www.TOSSEHUSET.dk

Menu
Forside
Bag facaden
Havedam
KoiHold
Bonsai
Dyreparken
Koi Pond

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er klart en fordel hvis dine koi’er er håndtamme. Du kan nemmere holde øje med sygdomstegn og i øvrigt checke deres sundhedstilstand hver dag. Og en tam fisk er væsentlig lettere at foretage skrab på end en sky.

 

En anden årsag til de tamme fisk er glæden ved at se dem komme susende hen til dig når du nærmer dig dammen. Det er ved det alle vi koi-tosser er faldet pladask for og som får os til at bruge så meget tid ved dammen og pleje af den og koi’erne.

 

Man skal dog huske på at koi’en fra naturens/anatomiens side er en fisk der søger sin mad på bunden og derfor er det ikke naturligt for den at føde kommer fra overfladen. Men den lærer det lynhurtigt, (de får flydefoder så snart de er kommet op af deres mudponds i japan) på det punkt er den ikke særlig stædigeJ

 

Der er mange bud på hvordan man kan gøre sine koi’er håndtamme:

 

  • Nogle anbefaler at bruge en foderring til at starte med. Her vænnes koi’en til at foderet er tæt på dig uden at du har hånden i vandet, men samtidig har du afgrænset foderområdet. Når de er blevet trygge ved dette, kan du prøve at stikke hånden i vandet med foder, sidde helt stille og undgå at bevæge hånden.

 

  • Andre foreslår at gå direkte til at stikke hånden i vandet og så bare have tålmodighed, indtil fiskene kommer hen til dig. Og det skal de nok gøre når de er tilpas sultne. Husk ikke at blive forskrækket når de sutter: koi’er har godt nok ikke tænder, men en halvstor fisk er altså en habil sutter der faktisk godt kan give dig et sugemærke.

 

  • Der foreslås også købet af en chagoi, idet denne koi anses for at blive den mest tamme og største beboer af havedammen og har et meget nysgerrigt sind. Har du først fået skovlen under en chagoi så den søger din hånd, skal de andre fisk nok også følge med.

 

  • Derudover er der nogle der mener, at man skal tage størrelsen i betragtning. En lidt større koi der har gået hos en forhandler der eventuelt i forvejen har ”trænet” med dem vil hurtigere blive håndtam. En lille koi derimod, som har gået sammen med rigtig mange andre små og er blevet ”massefodret” er mere forsigtig og sky.

 

  • Sidst men ikke mindst spiller foderet også ind. I de forskellige fodersammensætninger er der forskel på lugt og smag. Det kan derfor også afhænge af dine koi’ers ”smagsløg” hvilken type de synes bedst om/der lugter bedst for dem og derved får dem til at søge din hånd. Prøv dig frem mellem forskellige produkter og skal det være rigtig lækkert så prøv med rejer. Alene lugten når du hælder lidt rejevand i bassinet er nok til hjemme hos os at starte en hel kamp om at komme først.

 

Vi har ikke selv haft problemer med at gøre vores koi’er håndtamme, og det er klart årsagen til at vi er blevet så bidt af dem, og de er blevet så stor en del af familien på lige fod med vores andre kæledyr.

 

I vores havedam har vi haft en chagoi fra starten og det var også ham der først kom og spiste og som er den største kælegris og tiggeprins af dem alle. Samme aften vi havde fået vores fisk stak vi hånden i vandet og sad der kun ½ time før han og efterfølgende de andre bed på krogen. Udover de koi’er der er over 40 cm , har vi også 3 mindre gående. Det har nu  ikke været et problem for dem at søge føde, de er ikke bange for de større, men svømmer simpelthen bare henover dem for at få mad.

 

Mht. til de små fisk indendørs går der ikke en chagoi her. Alligevel har der ikke været problemer med at gøre dem håndtamme trods størrelsen. Tålmodigheden har heldigvis heller ikke været sat på en prøve. Det var Camilla der stak sine fingre i første gang og også her gik der under ½ time førend de kom til ”truget” med soragoi’en som den første. Måske har det været hendes små fingre der ikke afskrækkede dem. Vi kan ikke udelukke det, men de sutter i hvert fald løs og åbner munden allerede når de ser osJ

 

 

 

Koi Hold
Oprindelse
Ordbog
Varianter
Blodlinier/Kendetegn
Køb af Koi
Opdrættere
Anatomi
Sårpleje
Karantæne
Sygdom
Salt
Ferie
Hjemme Apotek
Foder/Fodring
Kønsbestemmelse
Vækst/Alder
Mikroskopi/Skrab
Tamme Koi'er
Gydning
Hvad hvis??
Alder/Mønster
Vandpleje
Planter eller ej
Årets Opgaver
Bedøvelse/Medicin
Tyveri/Hærværk
Farver/Skind/Skæl
Håndtering af koi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt Tossehuset før du benytter/kopierer informationer ©