin aggressivitet og måske kan man skade ham mere under dette forsøg. En anden ting er at hannen under parringslegen mister sit beskyttende slimlag og derfor er mere sårbar (udsat for bakterie- og svampeangreb) hvis han skal indfanges.

Grundet de ovennævnte ting bør man derfor holde godt øje med både hunner og hanner efter parringslegen/gydningen samt sin vandkvalitet for ikke at få yderligere skader på fiskene.

Havedammen vil efter end gydning være skummende og ofte vil der også være en ubehagelig lugt. Æggene indeholder meget protein og derfor er gydningen en voldsom belastning for dit filter ligeledes. Sørg for at holde foderet tilbage til koi’erne, ellers vil du få problemer med ammoniak mv. Det foreslås også ved aftenstide at udskifte en god del af vandet for at rense op og holde værdierne i din dam på et rimeligt niveau.

Kontrolleret opdræt

Det vigtigste ved opdræt er at vælge forældrepar af høj kvalitet og blodlinie da ukendte blodlinier og baggrund kan resultere i uønsket yngel. For eksempel kan et kohaku forældrepar få så forskelligt yngel som sanke, showa og selv ogon og asagi, eftersom der ikke findes 100% rene blodlinier.

Hvis du planlægger at opdrætte kohaku, sanke eller andre af de populære arter skal du være opmærksom på at forældre koi’erne skal have snehvide områder, klare og jævne farver og skarpe kanter på mønsteret. Balancen af mønstret og hvor det er placeret er ikke så væsentligt. Mønstret på ynglet kan alligevel ikke planlægges men er meget omskifteligt det er jo det der gør hvert kuld så spændende.

Alderen på hunnen bør være mellem 3-10 år. Hvis hunnen er for lille vil æggene være for små og resultere i ”for tidlig klækning” og de fleste at ynglet vil dø. Hannen bør være 3 år eller ældre. Hvis den er yngre vil den ikke altid være i stand til at producere effektiv sperm.

Nogle af de kendte opdrættere i Japan avler kun på en hun og en han, men det kan udvikle sig til en langvarig affære eftersom det er vanskeligt at vælge begge fisk når det er på toppen mht. gydningsforhold. De fleste har derfor adskillige forældrepar de anvender hvert år. Hvis det at opdrætte er en hobby for dig foreslås der 1 hun til 2 hanner. Hvis ”parringen” ikke lykkes ved første forsøg kan hannerne udskiftes. Hovedgrupperne af koi’er bør ikke blandes når man forsøger opdræt. Hvis man for eksempel ønsker at avle kohakuer bør begge forældre være kohakuer, det samme gælder for sanker etc.

Efter at have udvalgt forældrene må du træffe en beslutning hvad angår stedet hvor gydningen skal ske. Det bør være fast og glat da en koi under processen vil bevæge sig meget omkring og oftest gnide/gnubbe eller blive presset op mod kanterne, hvorved de vil skade sig selv hvis karret er skarpt eller ujævnt. Den bedste type kar/container er 2-2,5 meter i diameter og 1-1,5 meter dyb. Et stort show kar er faktisk udmærket. Du bør sikre dig at tilstrækkelig ilt er til stede da fiskene vil være ekstremt aktive og derved forbruge store mængder heraf.

For at tilskynde hunnen til at gyde sine æg bør der være et blødt og strenget materiale som hun kan gyde udover/mellem. Typiske emner kunne være gydebørster, vandhyacinter, et rent moppehoved (dog ikke indeholdende blegende middel) eller hvis der er lange tråd alger i din dam (endelig noget positivt ved at have algerJ). De fleste professionelle koi-opdrættere bruger fibre specielt fremstillet til denne brug som mest af alt ligner et net med lange tråde, men uanset hvilket materiale der anvendes bør det selvfølgelig være fri for sygdom, parasitter og kemikalier.

For at opnå en succesfuld gydning skal dagtemperaturen være over 20 grader, helst 23 grader. Mange gange vil en hun lægge æg før denne temperatur fordi dammen mangler dybde og derved varmes hurtigere op. Men, den kan ikke holde en konstant temperatur og skiftet mellem dag og nat temperatur ødelægger æggene. til at gyde. Hvis dammen derimod er dyb og temperaturen forbliver jævn vil fiskene ikke gyde førend de temperaturen er stabil og dermed sikre æggene overlevelse.

Klargør og opsæt kar tidligt om morgenen så vandet har en chance for at blive varmet op førend du når til natten. Du bør vælge en dag hvor det er tydeligt at temperaturen vil være over min 20 grader og vil være stabil heromkring de næste par dage. Du bør også sikre dig at det materiale du har valgt til at gyde over er klar og at iltningen i systemet er klar og installeret. Sent på eftermiddagen/tidligt på aftenen er det bedste tidspunkt at sætte parret i tanken da de har brug for at tilpasse sig vandtemperaturen til næste dag. For at gøre det korrekt bør fisken puttes i en plasticpose med vand og ilt og flyde rundt i tanken i mindst 15 minutter førend den sættes ud i tanken. Da fisk i øvrigt har tendens til at springe under gydning bør tanken være dækket til. Gydningen kan forventes at starte meget tidligt på morgenstunden og vare i cirka 2-3 timer.

Et ekstra kar med vand der er nøjagtig samme temperatur som hovedkarret bør være klar til de befrugtede æg idet en variation på kun et par få grader vil slå æggene ihjel. Disse bør flyttes fra det oprindelige kar så snart forældreparret er færdige med deres aktiviteter. Vandet i tanken vil være hvidt ildelugtende og hurtigt blive råddent fordi kun en lille portion af spermen hæfter sig på æggene mens resten forbliver flydende rundt i vandet. Forældreparret bør også flyttes og hvis muligt bør hunnen placeres i et separat kar for at give hende tid til at komme sig. Til sidst fjernes evt. tilbageblevne æg og placeres sammen med de andre i udklæknings-karret”.

Udklæknings-karret bør placeres i et område hvor temperaturen er stabil og ikke svinger mere end 5 grader mellem nat og dag, sker dette vil æggene dø. En standard hun vil typisk lægge ca. 100.000 kilo æg pr. kropsvægt, hvilket du selvfølgelig ikke kan samle sammen og udklække da pladsen er for trang og er der overfyldt vil de alligevel ikke klække.

Kunstig befrugtning

Her behandles udvalgte forældrepar med hormoner for at modne æg og sæd. Herefter stryges hunnerne hvorved de afgiver deres æg, og ligeledes malkes hannen for sperm. Æg og sperm blandes nu med vand (samt antiklæbemiddel) og bliver placeret i en ”klækketank” hvor de ”gennemskylles” med vand for at holde en høj iltprocent og dermed forbedre klækkeprocenten.

Klækningsprocessen

Er selvfølgelig ens uanset om dine koi’er har ”parret sig” under naturlige eller kontrollerede forhold.

I løbet af tre til syv dage vil æggene begynde at klække. Når du nærmere dig dette tidspunkt, vil du kunne se larverne i ægget bevæge sig for at komme ud. Dette vil variere afhængig af vandtemperaturen. Jo varmere jo hurtigere cyklus. Når æggene er klækket vil ynglet straks svømme omkring.  De vil instinktivt søge ly og gemme sig hvor det nu er muligt. Til dette er det fint med gydebørste eller hvad man nu har brugt af strenget materiale. I starten har de små koi’er faktisk en slags klæbrig ”pude” på hovedet som de bruger til at ”hæfte” sig fast med – ja faktisk lidt a’ la en gul post-it noteJ eller som kyllinger f.eks har en ægge-tand. På dette tidlige stadige i deres liv har koi’en hverken svømmeblære, mund eller gat. De ånder ved at absorbere ilt via de fine blodårer som omriger blommen og som stadig sidder fast til deres mave. Derfor er det alfa og omega at der er nok ilt i karret ellers vil det føre til stort massivt dødsfald blandt dit yngel.

Ynglet har også kun en finne som omgiver hele bageste ende af kroppen. De kan overleve nogle dage på ”blommen” men efter dette vil det være nødvendigt at fodre. Det er også på dette tidspunkt at de udvikler deres finner, mund samt andre organer. Efter et par dages tid vil koi’en herefter svømme op til overfladen og tage et par dybe indåndinger luft som de presser ned i deres svømmeblære. Derefter er de klar til at svømme frit i vandet og holder sig som regel i nærheden af luftstenene hvilket er et godt tegn på at de er klar til at tage foder til sig.

På dette stadie har koi’en endnu ikke udviklet smags og sanse receptorer hvor for de skal opdage deres mad kun med deres syn. Det bedste foder for dem er i starten tørret mælkeprodukt/pulveriseret hårdkogte æg som kan omringe dem. Efter et par dage skulle de være klar til mikroskopiske dyr/samt pulveriseret partikler tørfoder. De vil æde støt igennem hele dagen og bør fodres hver time hvis muligt. Vær opmærksom på kun at fodre med små partikler og små portioner mad fordi det tiloversblevne foder vil gå i forrådnelse og slå dem ihjel. I løbet af 2 uger bør de flyttes til et større kar/en større dam for at optimere væksten mens der stadig fodres konstant.

Yngelsortering

Koi’er er ikke klækket med deres farve, de er alle sammen gullige i starten, det er først senere at de begynder at udvikle deres farver (typisk omkring 4-5 cm), og denne udvikling fortsætter igennem flere år, førend de opnår deres blivende farver og mønstre. Derfor er kombinationen af foder og yngelsortering den vigtigste del af godt opdræt (næstefter selvfølgelig have valgt et godt forældrepar). I løbet af den første måned bør den første frasortering finde sted. Frasorter alle der har deform krop og de der er usædvanlig store. Typer af disse koi kaldes ”tobi” og har som regel ikke et nær så godt mønster plus at de har tendens til at æde de mindre fisk. Og så fortsætter du ellers fremdeles eftersom koi’erne vokser. Vær opmærksom på at de professionelle koi-opdrættere kun beholder en forbavsende lille procentdel at deres udklækkede yngel som får lov til at vokse op til flotte koi’er.

Afkommets udfald

Naturlig parringsleg:

Hvis du vælger denne ”model” for dine koi’er skal du være opmærksom på følgende: En del af æggene vil blive spist under gydningen, og en stor del yngel vil efterfølgende blive ædt af de større fisk, sådan er naturens orden når man ikke blander sig.

Da du sikkert også har flere forskellige varianter af koi’er gående i havedammen kan det være umådelig svært at sige hvem der ”har parret sig med hvem”. Resultatet bliver derfor en mere blandet landhandel, men det kan jo også have sin charme at lade det stærkeste/heldigste yngel overleve og se hvilke varianter det udvikler sig til.

Selvom du har valgt naturlig parringsleg bør du dog alligevel holde øje med det yngel der frembringes og fjerne eventuelt deformt yngel. Selvom du er til den naturlige proces og til at lade naturen klare sit også ved deform eller ikke levedygtigt yngel, bør du huske på at din dam ikke et naturligt økosystem, men et lukket miljø i kontrollerede omgivelser og at det derfor ikke helt kan sammenlignes med naturen og naturens gang, der er brug for lidt hjælp, i dette tilfælde frasortering af yngel.

Kontrolleret opdræt:

Det er klart at hvis du går efter at benytte denne metode så er det fordi du allerede har tænkt udover det ”naturlige” og har klare ønsker om hvilken variant du ønsker skal være resultatet af parringen. Du bør derfor sortere ekstra kraftigt fra, både deforme fisk samt Tobi samt efterhånden koi’er der viser andre farver end den ønskede variant. Ligeledes vil du skulle tage stilling til at frasortere koi’er der f.eks viser meget lidt mønster (eks. hvis du opdrætter kohaku skal du frasortere koi’er der kun har et enkelt rødt område – disse vil efter al sandsynlighed blive til shiro muji – hvide fisk- når de vokser op). Der ligger klart en meget større proces ved dette valg, men det har du jo allerede haft i tankerne da du valgte denne metode og dit afkom vil da også blive at væsentlig højere kvalitet fordi du har været så selektiv.

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©